Nej, overskriften er ikke udtryk for et nyt, handicappolitisk princip i Muskelsvindfonden. Det er derimod meldingen fra en kommune i en konkret sag om indretning af bil efter bilbekendtgørelsens §13

Manden med muskelsvind, som sagen drejer sig om, havde i samarbejde med Muskelsvindfonden klaget over kommunens afgørelse bl.a. vedrørende bilens højde. Hans nuværende kassebil har en indvendig ståhøjde på 189 cm. I forbindelse med udskiftning af bil afviste kommunen at bevilge en bil med samme højde og anviste en bil med indvendig ståhøjde på 169 cm.

Brugeren: jeg har ansvar for hjælpernes arbejdsforhold

Imidlertid er manden bevilget en BPA (hjælperordning) efter servicelovens §96 og har dermed et ansvar for hjælpernes arbejdsforhold. Han påpegede i klagen, at han således også har ansvaret for, at arbejdsmiljøloven overholdes for hans hjælpere. Han anførte bl.a.:

I forhold til den manglende højde i bilen er det vigtigt at understrege, at jeg har et arbejdslederansvar for mine hjælpere. Jeg har pligt til at overholde arbejdsmiljøloven og skal sørge for, at de ergonomiske forhold for mine hjælpere er i orden. Når jeg skal have overtøj af og på, have hjælp til at tisse, samt når jeg skal suges, er det opgaver, der tager tid, hvor hjælperen skal løfte, trække i tøj og – især i forbindelse med sugning – håndtere udstyr, som kræver nøjagtighed og koordination. Det er ikke muligt for hjælperen at udføre disse opgaver på forsvarlig vis hverken for mig eller hjælperen selv, hvis vedkommende ikke kan stå oprejst i bilen.”

Han henviste desuden til arbejdspladsvurderingen (APV) for sin BPA, hvoraf det fremgik at:

”Loftshøjden i X’s bil er 190 cm, hvilket betyder, at de fleste af X’s hjælpere kan stå oprejst, mens de arbejder med at suge ham. Både for den ergonomiske belastning og sikkerheden ved suge-arbejdet har det betydning, at hjælperne kan arbejde uden at skulle vride og bøje i nakke og ryg”.

Kommunen: Det er dit ansvar ikke at ansætte høje hjælpere

Kommunen indvendte herefter i en skriftlig kommentar til Ankestyrelsen følgende:

”Vi mener fortsat, at da det er X, der er arbejdsgiver, er det hans ansvar, at arbejdsmiljøet er i orden for de ansatte både i hjemmet og i bilen. Vi mener i øvrigt, at der er en rimelig ståhøjde i den bil, der er bevilget og kan understrege, at det er begrænset, hvilket arbejde omkring X i bilen, der foretages i fuld ståhøjde. Hvis X mener, at det er vigtigt, at alle hjælpere kan stå op i fuld højde, bør han ansætte hjælpere, der ikke er højere, end at de kan stå op i den bil, han vælger at købe.”

Den lader vi lige stå et øjeblik…

Ankestyrelsen: Det er en ommer

Ankestyrelsen mente dog trods alt ikke, at kommunen har hjemmel til at bestemme højden på mandens hjælpere og skrev bl.a. i afgørelsen til brugeren:

”Hvis du selv er arbejdsgiver for dine hjælpere, har du ansvaret for, at arbejdsmiljølovgivningen overholdes. Kommunen har imidlertid ansvaret for, at din bevilling kan dække de nødvendige udgifter til, at arbejdsmiljølovgivningen overholdes både i hjemmet og i bilen.

Vi understreger, at vi ikke har forholdt os til, om den bil, der skal bevilges, skal have en bestemt højde, for at arbejdsmiljølovgivningen overholdes. Kommunen skal sørge for, at den bil, der bevilges, er egnet til dig, herunder at dine hjælpere på forsvarlig vis kan udføre deres opgaver i bilen.”

Sagen blev hjemvist til kommunen til fornyet behandling.

—————————————-

(Artiklen er anonymiseret, da brugeren ikke ønsker sin identitet offentliggjort, så længe sagen med kommunen ikke er afsluttet.)