I sidste uge blev finalen afholdt i DR2-programserie ’Danmarks lækreste spasser’. Tv-udsendelsen, som skulle udfordre de gængse skønhedsidealer, har vakt opsigt og er undervejs blevet debatteret livligt i medierne og på diverse sociale platforme.

Opmærksomheden på  ’Danmarks lækreste spasser’ har været stor, og den skyldes bl.a. programmets oprindelige titel, som dog blev ændret til ‘Danmarks lækreste – med et handicap’ op til det afsluttende liveshow. Vi har tidligere talt med vores tre medlemmer, som alle har medvirket i programmet. Hér fortalte de bl.a. om deres tanker forud for udsendelserne og forventninger til liveshowet. Vi følger nu op med et nyt interview, hvor de tre medvirkende fortæller om deres oplevelser fra det stort anlagte finaleshow og tanker efter programafslutningen.

Judith Krautwald

Levede liveshowet op til dine forventninger?

Judith Krautwald. Foto: Kasper Månsson/DR.

Ja og måske mere end det! Jeg havde ikke rigtig nogen forventninger inden, da jeg helst vil gå ind til tingene med åbent sind og ta’ det, som det kommer. Men jeg vidste, at det ville blive hårdt arbejde, en øjenåbner på et personligt plan, og at jeg ville få en enestående chance, som jeg nok aldrig får igen. Jeg ville komme til at stå på dén scene, som de store kunstnere, jeg selv ser op til, står på. Det var en helt speciel følelse at stå dér og noget af det vildeste, jeg har prøvet. Det var angstprovokerende og udfordrende at skulle danse i formation og smile, som gjaldt det mit liv. Og ikke mindst tanken om at skulle holde en tale på åben skærm, hvis jeg gik videre til 2. runde. Efterfølgende følte jeg, at jeg kunne klare alt.

Det blev et show i bedste X-Factor stil med guldglimmer-carpets, laserlys, fyrværkeri, der var ved at tage livet af os, når det sprang, og masser af guldkonfetti, da vinderen blev kåret. DR2 havde helt tydeligt lagt vægt på lækkerheden rent visuelt. Alt gik op i en højere enhed, og intet var tilfældigt. Det så fabulous ud på skærmen, hvilket jeg jo er en sucker for.

Er der noget ved programmet, du kunne have lyst til at ændre?

Uh, den er svær. Hvis jeg skulle ændre noget, var det måske titlen. Jeg synes, det havde været mere rigtigt, hvis man eksempelvis havde kaldt showet ’Danmarks sejeste….’ For programmet fokuserede i sidste ende mindre på udseende, men handlede i højere grad om indre værdier.

Jeg ville også gerne have givet alle deltagerne mulighed for at afholde vores taler, da det var umuligt at vise dommerne et sandfærdigt billede af os hver især ud fra den korte videopræsentation, som blev afspillet, inden vi gik ind på scenen. Det var et meget spinkelt grundlag, man blev bedømt på til finalen. Vi havde jo alle et vigtigt budskab i vores taler.

Hvad tænker du om den store debat, som brugen af ordet ”spasser” har medført?

Hehe.. Ja, jeg vidste jo, at det ville blive en shitstorm, så snart det ramte forsiderne, men at ordet ’spasser’ også ville gøre, at folk kom til at se programmet. Folk skal selvfølgelig selv have lov til at bestemme, hvorvidt de vil kaldes for spasser, men jeg er langt hen ad vejen enig med Mulle Skoubo, ift. at man, ved at bruge ordet, gør det kedeligt og uinteressant at benytte nedsættende. Jeg er ved at være så træt af den politiske korrekthed i samfundet, som gør, at vi ikke kan sige noget som helst uden at frygte, at modtageren føler sig anfægtet. Jeg kan sagtens kalde mig selv for spasser og har absolut intet problem med det.

Noget andet, jeg faktisk har svært ved i den her forbindelse, er, hvordan nogle ‘svindlere’ kan blive så voldsomt stødt af programmets titel og ikke kan se humoren og glimtet i øjet bagved. Det er jo bare et ord i kampen om at blive set og hørt, og måske man netop skal bruge dén form for humor for at åbne op for en debat. Jeg troede, at ‘svindlernes’ slogan er Plads til forskelle, men jeg kan faktisk ikke få øje på plads til forskelle i dén retorik, som har kørt i medierne. Det er svært at have en nuanceret debat, hvis der ikke engang er plads til, at folk har forskellige holdninger til bestemte ord. Der skal være plads til alle meninger og dét at blive enige om at være uenige.

