Fortalt af Katrine Kristensen, 19 år
Katrine Kristensen går i 4.g på Team Danmark-linjen i gymnasiet. Hun har muskelsvinddiagnosen CMT type 1a, er gående, men bruger kørestol over lange afstande. Foto: Christian Mikkelsen, Sjællandske Tidende

Vækkeuret vækker mig hver morgen klokken 05.45. Så skal jeg have tøj på og spise morgenmad, inden jeg kører til stalden.

Kl. 7.15 er jeg ved hesten. Jeg starter altid med at fodre ham. Min træner hjælper mig med det fysisk hårde arbejde som at strigle og sætte udstyr på ham.

Lige nu fylder muligheden for PL (Paralympiske Lege:red) rigtig meget i mine tanker. Landstræneren siger, at jeg er med i opløbet om pladserne. Om jeg kommer med ved jeg ikke, men jeg tror på det og går efter det, selvom der er meget lang vej endnu.

Træningen starter altid med at min træner sidder op og skridter hesten, så den bliver varm i kroppen. Min træner har modsat mig fysikken til at kunne holde en hest smidig og lydig, så den reagerer på det mindste ryk. Når hesten er varm, er det min tur. Vi fokuserer på de stævner, der ligger inden udtagelsesstævnet i januar.

Kommer vi til PL, bliver konditionen altafgørende. Udfordringen bliver at hestene skal kunne holde til at stå stille under den lange rejse.

Det kræver is i maven

Efter træningen skal hesten skridtes af, have kølet musklerne og senerne ned, så den undgår forstrækninger, strigles igen for at blive ren og have dækken på, inden den lukkes i fold.

Det kræver enormt meget is i maven. Fordi min hest kommer ud og får lov at gå som en almindelig hest, selv om han er konkurrencehest. Jeg er altid bange for, at hele drømmen bliver revet væk fra mig i sidste øjeblik, fordi hesten får en skade, når den render rundt på marken.

Om eftermiddagen er jeg tilbage ved hesten for at træne ham en omgang mere.

Selv om jeg står op, og det er koldt, så har jeg lyst hver evig eneste dag. Der er selvfølgelig perioder, hvor jeg som andre sportsmænd tænker, at det går bedre, men når man skal ud af en lige vej, kommer der engang imellem nogle bump. Sådan vil det altid være.

Ridningen har styrket min krop markant og givet mig en meget bedre balance, stærkere mavemuskler og bedre holdning, men det kan godt være, at jeg en dag sidder permanent i stol, men det tænker jeg ikke på.

Johu

 

At kunne styre sådant et stort dyr med mine få kræfter er fantastisk