Kim Jakobsen, 39 år

Kim Jacobsen: ”Jeg tror, det er godt at holde sig i gang og ikke bare sidde derhjemme. Så går man helt i stå både fysisk og mentalt.” Foto: Lene Esthave

”Jeg blev spurgt, om jeg kunne tænke mig at prøve rampebowling. Nej! – Det var jeg helt sikker på, ikke var noget for mig. Så prøvede jeg det alligevel, og nu vil jeg ikke undvære det. For nylig blev min makker og jeg nr. to i Rampe A-rækken.”

Kim Jacobsen: ”Jeg tror, det er godt at holde sig i gang og ikke bare sidde derhjemme. Så går man helt i stå både fysisk og mentalt.”Kim har muskelsvinddiagnosen Limb girdle muskeldystrofi og er gående, men har nedsat muskelkraft, så han går dårligt. Han dyrker flere sportsgrene i den lokale parasportsforening, bl.a. el-hockey, som det hele begyndte med.

”Jeg tror, det er godt at holde sig i gang og ikke bare sidde derhjemme. Så går man helt i stå både fysisk og mentalt,” siger han og fortsætter:

”Det er rart at komme ud, møde andre mennesker, få oplevelser til stævner og især opleve sammenhold og fællesskab. Vi spiser tit sammen inden stævner. Det sociale samvær er vigtigt.”

Rampebowling foregår, som navnet siger, på en rampe. Bowlingkuglen, som i denne form for sport, ikke har nogen huller til fingrene og er tungere end de almindelige kugler, lægges på rampen – evt. af en hjælper, mens det er sportsudøveren selv, der sender kuglen ned ad rampen og hen mod keglerne.

Kim er efterhånden så øvet og god, at hans point-gennemsnit for ti runder ligger på 150-160 point. Hans bowlingkugle har i øvrigt et håndtag, så han selv kan placere kuglen på rampen. Håndtaget forsvinder ind i kuglen, så snart han har sluppet det.

Ifølge Kim er fordelen ved rampebowling, at næsten alle kan spille det. Selv personer, der har meget få kræfter og kun kan bevæge fingrene meget lidt, kan bowle.