Jeg tænker, at vi, efter programmet og debatten, nu må gribe chancen for at blive set for de mennesker, vi er og ikke, hvad vi ikke kan. Vi må vise vores personligheder og kvaliteter, så det kan være med til at nedbryde fordomme. Lad os stoppe med mudderkastningen over et ord, men stå sammen og bruge det fokus, som debatten har afstedkommet på noget godt.
Jeg ville have sagt i min tale, at skønhedsidealet i vores SoMe-samfund er uopnåeligt – om man har et handicap eller ej. Min pointe med at være med i showet var netop at vise skønhed uanset fysik og forhåbentlig give andre et håb og en tro på, at de er gode nok, som de er. Når jeg kan, kan du også. Giv aldrig op – ligegyldigt, hvilke kort du har på hånden.

Rasmus Dissing

Levede liveshowet op til dine forventninger?

Nej, desværre ikke helt. Det var klart en kæmpe oplevelse at være med, men jeg deltog for at få mulighed for at få mit budskab igennem i min tale. Fordi det var hér, jeg havde min chance for at være kritisk over for formatet og måden at repræsentere personer med handicap på.

Rasmus Dissing. Foto: Kasper Månsson/DR.

Jeg synes personligt, at der var nogle problemer med tilrettelæggelsen, som gjorde, at dommerne ikke fik et ordentlig indblik i, hvem vi deltagere i virkeligheden er. Det endte med at handle om os som inspirerende forbilleder fremfor, som jeg havde foretrukket, at understrege, at vi netop ikke er meget anderledes end personer uden handicap.

Er der noget ved programmet, du kunne have lyst til at ændre?

Grundlæggende er jeg jo lidt modstander af programmer, hvor der udelukkende optræder personer med handicap, og hvor handicappet er kvalifikationen for at deltage. Men i hele processen med programmet er jeg også kommet til den erkendelse, at vi desværre er så langt bagud i udviklingen inden for dette område, at det måske netop var det her, der skulle til for at sætte gang i processen. Men jeg kunne måske godt have tænkt mig, at programmet fokuserede lidt mere på deltagerne og deres forskelligheder, så det var mere synligt, at vi i virkeligheden er for forskellige til at kunne kommes ned i én kasse.

Hvad tænker du om den store debat, som brugen af ordet ”spasser” har medført?

Personligt er jeg ligeglad, om man siger spasser eller handicappet. For mig er det største problem at blive identificeret på baggrund af sit handicap i stedet for de ting, der i virkeligheden definerer, hvem jeg er. Jeg forstår udmærket kritikken og er langt hen ad vejen enig, men jeg synes måske, debatten til tider er blevet en anelse usaglig.

Nu havde jeg det jo lidt anstrengt med hele formatet til at starte med. Jeg er ikke til idéen om et seriøst skønheds-show for personer med handicap, og derfor syntes jeg faktisk, at spasser gav det hele en lidt ironisk distance. Man kan sige meget om debatten, men det er min klare opfattelse, at den i hvert fald hos DR selv har medført en positiv forandring. Det virker til, at de blevet markant mindre fordomsfulde og har fået øjnene op for mediernes repræsentation af personer med handicap. Det har blandt andet ført til, at jeg har været til et meget konstruktivt møde med DR’s mediedirektør, og jeg håber, at det kan medføre, at vi for fremtiden ser personer med handicap repræsenteret i medierne på lige fod med alle andre.

Sarah Finderup

Levede liveshowet op til dine forventninger?

Sarah Finderup. Foto: Privatfoto

Generelt var liveshowet godt, men jeg synes dog godt, at vi kunne have hørt, hvad dommerne diskuterede. F.eks. hvordan de fem slutfinalister blev valgt og efterfølgende, hvad de lagde vægt på, da de skulle finde vinderen af showet.

Er der noget ved programmet, du kunne have lyst til at ændre?

Som sagt ville jeg gerne havde haft dommernes valg uddybet i forhold tilhvem de valgte til og fra, og hvad de lagde vægt på i vurderingen. Jeg savnede også at høre lidt mere til de forskellige deltagere i showet. Og så synes jeg personligt, at Mulle skulle have været vært.

Hvad tænker du om den store debat, som brugen af ordet ”spasser” har medført?

Jeg synes, det er så fint, at vi får rusket lidt op i Danmark. Personligt identificerer jeg mig ikke med ordet ’spasser’ og bruger det heller ikke, men jeg forstår Mulles pointe, og jeg synes, det er godt med den slags debatter.