Min bil sviner garanteret mere end din bil. Det er et faktum, og det går mig på. Klimakrisen skal tages alvorligt, og jeg vil gerne være med til at tage ansvar, skriver Muskelsvindfondens formand.

Sagen er den, at jeg kører rundt i en handicapbil, der desværre har et højt brændstofforbrug. Jeg kunne selvfølgelig blot vælge at købe en ny og mere miljøvenlig bil, men når jeg, som menneske med handicap, handler bil, er kommunen som oftest med på sidelinjen. Hvis jeg skal køre grønt, sker det derfor nemmest, hvis kommunen også mener, at det er vigtigt.

Det handler om indstilling og et opgør med skattespekulation, og det vil jeg og Muskelsvindfonden gerne slå et slag for i forbindelse med break for climate- dag, hvor voksne og virksomheder landet rundt går i fodsporene på ungdommen – i march for miljøet.

Billigst egnede miljøsviner

I Danmark findes der ca. 20.000 handicapbiler, hvoraf cirka 4.000 er større biler eller busser med plads til for eksempel kørestole og hjælpemidler. Begrebet ”handicapbil” betyder, at kommunen har givet tilskud til selve bilen og har betalt eventuelle ”særlige indretninger” som for eksempel en lift. Borgeren selv har altid betalt en del af bilens pris, typisk 50 procent. I langt de fleste tilfælde betaler borgeren selv udgiften til brændstof, vedligeholdelse, reparation med videre.

Den konkrete handicapbil vælges som hovedregel ud fra et princip om “billigst egnede”, der vurderes ud fra en række kriterier på baggrund af den enkelte borgers behov. I virkeligheden er det jagten efter den absolut billigste bil, der kan transportere Jens Jensen fra A til B, og i den jagt indgår ingen klima- og miljøhensyn.

Til gengæld indgår en masse skattespekulation, som i sidste ende kan være til skade for miljøet. Ifølge skattereglerne betales der nemlig ikke registreringsafgift af busser, der defineres som køretøjer med mindst 10 sæder. På den måde er der en besparelse ved at indregistrere handicapkøretøjer som busser, slippe for registreringsafgiften og derefter fjerne seks til otte af siddepladserne. Det er snedigt skatteteknisk, men konsekvensen er, at valget af bil derfor ofte lander på store brændstofslugende dieselmodeller, der ofte blot kører 8-12 km pr. liter. Ergo ender vi med billigst egnede miljøsviner.

Det er vigtigt at slå fast, at borgeren selv kan vælge en anden og mere miljøvenlig bil og betale differencen af egen lomme. Men eftersom mennesker med handicap er blandt de fattigste samfundsgrupper i landet, sker det sjældent.

Den ene hånd vasker den anden

Personligt har jeg det sådan, at I en tid, hvor politikere lover miljøguld og grønne skove, er vi også nødt til at medtænke klima og miljø, når kriterierne for ”billigst egnede” handicapbil skal sættes.

Hvad er i virkeligheden billigst, ikke mindst for miljø og klima i et større perspektiv? Med regeringens nye og meget ambitiøse klimamål er der behov for at afsøge alle hjørner for gode idéer. Og i Muskelsvindfonden ønsker vi at spille en bold på banen.

Vi foreslår helt konkret at ændre reglerne, så klima- og miljøhensyn fremover indgår i vurderingen af hvilke handicapbiler, der er billigst egnede, så mennesker med et handicap ikke påtvinges rollen som miljøsvin. Første skridt på vejen er at vælge nogle biler, der ganske enkelt sviner mindre. Men på længere sigt kunne man også sagtens være endnu mere ambitiøs.

Jeg er i hvert fald en af de få danskere, der med stor glæde har kørt på strøm siden 1992, når det kommer til min kørestol. Og derfor har jeg og mange andre mennesker med handicapbiler det sådan, at tanken om el ikke skræmmer os. Hvem sagde, at alle handicapbiler i 2030 kører på strøm? Det sagde jeg!

Læs Muskelsvindfondens brev til indenrigs- og Socialudvalget på Folketingets hjemmeside: Socialudvalget miljøhensyn