Hjælperordningen BPA er under et alvorligt pres på baggrund af kommunernes opfindsomme spareøvelser. De laver generelle udregninger af retten til at få dækket sine hjælperrelateredeudgifter, når de burde give en individuel vurdering. Derfor har Muskelsvindfonden lavet et katalog, der fortæller, hvad du har ret til, hvis du har en BPA-ordning

Muskelsvindfondens handicappolitiske afdeling har hen over de seneste år oplevet et massivt pres på hjælperordningen BPA (Borgerstyret Personlig Assistance). Hjælperordningen skal sikre, at mennesker med et stort hjælperbehov, og som har en betydelig og varig nedsat funktionsevne, kan få en helhedsorienteret, sammenhængende og fleksibel hjælp i hverdagen.

Kommuner bryder serviceloven

Det massive pres på BPA-ordningen har længe haft karakter af en landsdækkende kommunal spareøvelse, som så har været pakket ind i alle mulige mere eller mindre opfindsomme vurderinger og afgørelser.

Seneste skud på stammen har henover sommeren og efteråret været, at flere kommuner heriblandt Aarhus og Aalborg Kommune har orienteret alle deres borgere med en BPA-ordning om, at deres månedlige tilskud til dækning af udgifter forbundet med at have hjælpere i og uden for hjemmet reduceres væsentligt. Skal man eksempelvis til fysioterapeut, og hjælperen skal med i bussen, så er den ekstra busbillet til hjælperen en direkte følgeudgift forbundet med det at have en hjælper.

Kommunernes nye udregninger er foretaget med udgangspunkt i nogle generelle antagelser om, hvilke udgifter man typisk har ved at have sine BPA-hjælpere i og udenfor hjemmet, ligesom udgifterne er udregnet med udgangspunkt i generelle takster og beløb. Der er således ikke tale om en konkret og individuel vurdering, som der ellers stilles krav til i lovgivningen i Serviceloven om BPA-området.

Nyt katalog: Hvad er op og ned?

I Muskelsvindfondens handicappolitiske afdeling har vi på den baggrund udarbejdet et katalog over mulige hjælperrelaterede følgeudgifter ved at have BPA-hjælpere i og udenfor hjemmet.

I kataloget kan du finde en beskrivelse af det lovgivningsmæssige grundlag samt en oversigt over mulige følgeudgifter. Kataloget kan også bruges til at henvise til relevant lovgivning overfor din kommune.

Kataloget skal betragtes som en inspirationskilde og et hjælpeværktøj og ikke en generel facitliste, idet det vil være individuelt fra person til person, hvad der kan argumenteres for at være en nødvendig følgeudgift forbundet med sine BPA-hjælpere. Det afhænger blandt andet af dit aktivitetsniveau, omfanget af dit behov for hjælp og antal udmålte timer.
Klik og find kataloget herunder.

Katalog over hjælperrelaterede følgeudgifter ved BPA ordninger