Af Jakob Edut

Sund & Bælt og Muskelsvindfonden har dog ét fælles mantra: de forbinder mennesker

Forårsblomster vajer i brisen fra Storebælt, og en blændende middagssol skinner over Musholms skrå tage. Muskelsvindfondens formand Evald Krog retter an ved det store panoramavindue i hans private lejlighed på Musholm. Det er ikke hvem som helst, der kommer til frokost, og når han ankommer, skal han sidde på en helt speciel plads.

”Leo vil gerne kigge på sin bro, og det skal han have lov til,” forklarer formanden.

På klokkeslettet for aftalen ankommer en høj, stovt herre, ulastelig klædt i mørkt jakkesæt, lyseblå skjorte og prikket slips. Den 69-årige direktør for Sund & Bælt hilser hjerteligt på formanden, og efter at have vekslet et par hurtige spørgsmål om ve og vel sætter de to samarbejdspartnere og venner sig til rette ved bordet. Som forventet er bro-udsigten det første Leo Larsen kommenterer. Så fortæller han om sit første møde med Evald Krog:

”Første gang jeg skulle møde Evald personligt, tænkte jeg: Den mand må du passe på, for han opnår normalt, hvad han gerne vil! Og det har jo passet på hele vores relation. Du opnår på din egen stilfærdige måde præcis det, du gerne vil – meget på grund af din fantastiske evne til at være beskeden på en frembrusende måde!”

Anekdoten vækker genklang hos Evald Krog, der også husker mødet:

”Jeg har altid set meget op til Leo som en markant personlighed og som en, jeg har følt, jeg kunne lære noget ad. Der skal to til en god kop kaffe, som man siger, og for os begge er humoren enormt vigtig. Man kan jo ikke lave forretning med folk uden humor! Eksempelvis har vi jo en lille badebro her neden for centret, og vi plejer at konkurrere lidt om, hvilken bro der er den smukkeste. Indtil videre tager Leo stikkene hver gang.”

Et samarbejde med Plads til forskelle

Ud over den geografiske nærhed har Sund & Bælt og Muskelsvindfonden umiddelbart ikke meget til fælles. Det er de to herrer uenige i. Selv om det første partnerskab konkret gik ud på, at Sund & Bælt tillod foreningens medlemmer fra Fyn og Jylland at passere Storebæltsbroen afgiftsfrit, når de skulle til landsmøde, var der ikke tale om en velment altruistisk handling, fordi det var synd for dem med handicap. Partnerskabet passer perfekt ind i Sund & Bælts vision for CSR-samarbejder.

”Et af vores store mantraer i Sund & Bælt er, at vi forbinder mennesker. Derfor gjorde det lidt ondt at høre, at der var mange af jeres medlemmer, der ikke kunne deltage i landsmøderne på grund af broafgiften. Det gjorde stort indtryk på mig. Så lavede vi den aftale om landsmøderne, og det var nok dér, at det gik rigtigt i hak. Det er virkelig et formål, der passer os, og som passer jer,” fortæller Leo Larsen, og formanden nikker anerkendende.

Knopskudt partnerskab

Siden er flere samarbejder kommet til. I dag kører Grøn Koncert-karavanens mange lastbiler og busser også afgiftsfrit over broen. Til gengæld kan Sund & Bælt byde ansatte og deres familier på en tur ud på Grøn Koncert. Mere kuriøst er samarbejdet mellem Muskelsvindfonden, Slagelse Kommune og Storebælt om anlæggelsen af en kilometerlang og tilgængelig natursti langs vandet neden for Musholm.

”Det var Evald, der havde lavet forarbejdet, før han fik mig overbevist. Og der er jo fantastiske udsigter herfra. Når Evald får en god idé, så plejer han at invitere mig til en kop kaffe. Så siger de hjemme i firmaet: Så Leo, nu skal du passe på, for nu er Evald på stien igen! Det har jeg det nu fint med. Når jeg går herfra, er jeg normalt en lille smule fattigere på penge, men en helt del rigere, synes jeg selv.”

Den entreprenante tilgang og ukuelighed, som Muskelsvindfonden lægger for dagen, er virkelig noget, som broforvalteren respekterer. Med hævet kaffekop vender han igen blikket ud mod bugten, og den bro, der er omdrejningspunktet for det hele:

”Den bro derude er jo et stykke verdenskendt infrastruktur. Som infrastrukturs-ejer og –forvalter er jeg imponeret over Musholm centret, som jeg også opfatter som et stykke infrastruktur på sit område. Det er et stykke social infrastruktur i kæmpeformat. Det imponerer mig, at I ikke sidder og tuder, selv om I er svært handicappede. I forbinder mennesker med handicap inden for muskelsvindområdet fra hele landet i det her center. Det giver mig samme følelse som med min egen bro derovre.”

Eksemplets magt

Med en gennemsnitsalder omkring de syv årtier kan de to entreprenante kammesjukker ikke se sig fri for spørgsmålet om, hvilket eftermæle de ønsker over samarbejdet. I vanlig fanden-i-voldsk stil afviser Evald Krog pure at skrue ned for blusset foreløbig.

”Vi er jo faktisk først lige begyndt, så vi er jo slet ikke færdige. Det kan kun gå en vej, og det er fremad,” kommer det uden tøven fra ham.

Leo Larsen smiler og nikker:

”Pyt med, om man husker mit navn. Jeg håber, at eksemplets magt kan leve videre. Vores mangeårige samarbejde er et smaddergodt eksempel på, at to tilsyneladende fuldstændigt umage parter kan få ting til at udvikle sig og få skabt gode relationer og resultater. Det kan man udvide til en masse andre områder. Jeg vil håbe, at vi kan være inspirationen til at gøre det.”