Mennesker med handicap er i dag ikke økonomisk ligestillet med mennesker uden handicap, selv om loven siger, at de skal have dækket de udgifter, de har netop som følge af deres handicap.
Det gælder både voksne med handicap og familier med et barn med handicap. Ifølge loven skal de ligestilles med andre uden handicap i samme alder og livssituation. Derfor skal de kompenseres for de ekstra udgifter, handicappet giver. I serviceloven hedder det, at de skal have dækket deres nødvendige, handicapbetingede merudgifter.
Merudgiftsydelse
Merudgiftsydelsen gør det muligt at få økonomisk kompensation for nødvendige merudgifter, som alene skyldes et handicap. Det kan være ekstra udgifter til f.eks. transport, tøjvask eller medicin.
For at gøre det lettere administrativt for både borger og kommune blev det oprindeligt fastlagt, at merudgifter skal sandsynliggøres, IKKE dokumenteres.
Men det er blevet sværere at få dækket udgifterne ved at have et handicap eller ved at have et barn med handicap, selv om loven er den samme. Og Ankestyrelsen sætter ikke spørgsmålstegn ved kommunens skønsmæssige vurdering. Også selv om den strider mod fakta, viser flere eksempler, som Muskelsvindfonden har fået kendskab til.
Men der er også andre problemstillinger, som der skal sættes fokus på og gøres noget ved.
Især to problemstillinger:
1) Bagatelgrænse for at opnå kompensation
I loven er indført en bagatelgrænse, som kommuner tilsyneladende gør meget for at få borgerens udgifter under. Det har i praksis ført til et tungt, bureaukratisk system, hvor alt skal udmåles og vægtes i mindste detalje.
2) Aldersgrænse for at få kompensation
I loven er indført en aldersgrænse. Så snart man når folkepensionsalderen, bortfalder kompensationen, selv om borgerens handicap og situation er den samme.
Løsninger
Muskelsvindfonden har konkrete forslag til, hvordan det kan gøres lettere for alle – både borgere og kommuner – hvis loven ændres på visse punkter.
-
Hvad er udfordringen?
En ansøgning om at få dækket sine ekstra udgifter pga. handicap er blevet en voldsom og belastende bureaukratisk proces for både borgere og kommuner. Det betyder, at der er flere og flere, der ikke har kræfterne at få bevilget kompensation for de ekstra udgifter, de har på grund af handicap.
Hvilke konsekvenser har det?
Det kræver overskud, overblik og vedholdenhed hos borgeren, der søger – et overskud, som ikke alle har og derfor giver social slagside på, hvem der kan få dækket deres ekstra udgifter. Det har givet sig udtryk i et markant og for ministeren uforklarligt fald i, hvor mange der bliver kompenseret.
Det belaster familiers og enkeltpersoners økonomi negativt, når de ikke får dækket deres ekstra udgifter pga. handicap. De er dermed ikke ligestillet med mennesker og familier uden handicap.
I en tid, hvor mange i samfundet generelt er økonomisk presset, slår det ekstra hårdt for familier med et barn med handicap eller en voksen med handicap, at de ikke får dækket deres ekstra udgifter.
Hvad er løsningen?
Forenkl sagsbehandlingen ved at fjerne bagatelgrænsen for at få udbetalt kompensation for sine ekstra udgifter pga. handicap.
Det betyder, at kommuner sparer tid og ressourcer ved ikke at skulle gå i detaljer med borgerens udgifter. Det samme sparer borgeren.
Fjerner man bagatelgrænsen, vil der fortsat være de andre, eksisterende betingelser og kriterier i lovgivningen for at få kompenseret sine ekstra udgifter.
Bagatelgrænsen i dag
Som reglerne er i dag, får en borger udbetalt 1103 kr. pr. måned, når hans/hendes merudgiften pga. handicap opgøres til at være i intervallet 589-1654 kr. pr. måned (i 2023). Det er derfor uden betydning, om borgerens merudgifter opgøres til f.eks. 600 kr. eller 1600 kr.
Det anslås, at mindst 80% af alle bevilgede merudgiftsydelser ender på det laveste trin = 1103 kr. pr. måned.
Vi oplever ofte, at kommuner tilsyneladende kæmper for at få beløbet til at ende under bagatelgrænsen på de 589 kr. Dermed slipper kommunen helt for at dække borgerens nødvendige, handicapbetingede merudgifter.
Vores forslag
Den nuværende bagatelgrænse droppes helt. Det betyder, at alle, der har et handicap og har udgifter, der alene skyldes handicappet, er berettiget til at få dækket handicapbetingede merudgifter.
I fagsproget hedder det, at funktionsnedsættelsen er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og at den medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Det er desuden fortsat en betingelse, at merudgiften ikke kan dækkes af anden lovgivning.
Det sparede beløb til den kommunale administration af de nugældende regler kan rigeligt dække udgifterne ved at fjerne bagatelgrænsen.
-
Hvad er udfordringen?
Når man har et indgribende handicap og er blevet kompenseret for sine ekstra udgifter pga. handicappet gennem årene, er det aldersdiskriminerende at stoppe kompensationen, når borgeren bliver folkepensionist. Borgerens handicap er jo det samme før og efter folkepensionsalderen.
Hvilke konsekvenser har det?
Det belaster borgerens økonomi negativt, når han/hun ikke får dækket de ekstra udgifter, som borgeren stadig har. I flere tilfælde, som Muskelsvindfonden kender til, har borgeren f.eks. ikke længere råd til at have sin handicapbil, fordi ekstra udgiften ved at have en kassevogn ikke længere bliver kompenseret. Det betyder, at borgeren bliver begrænset i sin hverdag og sit sociale liv og dermed ikke er ligestillet med andre pensionister uden handicap.
Hvad er løsningen?
Afskaf aldersgrænsen for at få dækket de såkaldte handicapbetingede merudgifter.
I et svar til Folketingets socialudvalg den 11. april 2023 siger social- og boligminister Pernille Rosenkranz-Theil, at samfundets forventede merudgift på langt sigt vil lyde på 65 mio. kr. , hvis aldersgrænsen bliver ophævet. Dette beløb kan rigeligt dækkes af de 74 mio. kr., som samfundet har beskåret merudgifterne med, når man sammenligner tallene for 2016 og 2021.
Læs svaret fra social- og boligminister her
(Tal fra Danmarks Statistik)
Vil du læse mere om problemstillingerne, og hvordan de opleves af vores medlemmer, kan du klikke på nedenstående historier.
Handicapkompensation
stopper ved
folkepensionsalderen
Da Jan V. Jakobsen blev folkepensionist, mistede han den kompensation, han ellers plejede at få pga. sit handicap.
Læs om Jan V. Jakobsens situationUrimelig sag om
at få dækket sine
merudgifter
Julie Strube har i godt fire år kæmpet med sin kommune for at få kompenseret sine udgifter i forbindelse med sit handicap
Læs om Julie Strubes kampKontakt os
Vil du vide mere om problemstillingerne og løsningerne?
-
Thomas Krog
Politisk chefthkr@muskelsvindfonden.dk @thomaskrog_ -
Gitte Dreier Jacobsen
Kommunikations- og pressechefGitte@muskelsvindfonden.dk @gittedreier LinkedIn
