Det er med et tungt hjerte, at vi må sige farvel til Ole Lauth. Ole har siden 1999 deltaget i Muskelsvindfondens repræsentantskab og er kendt og elsket af rigtig mange af vores medlemmer, hvoraf flere også kendte Ole fra deres ophold på Egmont Højskolen. Ole fik konstateret lungekræft i sommeren 2017 og var meget åben om det. Alligevel er det svært for os at forstå, at han ikke er her mere.

Ole satte sig meget store aftryk overalt, hvor han var, takket være hans meget vindende væsen: Ole var en mand, der lyste af nærvær og opmærksomhed. På skolen blev hans elever mødt af en mand, der troede på dem og indgød dem selvtillid og mod på aktivt at tage fat på livet. Med Oles stærke blik på sig, forventninger om, at man gør det så godt, man kan og opfører sig anstændigt, er utallige elever blevet skubbet ud i samfundet og har evnet at leve et liv som alle andre. Ole har gjort en politisk forskel og altid været fortaler for at læring og uddannelse ikke er forbeholdt eliten, men skal stilles til rådighed for alle.

Båndet mellem Muskelsvindfonden og Ole går langt tilbage og startede som et personligt venskab mellem vores tidligere formand Evald Krog og Oles forældre Oluf og Lise Lauth. Ole var tilstede ved den stiftende generalforsamling for Muskelsvindfonden og har altid været en tro følgesvend for Muskelsvindfonden. Ole dannede et tæt og mangeårigt venskab med Evald og mange andre, fra medlemmer til medarbejdere. Det personlige betød meget, og også Oles kone Annie blev en del af mange venskaber. Muskelsvindfonden har også haft et tæt bånd til Egmont Højskolen, og mange medlemmer har i tidens løb været omkring den og forstanderparret, som de altid forlod berigede med livsklogskab og et godt afsæt for at tage livtag med livet.

Som medlem af repræsentantskabet i Muskelsvindfonden var hans tilstedeværelse tryghedsskabende og hans kloge og underfundige bemærkninger altid værd at lytte til. For de fleste var Ole et fyrtårn, der lyste op og viste vej, altid med den største respekt for den enkelte. Ole levede Muskelsvindfondens vision om Plads til Forskelle længe før, vi selv satte ord på det. Ole har altid været en stærk understøtter af det frie valg og muligheder for mennesker med handicap, så livet kan leves udenfor institutionerne med maksimal frihed og selvbestemmelse. Sådan mærkede vi ham også i repræsentantskabet.

Gennem tiden har vi i dansk handicappolitisk historie har flere markante fyrtårne, som har ført an og lyst op, så vejen lå synlig og farbar for alle vi andre. Et af de stærkeste lys var Oles. Det skinnede varmt og vedvarende og med en intensitet, der gjorde det muligt for dem omkring ham at reflektere hans lys. Vi bærer nu Oles lys videre i vores hjerter og mindes Ole med stor kærlighed og respekt.

Ære være Oles minde.