Forældre i Muskelsvindfonden har sendt en klar opfordring til Børne- og Undervisningsministeren og uddannelsesordførerne i Folketinget om, at det skal være muligt helt at blive fritaget for idræt i folkeskolen, hvis eleven har et betydeligt fysisk handicap. Det vil sige, at politikerne skal gøre den midlertidige ordning, der har fungeret i skoleåret 2018-19 permanent. Flere politikere har meldt positivt tilbage.

Baggrunden for brevet er, at Børne- og Undervisningsministeriet er kommet med et nyt forslag til at løse problemstillingen omkring idrætseksamen i folkeskolen for elever med betydelige fysiske handicap. Problemet er opstået, efter at faget idræt er blevet et eksamensfag, og at elever for at blive optaget på gymnasiet skal have bestået en fuld afgangseksamen i folkeskolen. Hvis idræt bliver udtrukket som eksamensfag, har elever med fysiske handicap, der har været fritaget for idræt pga. deres handicap, ikke mulighed for at få en fuld afgangseksamen.

Denne diskrimination var folketingspolitikerne og den tidligere regering enig om at ændre. I skoleåret 2018-19 blev der derfor vedtaget en midlertidig ordning, hvor elever med handicap, der var fritaget for idræt, skulle op i et andet fag, hvis idræt blev udtrukket. Dermed var eleverne sikret muligheden for at få en fuld afgangseksamen og dermed adgang til gymnasiet og andre ungdomsuddannelser på lige fod med alle andre.

Fritagelse fra dele af idrætseksamen

Men ordningen var midlertidig, og derfor har Børne- og Undervisningsministeriet nu lanceret et nyt forslag, som er sendt i høring.

I det nye forslag til bekendtgørelse foreslår ministeriet, at elever kan fritages for den praktiske del af idrætseksamen, når faget udtrækkes som eksamensfag, mens de stadig skal op i den teoretiske del af faget. Det betyder, at eleverne stadig har idræt på skoleskemaet.

Udgangspunktet for denne ændring er, at elever med forskellige funktionsnedsættelser i videst muligt omfang skal inkluderes i idrætsundervisningen i stedet for at blive fritaget.

Både i brevet fra forældrene i Muskelsvindfonden og i et brev fra Danske Handicaporganisationer (DH), som også har sendt høringssvar til ministerens forslag, er der som udgangspunkt opbakning til formålet med at inkludere elever med handicap i idrætsundervisningen. Men både forældre og DH ønsker at åbne op for, at en lille gruppe elever med omfattende fysisk handicap kan fritages for idræt, fordi inklusion i idræt for dem ikke vil give mening.

Elever skal ikke sidde på sidelinjen

Den lille gruppe elever med omfattende fysiske handicap kan bruge tiden mere fornuftigt end at sidde og se klassekammeraterne være aktive i idrætstimerne, lyder meldingen bl.a. i brevet fra forældrene.

DH skriver bl.a. i sit høringssvar under overskriften ”Når inklusion i idrætsundervisningen ikke giver mening”:

”…Samtidigt ved vi dog også, at der er en meget lille gruppe elever, der pga. omfattende fysiske handicap ikke kan deltage på en meningsfuld måde i den praktiske del af idrætsfaget. For dem er det en forkert løsning at sidde på sidelinjen i alle idrætstimer, fordi nogle regler kræver, at de skal have adgang til teoriundervisningen og gå til eksamen…. En eksamen, der i forslaget fra ministeriet beskrives som en idrætsfaglig dialog med udgangspunkt i elevernes praksisprogram (…) Det virker meningsløst for de pågældende elever. De har jo netop ikke deltaget i den praksisdel, som samtalen skal tage udgangspunkt i”.

Elever skal kunne trække et andet fag

Derfor foreslår både forældrene og DH i sit høringssvar, at ministeriet supplerer muligheden for at blive fritaget for den fysiske del af idræt med et alternativ: at eleven har ret til at trække et andet fag fra den naturvidenskabelige pulje. Altså det alternativ, som har været gældende i den midlertidige ordning i skoleåret 2018-19.

Det er stærkt, når handicapbevægelsen finder fælles takter på tværs af elever. Thomas Krog, Muskelsvindfonden

Læs brevet fra forældrene

Positive tilbagemeldinger fra politikerne

De første tilbagemeldinger fra enkelte ordførere har været meget positive. De tilkendegiver, at forældrene har vigtige pointer, og flere af dem vil se på sagen.
Der er også enighed om, at muligheden for fritagelse ikke må blive en kattelem for at undgå at skabe inkluderende læringsmiljøer for den store gruppe elever med handicap, der har gavn af at deltage i idrætstimerne.

Kunsten er at finde de løsninger, der er de rigtige for både den store gruppe elever, som kan deltage, og for den lille gruppe for hvem inklusion i idrætstimerne ikke giver mening.

”Det er stærkt, når handicapbevægelsen finder fælles takter på tværs af elever med autisme, udviklingsforstyrrelse og omfattende fysiske handicap og peger på, at forskellige løsninger er nødvendige til forskellige behov,” siger Thomas Krog, handicappolitisk konsulent i Muskelsvindfonden, som fortsætter:

”Nu ser vi frem til, at politikerne også handler.”