Elever som 16-årige Laurits Brockenhuus-Schack vil fra næste sommer blive pålagt ekstra prøver, hvis han vil i gymnasiet, selvom han er fagligt egnet. Laurits har nemlig været fritaget fra idræt, da han sidder i kørestol. Og trækker klassen idræt til eksamen, kan han ikke komme direkte i gymnasiet uden ekstra optagelsesprøve. Det er uretfærdig forskelsbehandling, mener Muskelsvindfonden.

Laurits Brockenhuus-Schack går i 9. klasse i Storkøbenhavn. Han er som de andre 16-årige drenge i sin klasse – bortset fra, at han har muskelsvindsygdommen Spinal muskelatrofi 2 (SMA2) og derfor er afhængig af sin elektriske kørestol. Til sommer skal klassen op til afgangseksamen, og Laurits vil gerne videre i gymnasiet efter 9. klasse.

Men adgangskravene til gymnasiet bliver nu skærpet fra næste sommer. Og hvis en klasse trækker idræt som afgangsprøvefag, kan elever som Laurits ikke aflægge prøve. Han har grundet sin funktionsnedsættelse ikke deltaget i idrætsundervisningen og kan derfor ikke aflægge prøve heri. Han er fagligt egnet til at komme i gymnasiet i alle andre fag. Men hvis han ikke går op til eksamen i idræt, vil det betyde, ifølge Bekendtgørelsen om optagelse på gymnasiale uddannelser (§15), at han ikke kan komme på gymnasiet, da han skal bestå alle syv fag.

Forældre er uforstående

Laurits står derfor langt fra alene med problematikken. De skærpede krav blev især diskuteret på et møde i Muskelsvindfondens forældre-netværksgruppe i efteråret. De er uforstående overfor forskelsbehandlingen af elever, som er fritaget fra idræt:

– Det kan ikke passe, at vi har regler, som forskelsbehandler vores børn, så Laurits skal op til en ekstra optagelsesprøve, fordi han ikke kan deltage i idræt.  Regler, som forskelsbehandler børnene. For hvorfor skulle Laurits til en ekstra prøve for at komme i gymnasiet, spørger Laurits mor, Christine Brockenhuus-Schack.

Den logiske løsning 

Gymnasiet kan vælge at lade elever som Laurits aflægge en ekstra optagelsesprøve, samtale eller en faglig test og dermed give adgang, men det er en uretfærdig forskelsbehandling af elever, som er fagligt egnet, men som ikke kan komme på gymnasiet på grund af sin fysik alene, mener handicappolitisk konsulent i Muskelsvindfonden, Thomas Krog.

Hvis nogle elever i dag er fritaget fra undervisningen af visse sprogfag, er det procedure, at de får mulighed for at komme til prøve i et andet sprogfag. Men den undtagelse gælder ikke for idræt.

– Det burde også være en logisk løsning for elever som Laurits, at de kan komme op i et erstatningsfag. Derved bliver han ligestillet med sine jævnaldrende og kan få en fuld afgangsprøve uden ekstra vanskeligheder. Sådan som reglerne er i dag, er det uretfærdig forskelsbehandling, siger Thomas Krog, handicappolitisk konsulent i Muskelsvindfonden.

Undervisningsministeren er villig til at se på spørgsmålet

Muskelsvindfondens Forældrenetværk fik rejst spørgsmålet til undervisningsministeren via uddannelseordfører i SF, Jacob Mark. Han spurgte undervisningsministeren:

På baggrund af en konkret henvendelse vil spørger gerne vide, om en elev med et fysisk handicap i 9. klasse, der umuliggør fysisk aktivitet og dermed deltagelse i den almindelige idrætsundervisning, vil være afskåret fra at komme direkte på en gymnasial uddannelse, hvis klassen til sommer trækker idræt som afgangsprøvefag, og eleven derfor ikke kan aflægge prøven, men ellers i øvrigt opfylder alle adgangskravene i de andre fag?

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har svaret, at:

– Hvis gymnasieforligskredsen ønsker at se nærmere herpå, er jeg villig til at tage spørgsmålet op.

Læs hele ministerens svar på spørgsmålet HER.