Jan Thrane Vium Tandrup
60 år, diagnose: SMA ukendt undertype, arbejdet som anlægsgartner indtil 2014, på førtidspension.
Har været tilknyttet RCFM siden 2014, hvor han fik sin diagnose.

Fysisk status

– Kort efter sin diagnose bliver Jan henvist til RCFM for at få lavet en grundig fysisk status af en af RCFM’s fysioterapeuter og en beskrivelse af sin funktionsevne. Den fysiske status munder ud i en rapport, som giver et billede af Jans situation, og som også anbefaler nogle løsninger på de problemstillinger, den fysiske status viser. Rapporten beskriver den forventede udvikling af sygdommen, og hvilke tiltag man må forvente, at han vil få brug for med tiden. Bl.a. en crosser, når han ikke har kræfter til at gå langt.

Rådgivning om job/pension

– RCFM’s socialrådgiver giver sparring om muligheder for førtidspension og fleksjob i forbindelse med, at Jan er sygemeldt fra sit arbejde. Socialrådgiveren deltager i mødet med kommunen, hvor det afgøres, at Jan bliver indstillet til førtidspension.

Intro-kursus

– Nye brugere i RCFM inviteres til kursus, hvor der er fokus på, hvordan det er at leve med sygdom/handicap, og hvordan de kan bruge RCFM. Desuden fortæller cheflægen i RCFM om behandling og arvelighed, mens RCFM’s psykolog forholder sig til tanker, bekymringer og følelser, når man får en diagnose. Der er også tid til socialt samvær og gruppesnakke.

Telefonrådgivning

– Jan har benyttet sig af at tale med RCFM’s konsulenter i telefonen og fået råd og sparring, når han har været i tvivl eller bekymret for sin situation. Bl.a. i forbindelse med sin kontakt til kommunens jobcenter, og usikkerheden om han ville få pension eller skulle ud i langvarige ressourceforløb.

Aktiv i Muskelsvindfonden

– Efter at Jans situation er blevet afklaret, er han gået aktivt ind i Muskelsvindfonden og vil gerne deltage i medlemsforeningens tilbud.

Jan Tandrup
Jan Tandrup. Foto: Søren Skarby

Jan Thrane Vium Tandrup
”Jeg kan godt lide at have RCFM i baghånden. Jeg tror ikke, at jeg eller andre med muskelsvind kunne leve uden dem. Jeg har oplevet, at jeg får den hjælp, jeg har brug for, og når jeg har brug for den. Det er rart. Og så har det givet mig en ro, at jeg fik min førtidspension. Det betyder også, at jeg nu har lettere ved at møde andre med muskelsvind – f.eks. på introkurset – og tage imod. Men jeg har det stadig sådan, at når jeg møder nogle, jeg ikke kender, prøver jeg at gå så normalt som muligt. Jeg vil jo helst være lige som andre og ikke vise, at jeg har et handicap. ”