Det er naturligt, at vi søger masser af svar og information i krisetider, hvor selv myndighederne arbejder på højtryk for at søge svar. Vores ønske om hurtige svar betyder, at en del falske nyheder relateret til Corona florerer. Både verdenssundhedsorganisationen, WHO, og store sociale medier-platforme kæmper for at stoppe de falske nyheder – og vi skal hjælpe dem. Hvorfor kan du læse her.

Kan man bekæmpe covid-19 virus ved at spise hvidløg? Eller spise ekstra c-vitamin? Eller hvad nu hvis man tager et ekstra varmt bad – dør virussen så? Spørgsmålene er mange, og for de fleste spørgsmål er svaret nej – og andre måske.

Det kan være en jungle at finde rundt i de massive mængder information, som vi alle får i disse dage. Og det er en jungle at skelne mellem sande og falske nyheder. Det giver utryghed i befolkningen og især blandt de mennesker, som er i risikogruppen.

Vi skal undgå angst

Frygt er en livsvigtig følelse for os mennesker, som RehabiliteringCenter for Muskelsvind også beskriver i en artikel om frygten for covid-19, og hvordan man kan skærme sig, så frygten ikke overtager hverdagen.

Læs artiklen om frygten for coronavirus her

Frygten hjælper os med at passe på os selv, tage de nødvendige forholdsregler og tænke os om. Og det er helt naturligt, at man er bange for coronavirus. Men vi skal forsøge ikke at blive angste. Det bliver man så snart, man bliver bange for noget, man i princippet ikke bør frygte.

Men det er naturligt at dele gode nyheder i den nuværende situation. Det siger psykolog fra RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, RCFM, Karina Winther Hansen.

– Det kan være en helt naturlig reaktion at sprede gode råd, når man selv, eller en man holder af, er bekymret, og man føler sig magtesløs. Baggrunden for de gode råd kan være egne positive erfaringer med at gøre eller indtage noget bestemt. Det kan også være, man har læst om en gavnlig effekt, eller man er utryg ved, eller uenig i, de officielle råd, siger psykolog fra RCFM, Karina Winther Hansen

Sociale platforme og WHO går ind i kampen

Det er vigtigt at fodre frygten med fakta, så den ikke tager over. Store sociale platforme har en stor andel i at stoppe spredningen, og aldrig har Techgiganter som Google og Facebook gjort så meget for at stoppe fakenews, som de har gjort under den verserende pandemi. Det skriver Information.

Og det er der en god grund til. Det kan nemlig være med til at sprede yderligere smitte, hvis rådene er forkerte. Så retter man sig muligvis ikke efter myndighedernes retningslinier og tager måske forkerte forholdsregler. Man vil eksempelvis ikke afspritte eller vaske hænder så ofte, som man burde, fordi man i stedet for har taget c-vitamin.

C-vitamin og konspirationsteorier

Ekspert i sociale medier og partner i konsulentbureauet Common Consultancy, Thomas Albrecthsen, fortælIer til dagbladet Information, at han i øjeblikket ser især to typer misinformation om coronavirus. Det ene er tips om forholdsregler, som hævdes at kunne beskytte mod coronavirus, som eksempelvis indtag af C-vitamin. Det andet er konspirationsteorier, eksempelvis at virusset skulle være et biologisk våben. Han kalder det, vi ser lige nu for en steppebrand af løgne.

For at stoppe løgnene har Google eksempelvis stoppet alle annoncer for mundbind samt givet WHO en masse gratis annoncer. Facebook har oprettet en taskforce, der skal overvåge fake news i forbindelse med corona. YouTube fjerner videoer, og Twitter fremhæver myndigheders budskaber.

WHO har i kampen bl. a. udsendt denne oversigt over myter i forbindelse med corona. Her afkræfter de blandt andet rygter om hvidløg og varme bade.

Læs Thomas Albrechtsens tre råd til at undgå at sprede fake news. Rådene er offentliggjort i dagbladet Information:

Tænk dig om inden du deler

Tænk over, hvad du deler, særligt hvis du er oprevet eller nervøs.

Vær kritisk over for ukendte afsendere

Vær særlig kritisk over for indhold fra mindre sider, du ikke kender, og som ikke er en officiel organisation.

Pas på med ikke-officielle udenlandske kilder

Vær særlig kritisk over for udenlandske eller engelsksprogede sider, som ikke er officielle sundhedsmyndigheder eller traditionelle medier.