Ronni Pihl kan stort set ikke bevæge sig, alligevel har arbejdsmarkedet altid været en central del af hans liv. Næste år kan han fejre 10 års jubilæum som bygningsingeniør hos Rambøll, og han har kun planer om at blive ved.

“Siden jeg var helt lille, har jeg altid villet arbejde med huse og bygninger. Først ville jeg være arkitekt, men så fandt jeg ud af, at ingeniør er meget mere mig,” forklarer Ronni Pihl, 35 år og fra Hillerød.

I dag arbejder Ronni Pihl som ingeniør ved Rambøll i København, men vejen dertil har ikke altid været ligetil. Som barn blev han diagnostiseret med muskelsvinddiagnosen Duchennes muskeldystroffi, som over tid svækker musklerne mere og mere, indtil man stort set ikke kan bevæge sig.

“Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke også har været og stadig er rigtig hårdt. Jeg arbejder I dag 17 timer om ugen, og det hænger heldigvis sammen for mig,” fortæller Ronni Pihl.

Han forklarer, at han i perioder af studietiden overvejede at stoppe, fordi det var for hårdt at jonglere svære studier og muskelsvind samtidig. Løsningen blev at studere på nedsat tid, og den mulighed endte med at betyde rigtig meget for Ronni Pihl. I forbindelse med studiet fandt han nemlig en praktikplads, som sidenhen har udviklet sig til hans nuværende faste job.

Barndom banede vejen

Selvom muskelsvind er ret indgribende i Ronni Pihls hverdag, har han altid forsøgt ikke at se det som en begrænsning i forhold til erhvervslivet på trods af, at det kan være svært. Selv peger han på, at den evne stammer tilbage fra hans opvækst og barndom.

“Jeg er vokset op med to raske brødre, og selvom jeg altid har været den svage, så er der blevet stillet præcis de samme forventninger til os alle. På den måde er jeg blevet vant til ikke at se mit handicap som en stor barriere, og det har uden tvivl været en fordel,” forklarer Ronni Pihl.

Han fortæller samtidig, at han generelt altid har haft det lidt svært med muskelsvind og det at have et handicap, som også forværres. Af samme årsag har han kun i meget begrænset omfang haft kontakt til andre med sygdommen. En enkelt gang har han deltaget i en af Muskelsvindfondens sommerlejre, men ellers har det været gennem el-hockey i de tidlige teenageår.

“Jeg har altid haft det mærkeligt med at møde andre i kørestol, hvor mystisk det end lyder. Jeg har altid følt det angstprovokerende at se andre, som er dårligere end mig, og jeg kan stadig godt blive overrasket, når jeg ser mig selv i spejlet,” lyder det fra Ronni Pihl.

Mere end bare et arbejde

Hos Rambøll er Ronni Pihl vant til at være lidt speciel, men det gør ham ikke noget. Han er enormt glad for sit arbejde og muligheden for at være en del af et forpligtende fællesskab, som giver noget godt at stå op til hver morgen. Og det er vigtigt.

“Jeg har en oplevelse af, at man meget hurtigt bliver doven og træt, hvis man ikke har nogle forpligtelser. Måske især hvis man ligeledes oplever, at der ikke er så mange forventninger til en. Jeg er heldigvis i den situation, at mit arbejde er med til at holde mig igang,” fortæller Ronni Pihl og fortsætter:

“Når jeg har et arbejde, har jeg også fridage. Dem sætter jeg pris på i en grad, som jeg nok ikke ville gøre, hvis jeg stod uden arbejde. På den måde giver mit arbejde mig noget ekstra.”

Med et jubilæum lige om hjørnet er Ronni Pihl efterhånden en af dem, som har været længst tid i hans afdeling i Rambøll, og fra hans side er der kun planer om at blive ved længe endnu.

“Det er klart, at økonomien ved at arbejde giver nogle ekstra muligheder, men når alt kommer til alt, så bliver jeg ved, fordi jeg elsker at bygge og optimere ting. Det får jeg lov til her,” siger Ronni Pihl.

I Muskelsvindfonden tilbyder vi at hjælpe vores medlemmer med alle tænkelige udfordringer i relation til uddannelse og arbejdsmarked, eksempelvis jobsøgning. Kan vi også hjælpe dig, så skal du blot kontakte Simon Toftgaard – sije@muskelsvindfonden.dk eller 20767763.