Høje Taastrup mener, at Muskelsvindfondens artikel den 20. april har en komplet urimelig overskrift og en mindst lige så urimelig konklusion: Høje-Taastrup Kommune er ikke en sort plet på det sociale Danmarkskort. Det skriver kommunens borgmester Michael Ziegler tilbage til Muskelsvindfonden torsdag d. 26 april 2018.

Muskelsvindfonden er ikke enig i kritikken fra Michael Ziegler, men tager gerne en dialog med kommunen, og vi lader også kritikken få plads her på vores hjemmeside.

I den skriftlige kommentar fra Michael Ziegler til Muskelsvindfonden lyder det:

Borgmester Michael Ziegler svarer på kritikken.

”Ankestyrelsen ændrede sidste år Høje-Taastrup Kommunens afgørelse i 11 % af klagesagerne på det sociale område. Gør det Høje Taastrup Kommune til en sort plet? På ingen måde! Man kan til sammenligning finde 26 kommuner i 2016, der har fået ændret en højere procentdel af deres afgørelser.

I samme artikel er en konsulent fra Muskelsvindsfonden citeret for følgende grænseoverskridende udtalelse: ”Når det samtidig er ved at være ’fifty-fifty’, om kommunens afgørelser rammer inden for loven, er situationen både kritisabel og uacceptabel”. For at komme frem til denne ekstreme konklusion tælles de sager med, som Ankestyrelsen hjemviser – dvs. sender retur til ny behandling i kommunen, fx for at belyse et eller flere mindre forhold mere detaljeret.

Men en genbehandlet sag kan sagtens ende med samme resultat – det får borgeren endda helt eksplicit at vide i det brev, Ankestyrelsen sender til borgeren, når klagen helt eller delvist sendes tilbage til kommunen til fornyet sagsbehandling. Ankestyrelsen skriver: ”Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag”. Har der så været tale om en fejl i sagen? Næ, det kan man ikke nødvendigvis sige. Vi har nemlig med en lovgivning at gøre, der er formuleret meget bredt og ukonkret med det resultat, at der er brug for mange individuelle skøn og opgørelser. Og inden for de rammer kan der være forskellige opfattelser af, hvornår en sag er helt belyst. (…) Derfor er det at blande æbler og pærer sammen, når Muskelsvindfonden hævder, at hjemviste sager er et udtryk for afgørende fejl.”

Ikke en ekstrem konklusion

Muskelsvindfondens konsulent, Thomas Krog, mener ikke, at han har overdrevet sin kritik af Høje Taastrup Kommunes sagsbehandling.

– Vi skal allerførst lige have fakta på plads, fortæller Thomas Krog og fortsætter:

– Tallet ”omgørelsesprocent”, som vi bruger, er et tal, Ankestyrelsen selv regner med. De beskriver selv årsagerne til hjemvisninger som ”Grunden til, at vi hjemviser en sag, kan for eksempel være, at der mangler oplysninger, eller at der er sket alvorlige sagsbehandlingsfejl.

Se mere herom på Ankestyrelsens hjemmeside.

– Det handler altså ikke om, at lovgivningen er ukonkret, og at der er brug for individuelle skøn, som Michael Ziegler skriver. Sager omgøres kun, når der er fejl. Det er rigtigt, at én type fejl er, at sagerne ikke er godt nok belyst. Men det er altså kommunerne, der har pligten til at få sagerne tilstrækkelig belyst. Så det er direkte fejlagtigt, når Michael Ziegler påstår, at der i hjemviste sager ikke nødvendigvis er tale om fejl. Selv i de hjemviste sager, der efter yderligere sagsbehandling ender med at blive stadfæstet, har fejlene stor betydning for borgerne, der går i halve og hele år uden at vide, hvordan deres hverdag skal hænge sammen, lyder det fra Thomas Krog.

Høje Taastrup: Det er ikke kun os

I svaret til Muskelsvindfonden skriver Michael Ziegler også:

”Tallene på Socialministeriets hjemmeside viser, at det i hele landet er en udfordring at ramme præcist i alle sager: Lovgivningen på området omfatter adskillige lovområder, og borgernes sager kræver individuelle og ofte komplicerede udredninger og vurderinger.

