Af Jane W. Schelde  Foto: Mikkel Østergaard

Tøj bør være kunst og en illusion. Det skal vække drømme og fantasier og give folk inspiration til en optimal version af dem selv, mener tøjdesigner Henrik Silvius

Hylder med 37 par sko og støvler fylder endevæggen i værelset. På en anden væg hænger to bøjlestænger sirligt fyldt med jakker, bukser og skjorter – i forskellige farver, materialer og stilarter.

Muskelkraft er på besøg hos tøjdesigner Henrik Silvius i hans hjem i Ganløse. I august fik han sin debut med et modeshow på Copenhagen Fashion Week og lige nu er ved at lægge sidste hånd på tegningerne til sin næste kollektion. En vinterkollektion, der skal vises på et modeshow i slutningen af januar 2015.

Udgangspunktet er tøj til en flot, muskuløs mand, som også var hovedpersonen i det første modeshow. En showdebut, der i øvrigt blev en fantastisk oplevelse for designeren selv og gav flotte kommentarer fra omverdenen. En anmelder kaldte ham sågar den nye Calvin Klein.

Men hvem er Henrik Silvius, hvad vil han med sit design, og hvorfor vælger han en mandlig model, der i sin kropsbygning er en diametral modsætning til hans egen krop og udseende?

Henrik Silvius er 24 år, bor i Ganløse, har i fire år haft en modeblog ”Where Fashion Is Fashion Is” og har i 2014 designet sin første kollektion. Han har muskelsvind, bruger kørestol og har haft respirator, siden han var 4 ½ år.

Jeg kan gøre hvad som helst

Hvad betyder udseende for dig?

”Det betyder ufatteligt meget. Det er en kæmpestor del af min identitet. Med mit tøj, sko, hår og fremtoning kan jeg vise, hvem jeg er, og hvad jeg står for, inden jeg åbner munden.”

Hvad betyder dit handicap for dit udseende?

”For mig har der aldrig været nogen begrænsninger. Jeg kan gøre hvad som helst. Jeg kan komme til at se ud, som jeg har lyst til ved hjælp af tøj. Jeg kan selvfølgelig ikke rejse mig op og blive lige i kroppen, men det har jeg heller aldrig ønsket mig. Jeg tror, at jeg ubevidst har tænkt, at hvis jeg ikke kan gøre noget ved en situation, er der ikke nogen grund til at bruge tid på det – derfor er det slet ikke i min bevidsthed.

Da jeg var omkring 14 år, ville jeg gerne opfattes som en af de seje. Så jeg måtte finde ud af, hvad de gjorde og fokusere på at få det samme hår som dem, det samme tøj eller høre det samme musik. Det var den måde, jeg kunne blive en del af fællesskabet. Når man er teenager, ønsker man ikke at skille sig ud, men jo ældre jeg blev, jo mere ønskede jeg at være mig selv

”Jeg er ikke bange for at skille mig ud. Jeg er vant til at være anderledes. Det har jeg nu mulighed for at blive ved med i mit tøjdesign.”

Giv dit udseende en chance

Har du aldrig haft problemer med at finde tøj pga. dit handicap?

”Jo, men så må man jo være kreativ. Fjerne baglommerne på bukser, fordi jeg ikke kan holde ud at sidde på dem, eller skære ryggen af skjorten, fordi den ellers er for stram. Der er jo ingen, der kan bruge alt tøj, og alle mennesker er nødt til at tænke kreativt. Alle har noget, de skal tage hensyn til – store bryster eller små bryster, store baller eller små baller, overvægt eller undervægt. Det skal vi som handicappede også tage hensyn til.

Hvis jeg har lyst til at bruge tre timer på at gøre mig klar til en tur i byen, er der ikke nogen, der skal sige, at det er en dårlig prioritering. Det giver mig rigtig meget, at jeg kan føle mig attraktiv. Det giver mig tilfredsstillelse. Nogle prioriterer sport, sang eller at sidde ved computeren hele dagen. Der er ikke noget, der er bedre end andet. Så længe det giver personen en tilfredsstillelse, er det perfekt. Dog synes jeg, det er synd, at man ikke giver dét at gøre noget ud af sig selv en chance, fordi man tænker, at man alligevel ikke kan være attraktiv eller få en kæreste, når man har et handicap.”

