Hen over efteråret har Musholm dannet ramme om et inklusionsprojekt, hvor skolebørn med og uden handicap deltager i aktiviteter på lige fod. Resultatet er større faglig inklusion og mere sammenhold på tværs af forskelligheder

Af Jonas Hundebøll

Med et præcist pust placerer Eva pilen i centrum af skiven. Langt bedre en flere af drengene. De har svært ved at fokusere nok til både at kunne sigte og puste. Eva sigter igen. Pilen borer sig ind i skydeskiven 2 centimeter fra centrum af skiven. Det er sjældent, at Eva er bedre end mange af de andre i klassen til idræt, men på Musholm er Eva på hjemmebane. Her er aktiviteterne tilrettelagt, så Eva kan deltage på lige fod med resten af klassen.

img_9355Eva har muskelsvind og sidder i kørestol. Hun er sammen med sin klasse på lejrskole på Musholm. Klassen er en 3. klasse fra en af Odenses mange folkeskoler og en del af Muskelsvindfondens inklusionsprojekt. Her deltager skolebørn med og uden handicap i aktiviteter på lige fod i håbet om at skabe større sammenhold, så eleverne lærer at se hinanden som ligeværdige kammerater på trods af eventuelle forskelle.

Daniel Sørensen, klassepædagog i Evas klasse fortæller om fordelene ved at være på Musholm:

”Havde vi ikke kunnet være her, havde vi af økonomiske grunde været nødt til at besøge en lejrskole på Ærø, og der kunne Eva ikke komme med.”

Handicappolitisk medarbejder i Muskelsvindfonden, Thomas Krog, underbygger:

”Hvert år er der klasser, der tager på lejrskole, hvor eleven med muskelsvind er tvunget til sidde tilbage på skolen. Så klar eksklusion er selvfølgelig enormt ødelæggende og må aldrig forekomme.  Det vigtigste er, at Eva og andre, der som hende har et fysisk handicap, er med, når klassen tager på lejrskole.”

En lejrskole hvor alle kan være med

I den seneste folkeskolereform blev det bestemt, at en almindelig folkeskoleklasse i højere grad også skal rumme og inkludere børn med særlige udfordringer. Det kan være børn med forskellige diagnoser, børn med handicap eller børn med læsevanskeligheder. Det kan selvsagt give udfordringer for både klasselærere, elever og skoleledelsen.

Efterfølgende har Muskelsvindfonden i januar 2016 lavet en trivselsundersøgelse blandt alle skolebørn med muskelsvind. Resultatet af undersøgelsen viste bl.a., at langt de fleste børn med muskelsvind føler sig inkluderet i undervisningen, men ekskluderet, når det gælder lejrskoler og ekskursioner.

I et pilotprojekt er 4 skoleklasser derfor inviteret på lejrskole på Musholm, Ferie – Sport – Konference herunder den 3. klasse, hvor Eva går. På Musholm er lejrskolen organiseret, så alle elever kan deltage i alle aktiviteter uanset eventuelle lærings- eller mobilitetsvanskeligheder.

Klassepædagog Daniel Sørensen havde ved ankomsten til Musholm derfor også store forhåbninger til, hvordan opholdet ville påvirke klassen:

”Min forventning er, at der vil komme en større accept af hinanden i klassen, fordi de ser hinanden uden for de vante rammer og samtidig afprøver en masse fede aktiviteter her. Børnene får på den måde også et indblik i, at det ofte er de fysiske rammer, der gør en person handicappet.”

At tænke inklusion er ikke så svært

Også Ida, der går i 6. klasse i Fredericia og har muskelsvind, var i september på besøg med sin klasse. Dengang blev eleverne udfordret med alt fra svævebane og el-hockey til ludo med ærteposer, spande, kegler og hulahopringe.

Mark Philip Jensen, der er klasse-, matematik- og engelsklærer for Ida fortæller:

”Aktiviteterne var et overskud uden lige. Det var fantastisk, at der var så meget og kompetent indhold. Det gør efterfølgende, at vi i dag tænker noget af klassens undervisning anderledes. Og lidt for sjov, men selvfølgelig også med bund i virkeligheden har vi udfordret skolens idrætslinje. Kan vi rent faktisk, hvis Ida ønsker det, have hende med dér? Og selvfølgelig kan vi det.”

