Magnus Packness. Foto: Seth Nicolas
  • På kontanthjælp
  • Satanisk hashryger
  • Bandeleder
  • Slår sin kæreste
  • Har 9. klasses afgangseksamen
  • Prøveløsladt

Eller:

  • Kreativ direktør på Copenhagen Records
  • Indehaver af designvirksomheden M.Y.L.
  • Medlem af det kreative kollektiv “F1rsteholdet”
  • Lyrik og katte-fanatiker
  • Ansvarlig for den visuelle retning for hiphop-gruppen Suspekt
  • Bor i lejlighed i København

 

Gættede du rigtigt?

Magnus Packness er kreativ direktør på Copenhagen Records og indehaver af designvirksomheden M.Y.L. Han er hverken farlig, aggressiv eller uintelligent. Trods det hører det ikke til sjældenhederne, at Magnus bliver mødt med fordomme på grund af sine tatoveringer – tværtimod.

”For mig er det efterhånden en klassiker at få blikke fyldt med afsky, foragt og frygt. Egentlig så oplever jeg ikke så ofte, at folk direkte kommenterer mine tatoveringer, men jeg kan mærke en vis afstandtagen – især blandt ældre, som ofte går en bue udenom mig på gaden. I deres øjne er jeg et farligt bandemedlem; og så er jeg jo nærmest også lovløs, fordi jeg har tatoveringer på mine hænder og i ansigtet, hvilket jo i princippet er ulovligt at få lavet i Danmark,” fortæller han og fortsætter:

”Det sker også tit, at jeg bliver afvist på diskoteker på grund af mine tatoveringer. Der får jeg direkte at vide af dørmændene, at jeg ikke må komme ind, fordi de ikke vil have ballade. Specielt tatoveringerne på mit hoved signalerer åbenbart, at jeg er sådan en, der laver ballade.”

Men Magnus laver ikke ballade, og selvom tatoveringerne opfattes forskelligt af det omkringliggende samfund, tjener de et helt særligt formål hos den kreative direktør.

”Mange er af den opfattelse, at det er et uintelligent valg at få tatoveringer i ansigtet. Ofte bliver jeg spurgt: ’Hvorfor har du valgt at få tatoveringer? Hvad så, når du bliver ældre? Kommer du ikke til at fortryde, at du har tatoveringer på hele kroppen?’ Jeg plejer at svare, at så bliver jeg lidt mere slatten og rynket lige som alle andre – og hvad så? Jeg har ikke fået tatoveringer for at skjule dem. Jeg ser dem som kunst, og de er en del af mig – både som ung og som gammel.”