Flere partier i Folketinget var under et åbent samråd i forrige uge kritiske over for forholdene for mennesker, der har brug for hjælp i hverdagen. Muskelsvindfonden underbygger deres kritik.

Torsdag den 17. januar 2019 skulle beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og børne- og socialministeren Mai Mercado forklare, hvordan regeringen vil sikre, at mennesker med fysiske handicap får den hjælp, som de skal bruge for at kunne leve et selvstændigt liv med job, uddannelse, børn og fritidsaktiviteter. Muskelsvindfonden er ikke enig med ministrene i deres udlægning af situationen.

Ingen mulighed for at arbejde uden BPA

En række kritiske sager i medierne samt et foretræde for Folketingets Socialudvalg i november fik Kirsten Normann Andersen (SF) til at indkalde til åbent samråd om hjælperordningen, den såkaldte BPA-ordning.

Og der er mange gode årsager til at indkalde de to ministre til åbent samråd: De seneste seks-syv år har flere af landets kommuner sat hjælperordningen under massivt pres. Det ses fx, når Mads Larsen på 22 år bliver truet med så voldsomme nedskæringer i sin hjælperordning, at han ikke vil kunne dyrke sport, flytte hjemmefra eller på anden måde leve som en ung mand. Og når Torben Mikkelsen på 43 år må vente med at tisse, til arbejdsdagen er slut, fordi han ikke får den hjælp, han har brug for i løbet af arbejdsdagen. Eller når Jimmy B. Jensen på 53 år må vente et helt år på at få hjælp, fordi kommunen trækker sagen i langdrag, alt imens han bliver dårligere og dårligere.

Uden en BPA-ordning kan hverken Mads, Torben, Jimmy eller de mange andre, som Muskelsvindfonden er i kontakt med, fastholde eller opbygge et selvstændigt liv. Og de kan ikke, som samrådet konkret satte fokus på, indgå på arbejdsmarkedet uden en hjælperordning.

Enkeltsager viser de samme mønstre

Under samrådet påpegede socialministeren, at hun bliver berørt af enkeltsagerne, men at det samtidig er svært for hende at forholde sig til enkeltsager. Den melding møder kritik hos Muskelsvindfondens handicappolitiske afdeling:

Enkeltsager, der i stigende antal viser samme mønster, er ikke enkeltsager.

“Muskelsvindfonden er klar over, at det kan være svært at forholde sig til enkeltsager; men enkeltsager, der i stigende antal viser samme mønster, er ikke enkeltsager. Sagerne viser blandt andet, at flere kommuner forsøger enten at fejlvurdere den enkeltes behov for hjælp, så vedkommende ikke kan få en BPA-ordning. Eller de forsøger at fratage den enkelte sin BPA-ordning eller beskære antallet af timer i en eksisterende ordning,” siger Thomas Krog, handicappolitisk konsulent og fortsætter:

“Muskelsvindfonden vil i den kommende tid arbejde med at kategorisere sagerne, så mønstrene bliver tydeligere for ministeren”.

Tal fra Ankestyrelsen står uimodsagt

Thomas Krog hæfter sig også ved socialministerens præsentation af tal om BPA-ordningen under samrådet. Dels prøvede ministeren at fremstille antallet af ulovlige kommunale afgørelser som tilfredsstillende. Dels sluttede ministeren samrådet af med at fortælle, at de tal, hun har til rådighed, viser et stigende antal tildelinger af BPA. I den socialpolitiske redegørelse for 2018 er antallet af BPA-ordninger 1.600 efter servicelovens § 96. Det tal er uændret i forhold til 2017 og 100 mere end de usikre tal fra 2016, der er beregnet ud fra tal fra mindre end halvdelen af landets kommuner.

Hvis der er en reel stigning af antallet af BPA-ordninger, skal det også sammenholdes med, at levealderen er stærkt stigende blandt brugerne af BPA-ordninger – hvilket blandt andet skyldes respirationsbehandling. Det fremgår af ministeriets egen Socialpolitisk redegørelse 2018, at over halvdelen af alle BPA-ordninger er hjælp til personer over 50 år. Til sammenligning var der i 2002 53 personer i alderen 20-35 år og blot én person over 40 år i en gruppe med muskelsvinddiagnosen Duchennes muskeldystrofi, der er typiske brugere af BPA-ordninger. Det er grupper som den, der nu bliver ældre på grund af bedre behandling og derfor naturligt udvider antallet af BPA-ordninger.

