Der er alt for meget fokus på krop og kost. Drop slankekure, drop strikse regler for, hvad du må og ikke må spise og lyt i stedet til din krop, mener sundhedsdebattør Morten Elsøe

Skal man tro medierne og den generelle opfattelse af, hvordan man skal leve sundt, handler det altid om krop og kost. Men det er misvisende, mener sundhedsdebattør Morten Elsøe.

Morten Elsøe. Foto: Mia Mortensen

”Der findes ingen definition på, hvad det vil sige at være sund. Så hvis man har som mål at være sund, kommer man aldrig i mål, for der er ingen målstreg,” siger han og mener, at snakken om sundhed er alt for bred. Han vil hellere tale om trivsel. Vores generelle trivsel kan vi bedre se for os som noget, vi kan skrue op og ned. Samtidig er trivsel noget individuelt og har ikke en færdig opskrift.

Morten Elsøe er cand. scient. i molekylær ernæring og fødevareteknologi, er indehaver af Livsstilshuset i Aarhus og har i flere år arbejdet med og debatteret ernæring, vægttab og punktering af madmyter. Han har en kritisk tilgang til diætindustrien og mener, at der er for lidt kontrol med alle de påstande, der florerer fra folk, der kalder sig ernæringseksperter.

Hyperfokuseret på mad

”Problemet er, at vi bliver fortalt, at hvis vi skal have det bedre, skal vi fokusere mere på kost og krop. Men mig bekendt er det ikke et faktum i lykkeforskningen, at vi får det bedre, når vi fokuserer på det.”

Især mad fylder rigtig meget, når man taler om sundhed. Både generelt og med hensyn til komponenter og sammensætning og hvornår vi skal spise hvad.
”Vi bliver hyperfokuseret på mad, og det ekstreme fokus er alt for stort i forhold til, hvor lille en rolle det spiller for vores generelle trivsel,” mener han.

Skyld, skam og dårlig samvittighed

Et af problemerne med det voldsomme fokus på mad er ifølge Morten Elsøe, at vi bliver påduttet at tro, at vi vil blive lykkeligere, hvis vi følger en bestemt diæt. At vi vil tabe os, hvis vi følger en juicekur, Keto-kur, går uden om kulhydrater, undlader at spise sukker, fedt – eller hvad diætindustrien peger på. Og når vi så ikke kan holde kuren og ”falder i”, får vi kronisk dårlig samvittighed, fordi vi ikke kan leve op til det, vi tror, er det rigtige at gøre.

”Og det bidrager yderligere til problemet, at folk føler skyld, skam og har dårlig samvittighed. Jeg oplever, at netop de følelser er der mange mennesker, der spiser rigtig mange kalorier på som trøst.”

Morten Elsøe kalder det et smart greb fra diætindustrien, at man lægger ansvaret over på forbrugerne. Det er ikke deres produkt, der fejler noget, men det er forbrugernes viljestyrke, der ikke er stærk nok, fornemmer man. Og resultatet er, at de ikke opnår det vægttab, som i udgangspunktet var ønsket.

Samtaleterapi i stedet for kostplaner

Selv om man bør droppe at snakke om at opnå en bedre sundhed generelt og i stedet bør tale om at få en bedre trivsel, kan det ifølge Morten Elsøe stadig godt give mening at ændre på sine madvaner og motionsvaner. Hvis kroppen sætter begrænsninger i din livsudfoldelse, eller hvis madvaner påvirker din livskvalitet negativt, så er det et problem, som du kan gøre noget ved. Så er der et håndgribeligt mål, som du kan påvirke igennem ændret adfærd.

Og metoden er ifølge sundhedsdebattøren at fjerne fokus fra mad.

”Det var min store åbenbaring for nogle år siden. Behandling af dårlige spisevaner opnås ikke med kostplaner og diæter, men med samtaleterapi. Det handler om at få ændret dine tanker. Kostplaner holder typisk personen fast i en kronisk pendulering mellem tvangsunderspisning og en tvangsoverspisning. I en periode spiser man mindre, end man har brug for, og bagefter spiser man mere, fordi nu man indtil næste kur. Man svinger mellem yderpunkterne i stedet for at være i midten, hvor der er plads til alle fødevarer, og hvor det handler om mængder. Det er meget lettere at styre, når man lukker ned for den ydre styring, som en kostplan er, og i stedet lytter til, hvad kroppen signalerer,” siger Morten Elsøe, som mener, at vi skal lære at lytte og forstå vores krop og lære at tackle vores følelsesliv med andet end mad.

Denne gang virker det, tror vi

Men hvorfor hopper så mange på de forskellige diætbølger?

”Hvis vi er desperate for at tabe os, er vi meget motiveret for at tro på kuren. Men man kan ikke være desperat og kritisk på samme tid. Jo mere desperat, man er, jo mere tager man påstandene ind. Og selv om man måske allerede har haft 17 mislykkede forsøg på at tabe sig, undertrykker man den viden, fordi man er motiveret for, at denne løsning vil virke anderledes.”

“I en periode spiser man mindre, end man har brug for, og bagefter spiser man mere, fordi nu man indtil næste kur. “

De mange cases i medierne, som enten beskriver effektive vægttab eller helbredende alternative behandlinger, er også med til at påvirke vores tro på, at denne kur vil være en succes. Men casene beskriver ikke data.

”Jeg vil kalde dem anekdoter. De er ikke systematisk indsamlet og bliver ikke dokumenteret. Det er slet ikke sikkert, at det er rigtigt, at de f.eks. er blevet helbredt for en sygdom, fordi de fulgte en alternativ kur, eller har tabt sig pga. kuren. Når man taber sig, er det, fordi man spiser færre kalorier – og ikke fordi den særlige kur virker.”

Fjern alle forbud og påbud

Hvordan får man et sundt forhold til krop og kost?

”Ved at fjerne alle forbud og påbud, for hvad du må og ikke må og skal spise. Det er ikke et udtryk for selvrespekt og værdighed at lade andres regler diktere, hvad man må og ikke må spise. Helt centralt vil jeg sige, at et sundt forhold til mad er en viden om, at man altid må spise alle fødevarer på alle tidspunkter og i alle mængder. Når man har fastslået, at der ikke er nogen regler, så kan man træffe aktive valg i stedet for. F.eks. ved at sige, at jeg ikke behøver spise hele slikposen fredag aften, fordi det kun er dér, jeg må. Når jeg har spist, indtil nydelsen er faldet, kan jeg lægge resten af posen til side. Jeg ved, at jeg også må spise i morgen. Så er det nemmere for folk at skære ned på mængderne, når der ikke er regler.”

Det samme gælder motion, mener Morten Elsøe. Hvis nogen siger, at du skal træne for at blive sund, så fjerner man den naturlige lyst til at træne.

”Hvis man i stedet for finder ud af, hvad der er den bedste måde for mig at få mig-tid på, at komme i godt humør eller vende en stemning, er det at gå en tur, løbe eller træne, så er det en iboende motivation. Så gør man det, fordi man kan lide det, og ikke fordi det har en afledt effekt. Det virker markant bedre, viser det sig.”

 

Detox din hjerne - podcast

Morten Elsøe har produceret en podcast, der uddyber, at det ikke er kostplaner og diæter, man har brug for, når man skal tabe sig eller få det bedre, men samtaleterapi. Podcasten ”Detox din hjerne” kan hentes på mortenelsoe.com/podcasts.