gk2017

Turnéplanen for 2017 er klar, og det betyder, at du allerede nu kan få fingre i din Grøn Koncert billet på www.grønkoncert.dk 💚
Vi glæder os til at se dig til #GK17

Når Grøn Koncert til sommer turnerer rundt i det danske land er det 35. gang. Grøn Koncert har altid besøgt et bredt udvalg af danske byer, som har været forskellige fra år til år. I 2017 ændres turnéplanen således at Randers er taget af, og København får et ekstra besøg. Randers har været en del af turnéplanen siden 2011, men besøgstallet i Randers har ikke været tilfredsstillende trods en massiv indsats.

Om den nye turnéplan siger Projektleder for Grøn Koncert, Jens Isbak:

“Vores vigtigste opgave er at samle penge ind til Muskelsvindfonden, og det gør vi bedst, når vi har masser af glade gæster. Derfor har vi nu valgt at ændre i turnéplanen for 2017 således, at vi starter og slutter i København, hvor vi oplever, at efterspørgslen er stor.”

Den nye turnéplan betyder også, at Grøn Koncert får en mere ligelig fordeling over hele Danmark, hvor Jylland nu gæstes fire gange, Fyn en gang og Sjælland tre gange.

Fakta:

Grøn Koncert er en udendørs koncertrække skabt i et samarbejde mellem Muskelsvindfonden og Tuborg. I mere end tre årtier har Grøn Koncert hver sommer skabt fest, glæde og fede oplevelser for tusindvis af koncertgæster.

Overskuddet fra alle koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde. Grøn Koncert har gennem årene lagt det økonomiske fundament for, at Muskelsvindfonden kan styrke de enkeltpersoner og familier, der har muskelsvind inde på livet. Grøn Koncert har samtidig bidraget til at skabe større synlighed for mennesker med et handicap og en grobund for Muskelsvindfondens vision – et samfund med plads til forskelle.

Desuden er der omkring Grøn Koncert skabt en helt unik frivillighed, der emmer af mangfoldighed.Får du lyst til at blive frivillig, så læs mere her