For 7. år i træk valfartede politikere, interesseorganisationer, frivillige foreninger og virksomheder til folkemødet på Bornholm i slutningen af juni. Det var første år, at Muskelsvindfonden var med, og formålet var at sætte nogle handicappolitiske emner på dagsordenen, styrke netværket og skabe synlighed om foreningens arbejde. En udfordring, lyder det fra vores udsendte hold; men også tilfredshed med deltagelsen og enighed om at vende tilbage.

Mange mener, at Folkemødet er det politiske livs svar på Roskilde Festival. Det myldrer med gæster, der vil have politik og debat for pengene på samme måde, som Roskildes gæster vil have musik og rytmer. Begge steder er der gøgl i gaderne og møder mellem forskelligheder. Der er store ”stjerner” på de store scener og mindre stjerner på de små scener. Men du får ikke nødvendigvis den største musikalske oplevelse på Orange scene, her er de små scener mindst lige så interessante. Sådan var det også på Folkemødet, oplevede Muskelsvindfondens delegation. Værdifulde debatter og nye relationer fandt ofte sted, hvor det var mindst ventet.

– Der er de mere formelle møder, som er aftalt på forhånd, og så er der de uformelle møder, som bare opstår efter en debat eller på gaden. De sidste møder har været givende, da der opstår nye muligheder for samarbejde – og det er dejligt at mærke interessen for Muskelsvindfonden”, fortæller Lisbeth Koed Doktor, formand for Muskelsvindfonden.

Perker eller femi-nazi?
Lisbeth fik markeret sig i en debat om ”ordets magt”, hvor et propfyldt telt lyttede til pointer om sprogets betydning i forhold til mennesker med handicap og havde flere spørgsmål bagefter. Opdraget til Lisbeths indlæg tog udgangspunkt i, hvad det har betydet på et personligt plan, når andre har brugt ord som ”spasser” om hende.

– Jeg blev mobbet med at være handicappet, længe før jeg vidste, at jeg havde et handicap. Det gjorde mig ked af det, når jeg blev mobbet pga. mine ben. Jeg er blevet kaldt ”spasser” rigtig mange gange, fordi jeg tit faldt, ikke kunne løbe ret godt, havde svært ved at kaste en bold og havde dårlig motorik pga. min muskelsvind. Det hørte ikke op, da jeg havde fået diagnosen – det vedblev. Jeg blev ked af, at de kaldte mig ”spasser”, fordi de gjorde det for at såre mig. Det var en meget målrettet og personlig diskrimination, og det ramte mig, både før jeg vidste, at jeg faktisk havde et handicap, og siden hen, fortalte Lisbeth under debatten og fortsatte:

– I dag forekommer mit handicap ikke så synligt, og jeg oplever sjældent, at voksne kalder mig diskriminerende ting. Jeg mærker det mere i den generelle og overordnede samfundsdebat. Når politikere eller andre udtaler sig om hele gruppen af mennesker med et handicap, så føler jeg mig tit misforstået eller malplaceret. Det skyldes, at de bruger vendingen ”de handicappede” – og de handicappede, dækker sprogligt over alle og enhver med et handicap. Der er derfor tale om meget grove generaliseringer, der samtidig distancerer.

Debat om job og handicap
Der var også god stemning fredag morgen kl. 9, da et stærkt panel bestående af socialminister Mai Mercado, beskæftigelsesordfører Leif Lahn, underdirektør i DA Erik Simonsen og næstformand for LO Einar Holst diskuterede job og handicap. Det var en livlig debat, som Muskelsvindfonden var initiativtager til.

Repræsentantskabsmedlem Simon Toftgaard gav et muntert indspark om fordomme, som panelet bagefter forholdt sig til.

Se videoen med Simons indspark under debatten

Det er meningsfuldt at deltage
Muskelsvindfondens direktør fortæller, at det giver mening for foreningen at deltage på folkemødet, men ser plads til forbedringer:

– Det gik rigtig godt i år. I mine øjne er udfordringen ved folkemødet dog, at det ofte er pengene, der sikrer den brede synlighed, fordi de stærkeste aktører har sat sig på de bedste pladser. Men synlighed er ikke det vigtigste på folkemødet. Det er at udvide sit netværk og præge de debatter, som rækker ud over dem, man kender i forvejen. Der kan FM noget, som ingen andre kan, fordi næsten alle er tilstede og ikke stikker af efter en time. Til næste år vil vi være mere udfarende og planlægge den del af netværksmøderne hjemmefra, siger Henrik Ib Jørgensen, direktør i Muskelsvindfonden.

God adgang på folkemødet
Både Lisbeth og Henrik Ib var begejstrede for Muskelsvindfondens lille gimmick omkring tilgængelighed ”go adgang er go stil”.

– At have en konkret ”mærkesag” med i tasken gav større mulighed for at banke på døren hos en række aktører, som vi vil i kontakt med. Der var uden tvivl plads til flere tilskuere under gimmickens afsluttende pop up event på gaden; men de der kom, har helt sikkert lagt mærke til os. Det var ”trial and errror”, og i sidste ende handler det om at have fantasi til at gøre tingene på en anderledes måde. Den erfaring bærer vi med os, afslutter Lisbeth Koed Doktor.

Gimmicken har afledt møder med blandt andet Dansk Arbejdsgiverforening og TDC Group, og også Kommunernes Landsforening har meldt, at de er interesserede i at mødes om emnet.

Hør eller læs Lisbeths indlæg

Klik her for at lytte til Lisbeths radioindlæg i debatten om ”ordets magt”.

Eller læs her Lisbeths fulde oplæg på Folkemødet.

 

Billeder fra Folkemødet

Kommentarer er lukket.