Corona giver en stram økonomi for politikerne, der nu skal forhandle finanslov. Muskelsvindfonden peger på en hårdt tiltrængt retssikkerhedspakke, som en vej til at give handicapområdet en længe ventet og helt nødvendig hjælp, uden at det koster statskassen ret meget.

Da regeringen fremlagde en række finanslovsforslag for 2021, var det meget svært at få øje på indsatser på handicapområdet. Det var en finanslov præget af corona, men det betyder ikke, at alt, hvad der berører handicapområdet skal glemmes. Når de politiske forhandlinger om finansloven går i gang, vil Muskelsvindfonden gerne hjælpe politikerne med at finde områder, der ikke koster det store at ændre, men som har stor betydning for mennesker med handicap.

Et af de områder er retssikkerheden på handicapområdet. Det vil bl.a. sige mål for sagsbehandlingstider i kommuner, varslingsregler for nedskæringer og ændringer af hjælp, sammensætningen af medlemmer i Ankestyrelsen og muligheden for borgere til at kommentere kommuners genvurdering i deres sag.

Støttepartierne SF og Enhedslisten efterlyser ligesom Muskelsvindfonden, at handicapområdet kommer ind i finansloven. Det fremgår af Altinget.dk d. 10. september 2020 .

Herunder peger Muskelsvindfonden på syv områder, som der bør ske forbedringer på for at øge retssikkerhed på handicapområdet.

Ankestyrelsen laver elementære fejl

Ankestyrelsen er presset, fordi sagspuklen er stor. Det fører til elementære og menneskelige fejl i flere afgørelser, fordi der ikke er tid til at arbejde tilstrækkeligt grundigt. Samtidig gavner det ikke kvaliteten, at Ankestyrelsen har indført et rotationsprincip, så medarbejdere skal skifte mellem handicap-, børne- og arbejdsskadesager i stedet for at blive eksperter på ét af områderne.

Kun jurister i Ankestyrelsen

Der sidder ikke længere lægfolk med ved bordet i Ankestyrelsen, når der afgøres sager på handicapområdet. Det vil sige, at det kun er jurister, der afgør sager, og det kan ikke forventes, at de har den fornødne indsigt i livet med handicap og kan gennemskue konsekvenser af afgørelser om boligindretning, handicapbiler, bostøtte, ledsagerordning, BPA m.m. Lægfolk bør genindføres, ligesom det allerede er ved børne- og arbejdsskadesager.

Borgeres mening skal altid høres

Hvis en sag er blevet genbehandlet i kommunen, skal borgeren altid have mulighed for at kommentere kommunens genvurdering, inden den igen ender i Ankestyrelsen. Denne mulighed får borgere ikke altid ifølge Ankestyrelsens nye praksis i sager omfattet af varslingsordningen. Det vil sige, at kommunen kan komme med nye argumenter, som kun Ankestyrelsen ser, men som borgeren ikke har haft en chance for at kommentere.

For lange sagsbehandlingstider

Der bør sættes et max over, hvor lang tid en kommune må være om at træffe en afgørelse, efter at der er søgt f.eks. om hjælperordning (BPA). Desuden skal Ankestyrelsen have kompetence til at træffe en afgørelse som første instans, hvis kommunen ikke kan finde ud af at træffe afgørelsen inden for den fastsatte tid. En lang sagsbehandlingstid går hårdt ud over borgeren, fordi han/hun typisk først søger, når der reelt er brug for hjælpen for at få hverdagen til at fungere.

Alle nedskæringer skal varsles

Der er brug for at få udvidet antallet af områder, der er omfattet af varslingsordningen. Det har haft kæmpestor positiv betydning, at varslingsordningen blev indført på BPA-området, så brugerne er trygge ved, at deres sag i det mindste skal igennem Ankestyrelsen inden deres almindelige aktive liv kan stoppes. Det er underligt og uden logik, at nogle paragraffer er omfattet mens andre ikke er. Vi mangler blandt andet tilsvarende varslingsordning ved paragraf 41 og 44 på børneområdet og paragraf 83 og 85 på voksenområdet.

Kontinuitet i overgang fra barn til voksen

Når et barn med handicap fylder 18 år og overgår til voksenhandicapområdet, skal det sikres, at der er kontinuitet i hjælpen til den unge. Det vil sige, at hjælpen til uddannelse, fritidsaktiviteter og sociale arrangementer, der er bevilget efter servicelovens børneparagraffer, ikke må stoppes, før den unge har fået en afgørelse efter voksenparagrafferne. Der skal samtidig gælde en varslingsperiode, så der er tid til at få afprøvet sagen i Ankestyrelsen, hvis den unge er uenig i kommunens afgørelse efter voksenparagrafferne.

Kommuner må ikke tjene på ulovlige afgørelser

Muligheden for at spare penge på at udskyde eller træffe forkerte – og ulovlige – afgørelser skal fjernes fra kommunerne. Det vil sige, at Ankestyrelsen kunne idømme kommuner en bod, som de skal indbetale til en retssikkerhedsfond. Et lignende forslag er kommet fra Advokatsamfundet, som i juni offentliggjorde en rapport med analyse og anbefalinger til at øge retssikkerheden for udsatte borgere med handicap.

Læs også Advokatsamfundets rapport: https://www.advokatsamfundet.dk/Service/Publikationer/RapporterVejledninger.aspx
klik på ”Retssikkerhed for udsatte borgere”