Alle ønsker at gøre det rigtige i sagerne: Dvs. sikre borgerne den hjælp, som de efter lovgivningen har krav på hverken mere eller mindre.
Overfor ønsket om at hjælpe står nemlig pligten til at forvalte skatteborgernes penge korrekt og følge lokalpolitikernes ønsker.

At sager ender i Ankestyrelsen er samtidig ikke et udtryk for, at retssikkerheden er truet: Det understreger derimod, at vi netop har et system, der sikrer, at der i sager med uenighed mellem borger og kommune kan komme et ekstra blik på sagen.

Og i Høje-Taastrup Kommune har vi endda en uvildig borgerrådgiver, som kan hjælpe borgere, der er utilfreds med behandlingen i kommunen.”

Til det siger Thomas Krog:

Alexander Ring og hans mor Anne-Mette. Foto: Jeanne Kornum

– Det er korrekt, at også andre kommuner laver alt for mange fejl, der har negativ betydning for mennesker med handicap. Det handler ikke om at ramme præcist, men om trods alt at ramme inden for skiven. Det er jo tilladt at give mere hjælp, end loven som minimum giver folk ret til.

– Flere kommuner, herunder Høje Taastrup afsøger grænsen for, hvor lidt hjælp de kan slippe af sted med at give. I den afsøgning står massevis af familier som Alexanders og bruger år af deres liv på ankesager og usikkerhed. Nogle borgere giver helt naturligt op i ”kampen”, fordi de ikke har fagfolk og jurister til at hjælpe med at sikre deres ret til og behov for hjælp. Det truer i høj grad retssikkerheden, siger Thomas Krog, der understreger, at mennesker med muskelsvind ikke får diagnosen af ond vilje, og at de kun beder om hjælp, fordi de har behov for hjælp.

Borgerrådgiver og politikere i Høje Taastrup er også bekymrede

Det er ikke kun Muskelsvindfonden, der er bekymret, men også flere politikere i Høje Taastrup. Det fremgår blandt andet af to artikler fra hhv. Dagbladet Roskilde fredag d. 27. april og Sjællandske Medier i Taastrup mandag d. 30. april. Socialdemokraterne med SF og Enhedslisten stillede sidste år forslag om at styrke sagsbehandlingen på handicapområdet; men forslaget gik ikke igennem.

Michael Ziegler fremhæver i sit indlæg, at Høje Taastrup Kommune har ansat en borgerrådgiver som en positiv ting for mennesker med handicap. Vi er enige i, at det er et godt initiativ med en borgerrådgiver. Vi kunne dog for nyligt i Dagbladet Roskilde læse, at samme borgerrådgiver har hejst et rødt flag på handicapområdet. Det er altså ikke kun Muskelsvindfonden, der er bekymret over de mange fejl. Så hvorfor ikke lytte til borgerrådgiverens advarsler såvel som os og gå i dialog?

Som Michael Ziegler selv skriver i sit indlæg, så ”ønsker alle at gøre det rigtige i sagerne – dvs. sikre borgerne den hjælp, som de efter lovgivningen har krav på hverken mere eller mindre.” Det kan vi kun være enige i.

I den konkrete sag om Alexander med muskelsvind erkender direktør for social- og handicapområdet også, at kommunen ikke har slået til. Til Dagbladet Roskilde siger hun blandt andet, at de vil anvende sagen til fremtidig læring.

Alligevel mener Michael Ziegler altså, at ”det eneste sorte i denne sag er Muskelsvindsfondens tunnelsyn, der er stift rettet på Høje-Taastrup Kommune”, som han skriver i kommentaren.

Alexander har ventet i et år, læs mere om sagen her.

Læs Michael Zieglers kommentar, som er sendt til Muskelsvindfonden.

Artikler i sjællandske medier:

Sn.dk: Muskelsvindfonden med kritik: Høje Taastrup er en sort plet på Danmarkskortet

sn.dk: Sagsbehandling skal styrkes, men ikke hvis det koster 65000 kr

Artiklen fra Dagbladet Roskilde er ikke tilgængelig for ikke-abonnenter; men du kan købe adgang her:

https://sn.dk/roskildeaviser#