Af Jane W. Schelde

Sammenslutningen af Unge Med Handicap, SUMH, opfordrer handicaporganisationerne til at tage medansvar for at klæde mennesker med handicap på til at møde verden på lige vilkår

”Det er helt klart mit indtryk, at der er rigtig mange unge med handicap, der ønsker sig et arbejde. Faktisk er der blandt de unge, vi møder i SUMH, slet ikke stemning for at komme på førtidspension. Tværtimod. Og dem, der er kommet på førtidspension, ønsker ikke nødvendigvis at skilte med det.”

Sådan lyder erfaringerne fra Sidsel Munkebo Hansen, sekretariatsleder i SUMH – Sammenslutningen af Unge Med Handicap.

SUMH er en politisk paraplyorganisation for og af unge med handicap, der arbejder for et samfund, hvor funktionsnedsættelser ikke bliver til handicap. Et af indsatsområderne har været uddannelsessystemet og overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked.

Hvis Sidsel Munkebo Hansen skal give et bud på, hvorfor der ikke er flere mennesker med handicap på arbejdsmarkedet, mener hun, at forklaringen skal findes flere steder: samfundet, virksomhederne, uddannelsessystemet og mennesker med handicap selv.

”Samfundet, fordi fordomme og tabuer stadig fylder – og det gælder jo os alle. Virksomhedslederne, fordi de er en del af samfundet og bærer rundt på de samme forestillinger og fordomme, om hvad det betyder at ansætte en person med et handicap. Og det kan i værste fald betyde, at personen slet ikke kommer til jobsamtale. Et lavere uddannelsesniveau hos mennesker med handicap påvirker også tallene for dem, der er i arbejde,” siger hun.

En opgave for handicaporganisationerne

Den fjerde forklaring er mennesker med handicap selv, og der har hun et tip til handicaporganisationerne.

”Jeg tror, vi mangler at kigge indad i handicapbevægelsen. Vi skal udvikle unge med handicap, pakke dem ud af det vat, som de måske er blevet pakket ind i af forældre, pædagoger eller andre i omgivelserne og gøre dem til strategiske medborgere og medskabere. Der har vi handicaporganisationer et stort ansvar for at skabe rammerne omkring sådanne personlige udviklinger. Det skal klæde mennesker med handicap på til at møde verden på lige vilkår med andre,” siger hun.
Formand for SUMH, Mads Brix Baulund er enig i den vurdering og vil gerne supplere med nogle erfaringer fra sit politiske arbejde med uddannelses- og beskæftigelsesområdet.

”Nogle mennesker med et handicap – og heldigvis er det kun få af dem, jeg har mødt – synes at have urealistiske forventninger til arbejdsmarkedet. Virksomheder mener ofte, at det er ansøgerens eget ansvar at have en ”pakkeløsning” klar med de nødvendige ordninger, så de ikke selv skal gøre ekstra for at kunne ansætte en person med et handicap. Og som ung, jobsøgende med et handicap har man selvfølgelig et ansvar for – som alle andre – at være ordentligt forberedt, før man mødes med en virksomhed. På den anden side har virksomhederne selvfølgelig et ansvar for at ansætte efter kvalifikationer og ikke efter, om personen f.eks. har et handicap eller en støtteordning,” siger Mads Brix Baulund.

Det samme gælder valg af uddannelse, hvor det ifølge formanden for SUMH også må være personens eget ansvar at sætte sig ordentligt ind i den type job, man vælger at gå efter – selvfølgelig i samarbejde med UU-vejledere og de videregående uddannelsesinstitutioner, som måske skal yde en stærkere indsats på det område.

4 konkrete forslag til politikerne

I forbindelse med SUMH’s undersøgelse i 2013 af overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet for nyuddannede personer med handicap, fokuserede SUMH især på, hvilke muligheder og barrierer de nyuddannede mødte på deres vej til arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen resulterede i nogle anbefalinger til aktører på området, nogle konkrete forslag til politikerne i Folketinget, men også en forventningsafstemning til de studerende med handicap.

Som udgangspunkt nævner SUMH, at forventningerne til de nyuddannede er, at de er arbejdsmarkedsparate og attraktive for arbejdsmarkedet. Dvs. at de er afklaret med deres handicap, har kvalificeret sig fagligt igennem uddannelsen, og at de har prøvet sig selv af på arbejdsmarkedet i form af studiejob og praktik. Der skal altså skabes de nødvendige rammer for, at de studerende med handicap allerede under uddannelsen gøres klar til arbejdsmarkedet.

De fire konkrete forslag til politikerne lyder:
1) Hjælp til praktik og studiejob – har vist sig at være afgørende for at komme hurtigt ud på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse

2) Plads til erhvervserfaring under uddannelsen – stiller krav om at forlænge studietiden, da studerende med handicap ellers kan få svært ved at have plads til både studie, job og et handicap

3) Viden ud til studerende – fra bl.a. jobcentre og nye videnscentre målrettet studerende med handicap – for at give dem informationer om overgangen til arbejdsmarkedet

4) Tidligst mulig afklaring – af kompenserende støtteordninger, fleksjob m.m., som i dag kan være en langtrukken affære og dermed øge risikoen for langtidsledighed.

 

SUMH’s mission
• At synliggøre unge med handicap i den politiske debat og i samfundet generelt
• At styrke unge med handicap i at tale deres egen sag og i at deltage i demokratiet
• At styrke organisationer af og for unge med handicap og generelt fremme samarbejdet mellem disse