Onsdag i sidste uge valfartede politikere, interesseorganisationer, virksomheder og foreninger atter til Bornholm for at deltage i Folkemødet 2019. Muskelsvindfonden var også med, som arrangør, debattør og eventmager.

Den 25. maj i år fik Muskelsvindfonden ny formand; den 29-årige Simon Toftgaard Jespersen. Allerede under Folkemødet fik den ny formand sat flere af Muskelsvindfondens problemstillinger på dagsordenen. Simon var inviteret til en række debatter af nye samarbejdspartnere, og så var han frontfigur ved de debatter, som Muskelsvindfonden arrangerede.

Synlighed fra scenekanten

Også på eventsiden var Muskelsvindfonden svær at overse. Formanden var vært under Gin og Croquis torsdag eftermiddag, og dagen efter var han dj sammen med både Matias Helt og Simon Juul til en kæmpe fest for mangfoldighed.

Det blev også til en del netværksmøder og aftaler med nye samarbejdspartnere, som Simon, sammen med direktør Henrik Ib Jørgensen og handicappolitisk konsulent Thomas Krog, nu skal følge op på..

Se billederne fra Folkemødet