Kan du leve op til kropsidealerne? At være ung, slank, have en flot barm, stramme baller og markerede muskler? Og tænker du også, at det er dit eget ansvar at arbejde med din krop, trimme den og modellerer den, så du opnår idealet?

Det er sådan, tendensen er i samfundet i dag, og måske er vi selv med til at fastholde idealerne. Vi lægger f.eks. kun glansbilleder op af os selv og vores liv på de sociale medier.

“Ingen tvivl om, at der er kropsidealer, og at vi bliver påvirket af dem, men vi når dem aldrig. Idealerne er uopnåelige,” siger en forsker fra Institut for Kulturvidenskaber, der bl.a. har kigget på kropsidealer.

”Vi møder de meget høje og meget snævre kropsidealer overalt: i modeindustrien, kosmetikindustrien, kosmetisk kirurgi og fitness-industrien. Kroppen er blevet en arena,” siger en ungdomsforsker, der også mener, at idealerne smitter af på det hele liv. Det er ikke kun kroppen og udseendet, der skal være perfekt. Hele livet og vores eksistens skal være perfekte, for at vi synes, vores liv er godt.

Men hvad gør vi, når kroppen ikke ligner idealet, og vi ikke bare kan modellere os ud af det? Skal vi vove at stå frem, vise vores anderledeshed, skæve kroppe eller handicap for på den måde at vise et andet billede af virkeligheden?

 

Læs tema-artiklerne om kropsidealer og om pærfekt-initiativet, som Muskelsvindfonden har taget. Pærfekt handler ikke kun om skæve agurker eller maste muffins. Det handler i lige så høj grad om dig og mig, der heller ikke kan leve op til ”standarden” og idealerne.