Den første besked fra uddannelsesstedet lød, at skolen var uegnet for en studerende i kørestol

”Det var ikke lige sådan en besked, jeg havde brug for.”

Under en måned før, Helene Bagge Grimstrup skulle starte sit drømmestudie på Danmarks Journalist- og Mediehøjskolen i Aarhus, fik hun en nedslående telefonbesked. En studievejleder sagde, at skolen ikke var kørestolsegnet, og at Helene ikke umiddelbart skulle regne med at kunne starte til studiestart 4. februar. Bl.a. lå auditorier og biblioteket, så hun ikke kunne komme til dem i sin elektriske kørestol. Studievejlederen remsede også en række andre problemer op.

Helene nåede at tænke det positive i, at skolen var bevidst om, hvad problemerne var og dermed også, hvad der skulle løses. Men så stoppede samtalen, og der blev sagt farvel.

”Det gav en masse usikkerhed i en periode, hvor jeg ellers var optaget af alt det nye i mit liv. Jeg var i gang med at flytte ind i en lejlighed i Aarhus og følte, at jeg var kommet ret godt på vej. Økonomisk havde jeg budgetteret ud fra SU med handicaptillæg,” fortæller Helene Bagge Grimstrup.

”Mine forældre blev også meget skuffede. Det havde betydet rigtig meget for dem, at jeg var kommet ind på mit drømmestudie, som efterfølgende også kunne give mig muligheder videre i voksenlivet.”

Skænkede det ikke en tanke

Helene havde slet ikke skænket tilgængeligheden en tanke, da hun tilmeldte sig optagelsesprøven til journalistuddannelsen.

”Der var herregode forhold til optagelsesprøven, og selve prøven var den samme som for alle andre. Der var handicaptoilet, egen indgang, egen eksamensvagt, og pauserne blev tilrettelagt efter de behov, jeg og en anden pige med handicap, der også var til optagelsesprøve, havde.”

Så da Helene Bagge Grimstrup fik besked om, at hun havde bestået optagelsesprøven og var kommet ind, havde hun ikke forestillet sig, at hun skulle igennem endnu flere prøvelser.

Men hun er ikke typen, der bare giver op, så hun talte med sine forældre om, at der måtte kunne findes en løsning.

”Det var med det udgangspunkt, at jeg kontaktede Muskelsvindfonden. Målet var hele tiden, at jeg skulle gå på skolen,” fortæller Helene.

Selvfølgelig skal Helene starte

Muskelsvindfonden henvendte sig til Journalisthøjskolen, og svaret fra skolen var meget klart.

Foto: Sisse Dupont
En trappelift var en enkelt løsning på niveauforskellene på skolen. Foto: Sisse Dupont

”Der er ingen tvivl om, at hun skal have mulighed for at gå på studiet, men det er ingen hemmelighed, at skolen ikke er indrettet optimalt for kørestolsbrugere. Derfor er vi også sideløbende i gang med en planlægning af, hvordan vi løser udfordringen. Det handler alene om at finde løsninger på de praktiske udfordringer,” skrev skolen bl.a. og fejede dermed enhver tvivl om Helenes studiestart af bordet.

Da Helene en uge inden studiestart kom til møde på skolen, kunne hun efter at have været på skolen i fem minutter se, at det ikke ville være noget problem for en kørestolsbruger at gå der. Hun kom f.eks. ind på skolen, selv om der var sne. Hun fik vist et handicaptoilet, kantine og auditorier.

”Vi var rundt på skolen og meget konkrete i vores snak. De væsentligste problemer kunne nemt løses med en trappelift. Jeg kom med en række løsningsforslag, som de tog videre til deres bygningsansvarlige. Jeg følte, at skolen på forhånd havde gjort problemerne større, end de i virkeligheden var, og jeg undrede mig over, at jeg inden mødet skulle igennem al den usikkerhed, når løsningerne var så enkle,” husker Helene.

Imødekommende og konstruktiv

Helene gik selv til mødet med en holdning om at være imødekommende og komme med konstruktive løsningsforlag.

”Jeg havde fokus på løsninger, der gjorde det muligt for mig at få den undervisning, jeg skal have, og deltage i det sociale med mine studiekammerater. Det rører mig ikke, at de kan gå den direkte vej rundt på skolen, mens jeg skal ad omveje for at komme frem. Jeg tror, skolen havde frygtet, at jeg havde krævet, at der skulle meget mere til, så jeg kunne komme rundt på alle niveauer med direkte adgang og kræve bedre toiletforhold. Men jeg forstår godt, at de ikke vil bygge det hele om – specielt nu, hvor skolen skal flytte, og bygningerne er sat til salg. Jeg ville bare gerne kunne modtage undervisning og være de samme steder som mine kammerater.”