”Der er aldrig nogen, der skal sige til mig, at jeg ikke er attraktiv, for det opfatter jeg mig selv som. Det kan lyde selvfedt, men det er bare sådan, jeg har det. ”

Fascineret af det kunstige

I dit modeshow bruger du superflotte, muskuløse mandlige modeller. Hvorfor skal modeller altid være så perfekte, at der ikke er ret mange, der kan leve op til det billede?

Foto: Mikkel Østergaard
Foto: Mikkel Østergaard

”Jeg synes, idealer er gode at have, og de er ikke en opskriftsbog for, hvornår man er pæn. Idealerne skal være med til at skabe en følelse – også selv om man ikke ser sådan ud. Man skal blive inspireret af det uden at tage det på sig og sige, at man ikke er god nok selv.

Jeg har altid været meget fascineret af det kunstige. At se på ting, der ikke er virkelighed. Det tøj, jeg har lavet, er ikke noget, jeg selv vil have nemt ved at tage på. Det er en illusion – en drøm om, hvordan det kan være. For mig har det altid været spændende at arbejde med. Jeg får ikke et dårligere selvværd, fordi jeg ikke ser sådan ud.

Jeg har det sådan, at virkeligheden ikke behøver at blive set på en runway. Virkeligheden er ikke en del af den historie jeg vil fortælle. Det er drømme og fantasier. Mange elsker superheltefilm og er fascineret af en type som Batman. Men alle ved jo godt, at man ikke kommer til at være Batman. Og det er helt ok. Men lige så snart det har med tøj og mode at gøre, bliver branchen angrebet for, at den stiller urealistiske krav til folk og deres selvopfattelse. Der er dog ingen, der i samme sætning siger, at Batman er alt for veltrænet og burde anskaffe sig en ølvom. Han må nemlig godt redde verden i en urealistisk krop. Hvorfor må mode ikke vise det samme billede? Jeg prøver netop at give folk redskaberne til at redde verden med mit tøj.”

Vi er alle født nøgne

Hvad er målet med dit tøj?

”Mit mål er at blive anerkendt for det, jeg gør og forhåbentlig kunne inspirere folk til at turde være noget, de ikke nødvendigvis er til at starte med. I nogle sammenhænge henvender jeg mig til folk, der går hardcore op i tøjet. Og så handler det om historien i tøjet og det designmæssige. Og i andre sammenhænge henvender jeg mig til folk, der kan se, at jeg på trods af mine begrænsninger vælger at gøre det, jeg har lyst til.”

Hvad er vigtigst for dig?

”Jeg vil helst anerkendes for mine evner som designer og ikke min sygdom. Selv om det er en stor del af mig, er det ikke det mest interessante. Jeg kan ikke gøre noget ved mit handicap, og for mig er det vigtigste, at vi som mennesker lærer at det ikke altid er vores forskellighed, der skal være i centrum.”

Hvad har været udgangspunktet for dit design?

”Jeg vil lave det tøj, jeg synes der mangler i verden. Samtidig har kollektionen været et lille oprør imod, at alt skal være så trivielt, når det gælder mandetøj. Det er nok kendetegnende for alt designertøj. Det er en afspejling af eller et oprør mod det samfund, vi lever i.

Mit show startede med en næsten nøgen mand i en boks på runway – vi bliver alle født nøgne og bliver anbragt i den boks, omverdenen gerne vil sætte os i. Man kan enten blive i boksen og forblive nøgen, eller man kan gå ud i verden og gøre det, man har lyst til – og klæde sig på til netop disse oplevelser.”

Nej tak til modeller med handicap

Kunne du forestille dig, at du på et tidspunkt ville vælge modeller med et handicap?

”Nej! Det kan lyde hårdt, men for mig er det ikke det, der mangler. Der mangler ikke handicappede modeller. Det, der mangler, er viljen fra mennesker med et handicap til, at vi kan gøre præcist, som vi vil ved hjælp af at tænke kreativt. Og vi kan være attraktive. Hvis udseendet betyder noget for os, skal vi også være villig til at arbejde for det.”