Muskelsvindfonden glæder sig til at se så mange medlemmer som muligt til årets landsmøde, der i år afvikles på en og samme dag – nemlig den 20. juni 2015 i Korsør.

Vi har tidligere varslet, at landsmødet 2015 ville blive kombineret med den store indvielse af Musholm og en folkehøjskole i Muskelsvind, hvor RCFM og Muskelsvindfonden, ville tilbyde et lærerigt og underholdende program om alt fra livskvalitet til ny forskning.

Forsinkelser i byggeriet betyder dog, at selve indvielsen og folkehøjskolen vil blive udskudt til efteråret.

Musholms entreprenør oplyser, at forsinkelsen i byggeriet skyldes fejlbehæftede betonelementer, sagens kompleksitet og risikoen for, at betonen i den nye multihal ikke ville kunne nå at tørre til den 20. juni.

Det ændrer dog ikke på, at du naturligvis lørdag den 20. juni får mulighed for at sætte dine krydser ud for de medlemmer, som du mener bedst varetager de opgaver, der er vigtige i en humanitær organisation med 44 års historie. Det kan også lade sig gøre at brevstemme.

Og så lidt praktiske oplysninger:

Muskelsvindfonden dækker udgifter til transport (2.05 pr. km) t/r., forplejning og evt. overnatning til stemmeberettigede medlemmer. Hjælpere gratis. Takket være et generøst sponsorat fra Sund&Bælt dækkes broafgift også.

Du kan tilmelde dig årets landsmøde, hvis du følger linket ind på Landsmøde 2015-siden via her.

Mandag åbnes der op for opstilling af repræsentantskabsmedlemmer.

Ps. husk at der er tilmeldingsfrist d. 10. april.