Danmarks ny prioriteringsorgan for medicin, Medicinrådet, har vendt tommeltotten ned til to nye præparater med begrundelsen om, at de er for dyre i forhold til effekten. Det ene præparat er til en lille gruppe mennesker med muskelsvind, som står uden andre behandlingsmuligheder. Er det fair? Se vores debat fra Folkemødet på film nederst.

Med Medicinrådets afgørelse om at sige nej til to præparater har der i praksis vist sig en række udfordringer og dilemmaer. De udfordringer og dilemmaer dannede grundlag for en større debat på Folkemødet med folketingspolitikere, Danske Regioner, Medicinrådet og repræsentanter for patienterne.

Er Medicinrådets metode til at vurdere medicin for uklar? Har medicinrådet i deres afvisning af medicin taget højde for, at der ikke findes andre behandlingsmuligheder? Har lægerne stadig fri ordinationsret, når Medicinrådet vender tommeltotten ned til den medicin, lægerne ønsker at behandle deres patienter med? Hvem skal have, og hvem skal ikke have? Er det faglige beslutninger, som medicinrådet træffer – eller er det politiske?

Spørgsmålene var mange, stemningen intens, og løfterne ikke til at tage fejl af.

Se debatten her:

Debatpanel:
Jane Heitmann, sundhedsordfører for Venstre
Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører for Socialdemokratiet
Jeppe Jakobsen, MF Dansk Folkeparti
Ulla Astman, næstformand Danske Regioner
Jørgen Schøler Kristensen, formand for Medicinrådet
Morten Freil, direktør i Danske Patienter
Lisbeth Koed Doktor, formand for Muskelsvindfonden.

 

Læs også artiklen i Sundhedspolitisk Tidsskrift på baggrund af debatten på Bornholm: Bombe under debatmøde: Politisk enighed om, at lægerne har ret til at ordinere Spinraza

Og artiklen i Sundhedspolitisk Tidsskrift om det brev, sundhedsministeren har sendt til regionerne i Danmark:  Sundhedsminister banker regioner på plads i brev

Kristian Lunds kommentar “Sundhedspolitikere går til kamp for Spiinraza”