I anledningen af det kommende formandsvalg i Muskelsvindfonden blev der i sidste uge afholdt valgmøder i Høje Taastrup og Aarhus med de to kandidater. Foreningens medlemmer fik her mulighed for at lære formandskandidaterne og deres visioner for Muskelsvindfonden bedre at kende.

Opmærksomheden er stor omkring det forestående formandsvalg, som afholdes på Muskelsvindfondens landsmøde den 25. maj 2019. Den store interesse kunne således også spores i tilslutningen til valgmøderne, hvor mange af foreningens medlemmer deltog.

Der blev stillet flere spørgsmål både fra salen og via de sociale medier, hvorfra valgmødet blev live-streamet. De to formandskandidater fik hermed lejlighed til at fortælle, i hvilken retning de hver især mener, at Muskelsvindfonden skal bevæge sig i fremtiden.

Nederst på siden kan du se eller gense optagelsen fra mødet i Høje Taastrup.

Artiklen fortsætter under billederne.

Formandsvalg på landsmødet

Valg af formand, næstformand og repræsentantskab foregår på Muskelsvindfondens landsmøde lørdag den 25. maj 2019. Det foregår traditionen tro på Musholm. Helt frem til selve dagen kan medlemmer melde sig som kandidater til posterne.

Her på hjemmesiden kan du læse præsentationer af de kandidater, der på nuværende tidspunkt har meldt deres kandidatur. Kandidaterne vil løbende blive præsenteret på hjemmesiden, så snart de har indsendt deres præsentation.

Hér kan du finde listen over kandidater (åbner i nyt vindue)

Hvis du ønsker at stille op til den politiske ledelse, skal du udfylde skabelonen her. (Åbner i nyt vindue)