Marie Christiansen, 18 år

Marie Christiansen: “Jeg bliver så glad og fri for tanker, fordi jeg skal koncentrere mig om at danse.” Foto: Hanne Loop

”Det giver mig følelsen af frihed – og alenetid. Normalt har jeg jo altid en hjælper ved siden af mig pga. respiratoren. Og så bliver jeg glad og fri for tanker, fordi jeg skal koncentrere mig om at danse.”

For Marie er der ingen tvivl om, at kørestolsdans har stor værdi for hende og har givet hende mange gode oplevelser. Marie har muskelsvinddiagnosen Kongenit muskeldystrofi med merosinmangel, har været kørestolsbruger, siden hun var helt lille, og haft respirator i de sidste fem år.

Hun har altid været glad for musik og for at danse, men først for fem år siden begyndte hun at gå til kørestolsdans. Hun så et skilt i Vordingborg, hvor hun bor, hvor de annoncerede med dans. Hun prøvede det – og blev bidt af det.

Marie danser i to foreninger – både i DHIF og i Danseklubben Sax – og det bliver typisk til 2 gange om ugen i 1-2 timer ad gangen. Stilarten er standarddanse og latindanse, og hendes partner er hendes egen danselærer.

Sammen har de deltaget i mange konkurrencer i både Danmark og udland og har også vundet guld for nogle år siden. Nu er Marie rykket et niveau op, og det giver større konkurrence.

Ifølge Marie er det sværeste ved kørestolsdans, når hun skal nå at svinge rundt med kørestolen, og det samtidig skal passe til rytmen i musikken. Især når hun skal lære en ny dans.

”Men det er bare et spørgsmål om at øve og øve,” siger Marie.