Ved studiestart var Helene stadig bekymret, fordi usikkerheden omkring tilgængelighed fyldte meget. Hun følte sig som den besværlige, der måske ikke var så velkommen set fra skolens side. Men den opfattelse ændrede sig hurtigt.

”Det ligger naturligt for mig at engagere mig, så det tog heldigvis ikke ret lang tid, før jeg var en del af studiet. Mit fokus skiftede fra at tænke på tilgængelighed til at gå op i studiet. Jeg er her jo ikke bare for at bevise, at jeg kan være her,” siger Helene.

Opbakning og bordet der vendes

I starten var der mange elever på journalisthøjskolen, der henvendte sig til Helene Bagge Grimstrup og spurgte, om hun ikke var forarget over tilgængeligheden. De mente, at det bl.a. måtte være irriterende altid at skulle sidde på forreste række i auditoriet.

”Folk tænkte på mig og havde øje for tilgængeligheden, når de gik rundt på skolen. Det var vildt dejligt at mærke opbakningen,” siger Helene.

Foto: Sisse Dupont
Foto: Sisse Dupont

Den dag trappeliften kom, var der en ukendt dreng, der fortalte hende, at nu var den kommet.

”Mine medstuderende har hjulpet rigtig meget. Det har i høj grad været med til at give mig lyst til at gå på skolen.”

Også de praktiske udfordringer løste sig hurtigt. Både i klasserummet og auditoriet manglede Helene et bord, hvor hun kunne stille sin computer. Bordet i klasserummet er med sammensat stol og bord. Her blev den enkle løsning at vende det om.

I auditoriet passede Helenes kørestol perfekt ind på hjørnet af bordet i første række. Helene ville ikke selv have valgt at sidde lige foran underviseren ved hver forelæsning, men som praktisk løsning virker det fint.

”I dag er jeg virkelig glad for at gå her. Jeg nyder det, og det fungerer. Det eneste, jeg er ked af, er, at jeg ikke kan være med i fredagscafeen.”

Fredagscafeen ligger i kælderen, og brandmyndighederne vil ikke give tilladelse til en trappelift derned. Cafeen kan heller ikke flyttes, så hun må vente med at deltage indtil sommer, hvor fredagscafeen foregår udenfor.

”Jeg ved ikke, om skolen nu er blevet fuldt tilgængelig, men den er blevet Helene-venlig. Det er jeg tilfreds med,” siger Helene Bagge Grimstrup.

——————————–

Kommentar fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole:

Vi prøver at tænke i løsninger

Solveig Schmidt, kvalitetschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kender ikke til den opringning, som Helene Bagge Grimstrup fik en måneds tid før studiestart fra en studievejleder.

Tværtimod mener hun, at skolen har været meget imødekommende over for de behov, Helene Bagge Grimstrup har.

”Da vores administration blev opmærksom på, at Helene var optaget på skolen, var vi klar over, at vi skulle tænke kreativt. Og det gjorde vi så. Vi inviterede hende til et møde og havde inden mødet været hos vores ingeniører for at snakke muligheder,” siger Solveig Schmidt, som selv deltog i mødet.

”Vi havde en meget praktisk tilgang, hvor vi prøvede at tænke i løsninger. Mødet opfattede jeg som helt igennem konstruktivt. Helene var meget tydelig om, hvad hun opfattede som et problem, og hvad hun ikke opfattede som et problem, og så havde hun en viden, vi ikke havde.”

Under mødet gik de rundt på skolen og idéudviklede på løsninger.

”Vi kunne jo ikke bygge en skole om, der var sat til salg. Men det, vi overhovedet kunne løse, ville vi løse. En lift koster jo ikke mange penge,” siger hun.

Tilgængelighed gavner også arbejdsmiljøet

”Når man i en kørestol ikke kan komme rundt i en bygning, så er det kun toppen af isbjerget. Tænk på besværlighederne for medarbejderne hos Skolens forlag, der slæber rundt på tunge bøger, og kantinens medarbejdere, der også løfter tonsvis af varer hver uge. Ordentlig tilgængelighed hjælper deres arbejdsmiljø betydeligt. Mangel på tilgængelighed giver også svære betingelser, hvis man skal rundt med en barnevogn,” understreger kvalitetschefen, der mener, at journalisthøjskolen prøver at skabe så gode forhold som muligt.

”Vi vil jo gerne give alle mulighed for at gå på skolen. En kørestol er ikke den eneste udfordring, vi står med op til studiestart. Vi optager rigtig mange studerende med forskellige udfordringer. Når vi optager, er det jo alene ud fra resultaterne af prøven og ikke ud fra, hvem den studerende i øvrigt er,” siger hun.

Når Danmarks Medie- og Journalisthøjskole flytter i en ny bygning, er tilgængeligheden tænkt ind fra starten.