For Karateskolen i Risskov ved Aarhus er der plads til børn, der har behov for individuelle hensyn

Af Jane W. Schelde

Ichi, ni, san, shi, go….. To trænere fra Risskov Karate Skole og en lille flok unge karate-udøvere er i fuld gang med træningen i gymnastiksalen på Risskov Skole ved Aarhus.

Roku, shichi, hachi, kyu, ju…. Holdet er en blandet flok af drenge og piger og med forskellig farvede bælter efter deres gradueringer. De er i gang med en kampserie.

Uuaaaaaa – Det afsluttende kampråb gjalder ud i gymnastiksalen. Alle råber – også 8-årige Selma Wang Poulsen, der har gået til karate i snart to år. Hun er vild med det og vil ikke undvære sin karatetræning for noget de to gange om ugen, hun går. Kun da hun blev opereret i sine akillessener og i foråret havde fødderne i stræk med gips, måtte hun holde pause. Men ellers er hun stædig og sej og vil til træning – også selv om hun ikke har lige så mange kræfter i arme og ben som de andre. Det ved hun godt, men hun gør alt for at følge med og blive god. Og hun synes, det er sjovt.

I god form

Selma har muskelsvinddiagnosen CMT, som også påvirker hendes balance. Men karatetræningen har været god for både hendes balance og styrke, og hun er i det hele taget i god form, forklarer hendes mor, Ida Binow Poulsen. Selma startede med hvidt bælte, men er allerede gradueret til nu at have et bælte med orange snip.

”Sarah (Selmas veninde: red) viste mig nogle billeder af karate, og det så sjovt ud. Derfor ville jeg gerne prøve,” siger Selma lidt generet, som forklaring på, hvorfor hun begyndte på en kampsport, man ikke lige forbinder med at have muskelsvind.

Men hun kan lide træningen og løber ivrigt hen til de andre for at være en del af flokken. Ikke mere snak.

Vigtigt at du er der

For Selmas instruktør Tommy Ejstrup, der også er afdelingsleder for børnene i karateskolen, er karatesporten en god idræt, når der skal tages individuelle hensyn til udøverne. Det er netop ikke en holdsport, hvor andre er afhængige af, hvad den enkelte kan.

”Du skal selv gøre noget ved det, men vi har også den holdning, at det ikke er ligegyldigt, om du kommer eller ej. Det betyder noget, at du er der, og det fortæller vi også de unge. Men også at de skal gøre sig umage og gøre det så godt, de kan,” siger Tommy Ejstrup og tilføjer, at alle udøverne på holdet er meget forskellige. Der er ingen, der er perfekte, og det skal der være plads til.

Og når karate-udøverne hvert halve år skal aflægge prøve for at graduere, er det ikke bare den tekniske formåen, der tæller.

”Den er selvfølgelig vigtig, men vi kigger også på den energi og mentalitet, der bliver lagt i det. Vi vil gerne signalere til de unge, at det skal kunne betale sig at gøre noget ekstra,” siger Tommy Ejstrup.

Fotograf: Søren Holm / Chili