Rollemodeller giver os noget at stræbe efter og drømme om, og det giver os glæde, viser studier. Også forældre har en vigtig opgave som rollemodel for deres børn, uanset hvor meget forældrene kan eller ved, eller om børnene har andre fysiske forudsætninger end dem selv

20. januar overtog Donald Trump posten som verdens mest magtfulde mand fra Barack Obama. På trods af forskellighederne er de hver især rollemodeller for hundredtusindvis af mennesker. Obama som den rolige, velformulerede og eftertænksomme og Trump som den succesfulde erhvervsmand, der på trods af uoverstigelig modstand lykkedes med at blive valgt. Men hvad skal vi med rollemodeller? Kan vi ikke bare leve et liv uden?

Vi vil kopiere

Psykolog Henrik Tingleff

”Adskillige studier har gennem tiden vist, at vi, fra vi er ganske små, søger at kopiere den adfærd, som andre har succes med, får opmærksomhed på eller ros for. Er der ikke noget at stræbe efter og se op til, forsvinder drive, motivation og lyst, og vi bliver mindre glade. Drives vi derimod løbende mod drømme og visioner, så trives og glædes vi,” siger psykolog Henrik Tingleff og fortsætter:

”Den tyske neurolog og psykiater Kurt Goldstein arbejder med begrebet ”selv aktualisering”, hvor han beskriver, hvordan forskellen mellem vores oplevelse af, hvor vi er i livet, og det liv, vi søger efter hos eksempelvis forbilleder, rollemodeller og idoler, er en kilde til drive og glæde.”

Eksperimenter i 1960’erne bekræfter rollemodel-effekten

På Wikipedia er definitionen på en rollemodel en person, hvis opførsel, eksempel eller succes kan emuleres af andre, særligt af yngre. Begrebet “rollemodel” menes at være opfundet af sociologen Robert K. Merton. Han havde en hypotese om at individer sammenligner sig selv med referencegrupper af folk, som udfylder den sociale rolle, som individet selv aspirerer til.

Henrik Tingleff:

”Eksperimenter i 1960’erne viser, at det ligger automatisk i os mennesker at kopiere adfærd, der giver succes. Man lavede forsøg, hvor man observerede to grupper børnehavebørn, der overværede en aggressiv adfærd fra en voksen. I den ene gruppe blev den aggressive adfærd belønnet, mens den i den anden gruppe blev korrigeret. Efterfølgende så man, at børnene, der havde set den aggressive adfærd blive belønnet, kopierede adfærden, mens det ikke skete i den anden gruppe!”

”Rollemodeller behøver ikke at være perfekte.”
Henrik Tingleff, psykolog

Børn får karakterstyrke

For mange børn og voksne er det naturligt at vælge de mennesker, som de møder i hverdagen, som rollemodeller. Det kan være en kollega, som altid er velforberedt eller en træner, som altid er meget positiv. Mange af os er derfor rollemodeller for én eller flere, og den rolle skal man ifølge forfatter Xinxin Ren Gudbjörnsson ikke være bange for at påtage sig.

Xinxin Ren Gudbjörnsson

”I Danmark har vi i dag udliciteret ansvaret som rollemodel for vores børn til staten. Seneste skridt i den udvikling er, at man nu end ikke skal læse lektier med sine børn mere, efter folkeskolen har indført lektiecaféer. Det er et stort problem, for en af vores vigtigste opgaver i livet er at være rollemodel for vores børn. Det kan godt være, vi ikke ved eller kan så meget, men det, vi kan, skal vi inddrage børnene i.

Det giver en enorm karakterstyrke at blive taget alvorligt af sine forældre og langsomt få mere ansvar inden for de områder, de mestrer,” mener Xinxin Ren Gudbjörnsson, der er opvokset i Kina og som 12-årig kom til Danmark. Hendes baggrund gør, at hun kan se det danske samfund med et blik udefra.

”Kinesiske forældre har tre hovedopgaver: Man skal være en god rollemodel, man skal lære sit barn, hvad der er rigtigt og forkert, og man skal lytte til sit barn. I Kina hænger evnen til at lytte til sit barn tæt sammen med evnen til at få barnet til at lytte. Hvis en forældre ikke kan få barnet til at lytte, er det højst sandsynligt, fordi forældrene ikke selv har lyttet,” mener hun.

En værdimæssig rollemodel

Kan man være rollemodel for én med handicap uden selv at have et?