Alt for mange er nødt til at anke

“I forhold til omgørelserne i Ankestyrelsen lagde ministeren vægt på, at stadfæstelsesprocenten har været stigende de seneste år. Der er altså flere og flere kommunale afgørelser, der holder sig inden for loven. Det er ikke direkte forkert. Men ministeren undlader at sige, at udgangspunktet var, at 46 ud af 100 kommunale afgørelser, der blev anket, blev ændret eller hjemvist af Ankestyrelsen. Et forfærdelig højt antal fejl, når det handler om at udmåle helt basal hjælp, for at mennesker kan have en hverdag”, siger Thomas Krog og fortsætter:

Ministeren glemmer også at sige, at det samlede antal borgere med en BPA-ordning, der i løbet af et år føler sig nødsaget til at anke over kommunernes afgørelser i 2017

“Ministeren glemmer også at sige, at det samlede antal borgere med en BPA-ordning, der i løbet af et år føler sig nødsaget til at anke over kommunernes afgørelser i 2017, på alarmerende vis er nået op over 10 procent. Så kan det godt være, at andelen af klager, der får medhold falder en smule, men der er stadig alt for mange mennesker, der er nødt til at gå igennem en lang og krævende ankeproces for at få den basale hjælp, de har ret til.” siger Thomas Krog.

At ministen inderst inde godt ved, at de tal ministeriet har givet hende ikke dækker hele billedet, blev tydeligt i hendes afsluttende bemærkninger, hvor hun blandt andet sagde: ”Jeg synes faktisk serviceloven er klar på området. Det er ret tydeligt, hvad kommunerne skal leve op til. Nogle kommunerne gør det mindre godt.” Det er Muskelsvindfonden helt enige i.

Et skred i kvaliteten i Ankestyrelsen

Under samrådet kæmpede især SF, Dansk Folkeparti og Alternativet en brav kamp for at få ministeren til at tage yderligere ansvar. Der blev blandt andet stillet spørgsmålstegn ved ministerens tillid til Ankestyrelsen, da Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti foreslog, at der bliver udarbejdet en uvildig undersøgelse af Ankestyrelsen for at se styrelsens arbejde efter i sømmene.

Det forslag vinder genklang i Muskelsvindfonden, for der er sket et skred i Ankestyrelsens kvalitet, mener Thomas Krog:

“Vi oplever, at Ankestyrelsen glemmer en partshøring i deres vurdering, eller de tager ikke højde for opdaterede oplysninger i sagen. Flere og flere afgørelser fra Ankestyrelsen mangler også begrundelser. Det vækker bekymring, for Ankestyrelsen er borgernes eneste klageinstans, og derfor er kvaliteten af dens arbejde afgørende. Vi ser derfor gerne, at der kommer en uvildig undersøgelse af Ankestyrelsen.”

Hyrdebrev – et direkte resultat af et foretræde

Socialministeren havde allerede inden det åbne samråd sendt et såkaldt hyrdebrev til kommunerne. Et hyrdebrev er en melding fra ministeren til kommunerne, og i brevet minder hun kommunerne om, at de skal overholde loven og leve op til deres forpligtelser på BPA-området. Brevet blev sendt den 9. januar 2019 og er et direkte resultat af Torben Mikkelsens og Muskelsvindfondens fælles foretræde for Folketingets Socialudvalg den 22. november 2018.

Læs om hyrdebrevet og om Torbens Mikkelsens og Muskelsvindfondens foretræde (links åbner i nyt vindue)

Praksisundersøgelse er på trapperne

I løbet af de næste uger kommer en praksisundersøgelse af kommunernes anvendelse af reglerne om BPA. Undersøgelse foretages af Ankestyrelsen.

Læs om praksisundersøgelsen

Samrådet på tv

Se eller gense det åbne samråd på Folketingets hjemmeside.

Debatindlæg op til samrådet

Læs også debatindlægget fra Muskelsvindfondens formand: ”Hjælperordning er under massivt pres” på Altingets hjemmeside

Hvad er et åbent samråd?

Som et led i Folketingets parlamentariske kontrol med regeringen, kan folketingsmedlemmerne kalde ministre i samråd. Det sker med ét eller flere skriftlige samrådsspørgsmål, som ministeren skal møde op og besvare mundtligt på et udvalgsmøde, et samråd. Ofte tager samrådene afsæt i aktuelle sager, pressehistorier eller regeringens eget lovarbejde. Samrådene er åbne for offentligheden, hvis mindst tre medlemmer af udvalget ønsker det. Siden 2010 er de åbne samråd blevet tv-transmitteret og sendt direkte på Folketingets hjemmeside.