Ifølge Mark Philip Jensen er lejrskolen ikke kun til gavn for elever som Ida med muskelsvind. Han uddyber:

”Det, at Musholm tilbyder et afgrænset område, hvor elever kan få lov og har mulighed for at gå en tur for sig selv, giver også eleverne et pusterum. I klassen er der eksempelvis også en autist, der har brug for i et større omfang, at kunne gå til og fra aktiviteterne. I klassen er der også børn med ADHD, som reagerer meget udadvendt, som er lige modsat, hvad vores elev med autisme har brug for. Men også dér var lokaliteterne fantastiske, fordi de giver mulighed for, at elever kan trække sig væk og komme af med energien.”

Eleverne vokser mentalt

At lejrskolerne har en effekt på klassesammenholdet er der ifølge Mark Philip Jensen heller ikke tvivl om.

img_9315”Jeg oplever en større klassesamhørighed og en større forståelse for, hvilke udfordringerne den enkelte går rundt med. Og det, at vi har været sammen på Musholm, hvor eleverne også skulle forholde sig til andre gæster, betød, at der var nogle elever, der var nødt til at hanke op i sig selv og sige: ’Jeg skal jo ikke bare tænke på mig selv, men også være repræsentant for skolen og opføre mig ordentligt i en eller anden grad.’ Det gjorde, at de så nogle andre sider af sig selv og af hinanden, der gør, at de i sidste ende har fået en større forståelse.” siger Mark Philip Jensen.

Klassepædagog for Evas klasse, Daniel Sørensen er enig. En måned efter hjemkomsten fra deres lejrophold på Musholm mener han helt klart, at turen har haft betydning for sammenholdet i klassen.

”Der er blevet knyttet meget stærke bånd mellem børnene indbyrdes. Derudover er der også lavet nye legerelationer mellem børnene. Og sidst, men ikke mindst er kontakten til os lærere blevet meget bedre.”

Han fortsætter:

”Det er selvfølgelig svært at sige, om den positive forandring også var sket, hvis vi var taget til Ærø, men jeg tror i hvert fald, at børnene har haft en ualmindelig fin lejrskole. De har fået et større indblik i, hvad det betyder at have muskelsvind, og det var ikke sket på Ærø. I hverdagen kan man hurtigt vende sig så meget til Evas handicap, at man glemmer det, men på lejrskolen var der jo fokus på muskelsvinden på en helt anden måde. Som bonus er eleverne også vokset mentalt efter lejrskolen. De elever, som før var tavse og forsigtige, er kommet mere frem i skoene og kan i dag finde på at drille de voksne lidt.”

Positive resultater

Når Muskelsvindfondens handicappolitiske medarbejder Thomas Krog hører dette, er han begejstret:

”Det er fedt, at en lejrskole kan være med til at flytte elevernes holdninger til handicap og inklusion. De ser, at det giver muligheder og ikke kun begrænsninger. Det er også positivt, at lærerne henter inspiration,  som de tager med hjem på skolen, hvor der i hverdagen skal være plads til alle eleverne med deres forskellige udfordringer.”

Dog er der efter lejrskolen et spørgsmålet, som er blevet diskuteret flittigt på lærerværelset i Odense blandt Daniel Sørensen og hans kolleger:  Hvor handicapvenlig er vores skole egentlig?

Fakta om inklusionsprojektet

  • Lejrskolen er et pilotprojekt, der er opstået i et samarbejde mellem Muskelsvindfonden, Musholm, Ferie – Sport – Konference og Handicappede Børns Ferier. Målet er at afprøve, om man kan skabe en lejrskole, hvor skolebørn med og uden handicap deltager i aktiviteter på lige fod i håbet om at skabe større sammenhold, så eleverne lærer at se hinanden som ligeværdige kammerater på trods af eventuelle forskelle.

  • Lejrskolen skal også give lærere nye redskaber til at skabe større inklusion i undervisningen.

  • I pilotprojektet er de enkelte klasser blevet støttet økonomisk og har fået udviklet et aktivitetsprogram målrettet den enkelte klasse.

  • 4 skoleklasser har været med i projektet. Heriblandt en almindelig 3. klasse fra Odense, hvor én elev har muskelsvind, en 6. klasse fra Fredericia med blandede diagnoser, deriblandt elever med AD-HD, ordblindhed og muskelsvind. Derudover har 2 specialklasser fra Storebæltsskolen i Korsø deltaget i projektet. Begge klasser er ASK-klasser. Det vil sige Alternativ, Sproglig og Multihandicappet-klasser.