Psykolog Henrik Tingleff:

”En rollemodel behøver ikke at være fuldt dækkende for alt, hvad man gør eller siger. Derfor kan man godt være rollemodel for mennesker med andre fysiske forudsætninger. Man kan jo være en værdimæssig rollemodel, hvor man viser, hvilke værdier man tror på i livet, og hvordan de praktiseres. Og hvad enten man har en skæbne, der byder én en kørestol eller to ben at gå på, så vil man stadig kunne være rollemodel på de holdningsmæssige og værdimæssige parametre.”

Xinxin Ren Gudbjörnsson:

”Som rollemodel er det vigtigt, at man er ærlig. Men i stedet for at snakke om, hvad der ikke kan lade sig gøre, kan man med fordel fokusere på, hvad der kan lade sig gøre. Tilstedeværelse er også vigtigt. Er forældrene tilstede, har man som barn allerede en meget større fordel end så mange andre.

”Hvis en forældre ikke kan få barnet til at lytte, er det højst sandsynligt, fordi forældrene ikke selv har lyttet.”
Xinxin Ren Gudbjörnsson, forfatter

Alle mennesker er født med styrker og svagheder. Jeg kan huske, at jeg brokkede mig til min far over at blive diskrimineret på arbejdsmarkedet, fordi jeg er kineser. Min far sagde så, at i stedet for at fokusere på de steder, hvor jeg ikke kunne få arbejde, skulle jeg sørge for at blive markant bedre på nogle andre punkter. Man er nødt til at indse, at hvis man skal have et arbejde, skal man enten være bedre, mere synlig eller god til at bruge albuerne. Selvfølgelig er det ikke alt, der kan lade sig gøre, men fungerer dit hoved, så er der meget, du kan gøre.”

Rollemodel må gerne begå fejl

Henrik Tingleff:

”Rollemodeller behøver ikke at være perfekte. De er jo foregangsbilleder og eksempler. Man kan sagtens være en rollemodel, der begår fejl, og måske netop derfor er et rigtigt godt forbillede i at håndtere modgang og kritik. Det at være rollemodel er noget andet end at være stjerne eller idol. Det jo netop at være et adfærdsmæssigt forbillede.

For mig er Barack Obama på mange måder en rollemodel, men hans liv, rammer og vilkår er alligevel meget anderledes end mine. For at han kan være en brugbar rollemodel, skal der ske en transformation i mig, så jeg i stedet siger, hvordan kan jeg i mit liv med mine rammer og med de mennesker, jeg omgås, anvende det, som jeg beundrer og ser op til? Obama lytter f.eks. dobbelt så meget, som han selv taler, og hvad enten det er russiske diplomater i hans hverdag eller forældrene i fodboldklubben og 0.C. i min hverdag, så kan jeg godt være opmærksom og lytte til, hvad andre har at sige, før jeg selv taler.”

Når barnet vælger anderledes

Xinxin Ren Gudbjörnsson:

”Sker det, at børn vælger en rollemodel, som forældre synes, er forkert, skal man passe på med at ”micro-manage” sine børn. Vi vil selvfølgelig helst se dem  blive til det, vi ønsker for dem. Men det er ikke altid sådan. Når børn finder en rollemodel, der går i tøj, forældrene ikke bryder sig om, og børnene efterfølgende begynder at klæde sig sådan, så er det stadig i småtingsafdelingen. I stedet skal man spørge sig selv, er det, fordi de ikke længere har samme værdier?  Og så skal man finde ud af, hvorfor børnene f.eks. gerne vil være popstjerne? Er det, fordi de gerne vil være populære? Er det, fordi de gerne vil have mere opmærksomhed? Og når man finder svaret, skal man som forældre kigge ind ad. Bare fordi barnet vil noget andet, er det jo ikke nødvendigvis forkert eller noget, man skal bremse.”

 

Xinxin Ren Gudbjörnsson

Foredragsholder, forfatter til bogen ”Find Motivation – den kommer ikke af sig selv”,
TV-vært fra DR-programmerne ”Tigermor og lektiekuren” og ”Xinxin og de fortabte indvandrere.  Er i gang med et forskningsophold på Søren Kierkegaard Forskningscenteret med fokus på Kierkegaards etik.

 

Henrik Tingleff

Psykolog (cand.psych.) og partner i virksomheden Mindwork. Specialist i psykoterapi og klinisk psykologi

Læs også andre artikler om at være rollemodel i Muskelkraft-temaet om rollemodeller.