Foto: Jakob Boserup
Foto: Jakob Boserup

Alder:

30 år, frivillig i Muskelsvindfonden siden 2003

Job:

Har siden december 2012 drevet Skrædderiet i Tordenskjoldsgade, og i september åbnede jeg webshoppen Amamiko.dk med tøj i plus size størrelser. Jeg er ikke selv plus size, men jeg oplever, at de, der ikke lige kan handle i H&M, selvfølgelig også gerne vil gå i noget moderigtigt. Jeg tænker på tøj hele tiden og kan sagtens finde på at sætte farten op, hvis vedkommende, der går foran mig, har en fed detalje på tøjet.

Frivilligt job:
På Grøn Koncert er jeg på Hajn og står i bar. På Roskilde er jeg bindeledet mellem ‘de voksne’ og crewerne og tager rundt til boderne, hvor jeg snakker med nye sektionschefer og hjælper med at lave bedre arbejdsgange, give dem gode tricks og lære dem at råbe lidt af ”hippierne” og lave noget sjov og ballade.

Hvordan blander du dit professionelle og frivillige arbejde?
Menneskekendskab bruger jeg hele tiden. Som skrædder kommer jeg meget tæt på folk, og det er vigtigt at kunne afkode, om det er ok, at jeg stikker hånden op under kjolen. Jeg har også lært noget om, hvordan man taler til forskellige mennesker. Vi har mange crewere med diagnoser, og jeg havde en praktikant på Skrædderiet – en pige med angst og Asbergers Syndrom – som syntes, det var befriende, at jeg forstod hende. At jeg fik pejlet mig ind på, hvordan jeg skulle snakke til hende, og hvor meget plads hun havde brug for.

Bedste oplevelse som frivillig:
To store oplevelser står stærkt; I 2007 blev jeg gift på Grøn Koncert. Hajn lavede kirkegang pyntet med blomster, og Tældt sørgede for kirkerummet. Muskelsvindfonden gav en taxa, så vi kunne køre ind og købe ringe. Den dag blev der udsolgt af ris i Hjallerup, og en crewer donerede sin luftmadras, så vi kunne sove sammen. Det var ægte crewånd. Den ånd oplevede jeg også, da Carsten og Sara fra crewet fik en datter med en dødelig muskelsvindsygdom, og der blev samlet 60.000 kr. ind på en måned. Den hjælpsomhed er unik, og hvis du er en del af crewet, behøver du ingen anden anbefaling.

Værste oplevelse som frivillig:
Flere crewere med muskelsvind er døde i den periode, jeg har været frivillig. Det har påvirket folk meget, men det positive er, at vi har snakket meget om det. I starten så jeg mennesker med muskelsvind som skrøbelige personer, men nu ser jeg dem som stærke personer, der ikke kan gå hen og dø. Når det sker, kommer det som et chok.

Hvor oplever du Plads til forskelle i dit frivillige arbejde?
For mig er Plads til forskelle meget naturligt. Jeg er nok blevet vant til det, så det er ikke noget, jeg tænker over. Det er en livsstil. Jeg oplever, at vi er langt med at skabe Plads til forskelle, men ikke langt nok. Vi halter bagud omkring respekten for mennesker med psykiske handicap, og jeg synes sagtens, at vi kunne opruste på vores viden om diagnoser som angst, ADHD og Aspergers.