2017.05.22_ScarletPleasure2015_COLLAGE.jpg

For andet år i træk er der nu åbent for indstillinger til Plads til forskelle-prisen som Muskelsvindfonden uddeler. Prisen er på 100.000 kroner. Og det er ikke den eneste pris i år. Udover hovedprisen uddeles der i år også en række mindre priser til ideer, initiativer eller indsatser, som tilgodeser plads til forskelle i det danske samfund. Muskelsvindfondens formand, Lisbeth Koed Doktor, mener, at det er vigtigt, at vi går forrest og står bag nogle priser, som tilgodeser initiativer og ideer på tværs af samfundet:

– Plads til Forskelle er vores vision og den ville klinge lidt hult, hvis vi slet ikke viste plads til andre forskelle end lige netop, hvad der har med muskelsvind at gøre. Derfor er den her pris så vigtig. Den viser, at vi mener det, når vi siger, at vi arbejder for at skabe et samfund med plads til forskelle, siger Lisbeth Koed Doktor

Muskelsvindfonden tror på med andre ord på, at personer eller organisationer, der arbejder for at styrke mangfoldigheden i samfundet, er med til at realisere Muskelsvindfondens vision om at skabe plads til forskelle.

T-shirt salg realiserer PTF- prisen

Sidste år gik Plads til forskelle-prisen til århusianske Fundamentet for deres arbejde med sårbare, udsatte og fortvivlede borgere. Nu kan du få indflydelse på, hvem der i år skal hyldes for deres arbejde for at gøre en forskel for mangfoldigheden i samfundet. De 100.000 kroner er samlet ind via salget af en T-shirt designet af Scarlet Pleasure og Selected samt gæsternes pantdonationer under Grøn Koncert. Kender du et projekt, et godt initiativ eller en person, som har en genial ide, der bidrager til at skabe mangfoldighed i samfundet, så kan du indstille en kandidat. Du kan læse mere om, hvordan du gør herunder.

Formålet med PTF-prisen er, at støtte et projekt der:

  • skaber større mangfoldighed i det danske samfund.
  • skaber opmærksomhed omkring mennesker, organisationer eller aktiviteter, der rækker ud over sig selv og gør en forskel for andre.
  • aktiverer gæster, artister og samarbejdspartnere på Grøn til aktivt at skabe ”Plads til forskelle”.
FullSizeRender (006).jpg

HVEM KAN MODTAGE PRISEN OG DE 100.000 KR.?

Prisen er et økonomisk bidrag, der gives til et konkret projekt, indsats, initiativ eller kampagne, som arbejder for at styrke mangfoldigheden i det danske samfund. Enkeltpersoner og non-profit organisationer og – foreninger kan indstilles til at modtage Plads til forskelle-prisen.

Det kan for eksempel være et projekt eller initiativ med en mangfoldighedsdagsorden inden for diskrimination af grupper og individer på baggrund af for eksempel køn, hudfarve eller seksuel orientering, eller tilgængelighed for mennesker med et fysisk eller psykisk handicap.

Der er en forventning om, at prismodtagerne indvilliger i at optræde i interne og eksterne medier i forbindelse med modtagelsen af Plads til forskelle-prisen og i forbindelse med opfølgning af den indsats, som prisen yder/har fokus på.

Sådan indstiller du kandidater

Du kan indstille din kandidat til Plads til forskelle-prisen og de 100.000 kr. ved at skrive en mail til ptf@muskelsvindfonden.dk.
Indstillingen må max fylde en halv A4-side. I den skal du kort uddybe:

  • Hvad initiativet går ud på.
  • Hvorfor kandidaten har igangsat eller ønsker at igangsætte indsatsen.
  • Hvad der forventes at komme ud af initiativet.

Vi skal senest have modtaget din mail d. 22. oktober 2017.