Liselotte Bundgaard, professionsbachelor i ernæring og sundhed, har brugt sig selv som forsøgsperson for at leve sundere, tabe sig og komme i form. Hun vil gerne forske videre i sundhed og handicap, som næsten ingen fagfolk har interesse i.

Af Jane W. Schelde

6.11.2014 Foto: Jens Hasse/Chili
Foto: Jens Hasse/Chili

At tabe sig, komme i bedre form og opnå en større sundhed. Sådan lød målene, da 49-årige Liselotte Bundgaard i foråret 2014 gik i gang med sit eget eksperiment. Hun ville leve sundere, meget gerne komme af med de ekstra kilo på maven og se, om hun kunne styrke sin krop med træning, selv om hun pga. sin muskelsvinddiagnose bruger kørestol og har respirator.

Liselotte Bundgaard har en professions bachelor i ernæring og sundhed fra VIA University College og har igennem sin uddannelse fundet ud af, at der ikke findes meget forskning om sundhed for mennesker med handicap. Hun har heller ikke kunnet finde nogen træningsmuligheder for personer som hende – ud over fysioterapi-behandling, men det var netop ikke behandling, hun ønskede, men bare træning, som hun selv kunne udføre – ligesom mennesker uden handicap, der dyrker motion.

”Undersøgelser viser, at mennesker med handicap dør 10 år tidligere end andre, og derfor tænkte jeg, hvorfor så ikke prøve at gøre en indsats for at få en bedre alderdom og leve så godt som muligt,” siger Liselotte Bundgaard, som indrømmer, at hun måske er mere vedholdende og stædig end mange andre, når hun først har sat sig noget for.

Men hendes vedholdenhed viste, at hun kunne opnå de ønskede resultater.

”Jeg er gået en buksestørrelse ned, jeg sidder mere ret op og føler, at jeg er vokset et par centimeter, og så har jeg stærkere bugmuskler og benmuskler. Men det, der har overrasket mig mest, er nok, at det har givet mig et kick. Jo mere jeg har trænet, jo mere energi har jeg fået.”

Vægte og elastikker

For Liselotte har det været kombinationen af en omlægning af kosten og en daglig træningsindsats, der har givet resultaterne. I tre måneder skar hun kraftigt ned på kulhydrater i sin mad, dvs. pasta, kartofler, frugt og slik, og spiste flere grøntsager, kød og nødder. Hun drak heller ikke alkohol i perioden.

Samtidig trænede hun hver dag i 30-45 minutter med forskellige hjælpemidler: vægte, elastikker og bolde. Træningen foregik i kørestolen, hvor hun hele tiden eksperimenterede med, hvordan hun f.eks. kunne træne sine mavemuskler ved at have vægte rundt om benene, løfte benene op og langsomt sænke dem ned igen – 200 gange. Eller øge vægten og så ”kun” gøre det 100 gange. Eller bruge elastikken til at løfte benene op eller i øvelser med ryg og arme.

6.11.2014 Foto: Jens Hasse/Chili
Foto: Jens Hasse/Chili

Inspirationen til øvelserne fik hun bl.a. fra nogle af sine hjælpere, der har stor interesse for sundhed og træning, og ved at prøve sig frem.

”Jeg var topmotiveret, og det skal man nok også være. Men det er lettere at fortsætte, når man kan mærke, at det har en effekt på kroppen og på humøret og energien. Jeg blev simpelthen gladere,” siger Liselotte Bundgaard, som stadig holder fast ved sin kost og sin træning, dog ikke så intensivt mere. Nu er det træning hver anden dag og en opmærksomhed på kost og alkohol, som er blevet en livsstil. Men når det er sundheden, der præger hverdagen, er der også plads til at skeje ud. Og sådan skal det også være, for ellers kan man ikke holde det ud, mener Liselotte Bundgaard.

Øget kropsbevidsthed

Selv om Liselotte Bundgaards eksperiment i første omgang gjaldt hende selv, har hun lyst til at bygge ovenpå sin uddannelse ved at forske i sundhed og handicap, fordi det netop er et uudforsket område. Eller hendes interesse og viden kunne indgå i et projekt, hvor hun kunne være med til at inspirere og coache andre. Ud over sin professions bachelor uddannelse har hun taget et kursusforløb som sundhedscoach (ikke diætist) med brug af motiverende samtaler.

”Det handler om at blive kropsbevidst. Mange med muskelsvind eller andre fysiske handicap lever ”oppe i hovedet”. De har ikke en særlig god kropsfornemmelse. Og jeg har fundet ud af, hvor vigtigt det er at have kroppen med,” siger hun, men erkender også, at det f.eks. kan være meget svært at tabe sig, når man har muskelsvind. Det er meget op ad bakke, fordi man ikke kan kombinere kost og motion på samme måde som mennesker uden et fysisk handicap.

6.11.2014 Foto: Jens Hasse/Chili
Foto: Jens Hasse/Chili

”Jeg forstår godt, hvis nogle vælger det fra, men jeg synes bare, at folk skal vide, at der er nogle muligheder, og at selv træning i det små kan gøre rigtig meget,” siger Liselotte Bundgaard og henviser til, at den metaboliske fitness, som den daglige, lette træning også bliver kaldt, generelt medfører en lang række positive konsekvenser for sundheden. F.eks. forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme og indvirkning på forhøjet kolestoroltal, blodtryk, fedme og infektioner.