I dag torsdag den 4. juni 2020 kl. 16.30 afholder Muskelsvindfonden nyt digitalt webinar. Webinaret handler om sex, lyst og samliv, og det er ikke kun for dig, som er i et parforhold, men også for dig, som ikke har en partner.
Ethvert menneskes seksualitet er lige så unik som vores fingeraftryk, og der findes ikke to mennesker, der har nøjagtig samme seksuelle identitet, samme seksuelle livshistorie eller helt de samme præferencer. Alle er forskellige.

Det handler om at tale sammen

Sex og seksualitet er også meget mere end samleje og evnen til at få en orgasme, påpeger psykolog Karina Winther. Kernen handler om at turde tale om sex og lyst – på en god måde, mener hun.Det vil hun belyse i dag, når hun holder digitalt oplæg for Muskelsvindfonden. Har man en hjælper, mener hun også, at det for nogen kan være en fordel at tale om seksualitet allerede under ansættelsessamtalen for at få indblik i hjælperens forståelse og tolerance.

Oplæg om sex, lyst og samliv

Karina Winther arbejder som psykolog i RehabliteringsCenter for Muskelsvind og er under uddannelse til seksualvejleder.
Hun vil blandt andet holde oplæg om:
• Hvad er seksualitet?
• parforhold og lyst
• Træthed og sex
• Hvordan taler jeg om sex?
• Sex og hjælpere

Spørgsmål til Karina Winther

Oplægget i dag sætter perspektiver på sex, lyst og samliv i bred forstand, og oplægget er for alle medlemmer af Muskelsvindfonden. Det er muligt at stille spørgsmål i chat-vinduet under selve webinaret, hvor Muskelsvindfonden sidder klar og overrækker spørgsmålet til Karina. Du kan også sende dem på forhånd til gitte@muskelsvindfonden.dk – helst i dag inden kl. 15.

Support

Rasmus Bach Skov tilbyder support på telefon 6124 0238, hvis du af forskellige årsager ikke kan tilgå webinaret.

Sådan deltager du i webinaret

• Klik dig ind via nedenstående link, som går ind på platformen ZOOM
• Klik på ”open Zoom meetings” (åben Zoom-mødet)
• Skriv dit navn eller et anonymt navn i boksen
• Skriv også din mail
• Brug evt denne kode, hvis du ikke kan komme ind: WebSex2020

Link til webinar

Hvornår er næste webinar?

Tirsdag den 9 juni kl. 16.30 handler det om sexlegetøj og -hjælpemidler. De bliver præsenteret af  seksualvejleder Helle Koldsøe (kontakt Gitte Dreier Jacobsen på gitte@muskelsvindfonden.dk)