Et nyt år står på dørtærsklen, og det betyder ofte nye procedurer og nytårsforsæt, som skal indføres og overholdes. Og det gælder også for kommunerne.
Nogle af de lovmæssige ændringer, som interessegrupper og foreninger har kæmpet for at få indført, træder i kraft – og nogle ændringer giver anledning til panderynken.

Handicappolitisk konsulent i Muskelsvindfonden, Thomas Krog, kommenterer her nogle af de væsentligste ændringer, som er værd at fejre, men også dem, som er værd at holde øje med i 2018.

De udvalgte fire ting, som vi kan glæde os over

Fra årsskiftet sker der vigtige ændringer i Serviceloven på voksenområdet, som betyder, at borgere vil få lettere ved at klage over kommunale afgørelser. Borgerne er som noget nyt også i højere grad er sikret økonomisk, mens en afgørelse/sag vurderes i Ankestyrelsen. Kommuner kan nemlig ikke længere skære i hjælpen, mens den vurderes i Ankestyrelsen – de skal vente til sagen er afgjort i Ankestyrelsen. Denne ændring er en god nyheder – og ikke mindst en ændring Muskelsvindfonden har kæmpet for.

Her er et udpluk af de vigtigste ændringer i Serviceloven:

Borgere skal varsles i bedre tid 

Borgere skal varsles mindst 14 uger før kommunens afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af hjælp træder i kraft.
En ny paragraf om ‘opsættende virkning’ skal sikre, at ydelser ikke bortfalder med meget kort varsel. Det betyder, at kommuner ikke skærer eller fjerner støtte til mennesker med handicap, før klagesager er helt afgjort. Det drejer sig blandt andet om BPA-ordninger (Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) – en ordning, hvor borgeren er arbejdsleder og selv kan ansætte sine hjælpere) og tabt arbejdsfortjeneste. Varslet på 14 uger kombineres med en særlig hurtig klagesagsbehandling i Ankestyrelsen. Samlet skal det give noget, der minder om opsættende virkning – altså at borgeren kan beholde sin hjælp, mens en eventuel klagesag vurderes. Ordningen er gældende for afgørelser truffet fra 1. januar 2018.

Helt konkret betyder det:

Hvis borgeren ikke klager over kommunens afgørelsen:
Kommunen kan begynde at sætte afgørelsen i værk inden for 14 uger efter kommunens afgørelse. Afgørelsen kan dog først træde i kraft, når de 14 uger er gået.

Hvis borgeren klager over kommunens afgørelse:
Borgeren skal have fire uger til at klage over afgørelsen. Kommunen skal have to uger til at genvurdere sagen ud fra klagen fra borgeren, og Ankestyrelsen skal have otte uger til at behandle sagen. Hvis borgeren klager, kan kommunen ikke begynde iværksættelsen af afgørelsen, før varslingsperioden på de 14 uger er udløbet.

Godkendelses- og tilsynsordning for foreninger og private virksomheder

Der indføres godkendelses- og tilsynsordning for foreninger og private virksomheder, der ønsker at fungere som arbejdsgiver i BPA-ordninger. Virksomheder på BPA-området omfattes nu af Socialtilsynets godkendelse og driftstilsyn. Samlet set bidrager ændringen til at sikre tillid og gennemsigtighed i ordningen.

Øvre grænse for den ugentlige arbejdstid på 48 timer for pårørende

Nu bliver de pårørende beskyttet i forhold til deres arbejdstid.

Den øvre grænse for den ugentlige arbejdstid på 48 timer for pårørende i de ordninger, hvor pårørende er både arbejdsgiver, arbejdsleder og hjælper træder i kraft. Tidligere var denne ubegrænset.

I særlige tilfælde kan kommunen dog beslutte, at en eller flere nærtstående kan varetage pasningsopgaven i mere end 48 timer om ugen. Det kan f.eks. være ved ferier, hvorved der vil kunne opnås større fleksibilitet, hvis den nærtstående kan varetage pasningsopgaven i mere end 48 timer om ugen. Dette er direkte skrevet ind i Serviceloven omhandlende BPA-ordning.

Tilskud til nødvendige merudgifter

Nu kan du få tilskud til nødvendige merudgifter, når de sandsynliggjorte merudgifter udgør mindst 6.408 kr. pr. år svarende til 534 kr. pr. måned.
Fremover udgør tilskuddet et standardbeløb på 1.000 kr. pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 534 kr. til 1.500 kr. om måneden, og et standardbeløb på 2.000 kr. pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 1.501 kr. til 2.500 kr. om måneden.

Vist på en anden måde:

  1. Sandsynliggjorte merudgifter for under 534 kr. om måneden – 0 kr.
  2. Sandsynliggjorte merudgifter fra 534 kr. til 1.500 kr. om måneden – 1.000 kr.
  3. Sandsynliggjorte merudgifter fra 1.501 kr. til 2.500 kr. om måneden – 2.000 kr.
  4. Dokumenterede merudgifter fra 2.501 kr. om måneden – fuld dækning af faktiske udgifter

Du kan læse hele lovforslaget HER

Nogle af de områder, som vi holder et skarpt øje med 

Det er de færreste ting, som er sort / hvidt, når man har med mennesker at gøre. Og det samme gælder de nye regler. Derfor vil der på listen over ting at være opmærksom på også optræde de selvsamme regler, som vi foroven kan glæde os over.

  1. Merudgifter kræver nu mere dokumentation

    I forlængelse af overstående afsnit om tilskud til nødvendige merudgifter er der også en mindre god ændring. De nye regler om merudgifter betyder, at borgeren, der har merudgifter på over 2.500 kroner om måneden, skal dokumentere alle udgifterne. Kravet om dokumentation for merudgifter vil ifølge vejledningen kunne opfyldes ved, at borgeren eksempelvis fremviser udgiftsbilag, udskrifter fra apotek eller anden relevant dokumentation for merudgifterne. Kravet om dokumentation gælder alle merudgifter, og ikke kun de merudgifter, der er over 2.500 kr. om måneden. Kommunerne skal senest den 1. januar 2019 have genberegnet alle sager om merudgiftsydelse. Muskelsvindfonden ser, at der vil blive brugt mere tid på administration i kommunerne med denne øgede kontrol.

  2. BPA-ordninger er under pres

    BPA-ordningerne er uvurderlige for den enkelte, men er desværre mange steder kommet under pres, fordi kommunerne er tvunget til at spare. Et stigende antal kommuner forsøger at begrænse antallet af BPA-brugere ved at henvise til, at borgeren ikke kan varetage rollen som arbejdsleder. Kommunerne glemmer ofte, at de har pligt til at hjælpe borgeren ved at undervise borgeren i at være arbejdsleder.

  3. Kommunens økonomi skal ikke afgøre livsnødvendig behandling

    I dag er det ikke økonomi, der afgør, om du skal have armen i gips, eller om du skal have en CT-skanning. Du får det, hvis en læge har afgjort det uden indblanding af økonomi. I økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen er der lagt op til, at det fremover ikke er en læge, men en kommunal sagsbehandler, der skal visitere til vederlagsfri fysioterapi. For mange med muskelsvind er vederlagsfri fysioterapi den eneste behandling, man får tilbudt – og den er vigtig for at bevare funktionsniveauet. Derfor holder vi et skarpt øje med udviklingen på området.