Kevin Mejborn Jönsson har nok at se til med både småbørn og karriere. Alligevel har han besluttet, at muskelsvind ikke skal sætte en stopper for ham

Det er onsdag, og klokken er lidt over otte om aftenen. I den anden ende af Skype-forbindelsen sidder Kevin Mejborn Jönsson. Børnene er puttet, og en lang arbejdsdag på revisorkontoret i Kolding går på hæld. Vi har på forhånd aftalt, at interviewet skal foregå uden at mødes. Sofaen kalder på Kevin, når dagens opgaver er klaret.

Sådan er det med sygdommen Kongenit myopati i rygsækken og udsigten til endnu en lang arbejdsdag i morgen.

”Selv om jeg er nødt til at slappe af nu, så skal sygdommen ikke sætte nogle begrænsninger for mig. Det skal kun holdningen i hovedet. Jeg lever et liv med børn, karriere og så muskelsvind,” fortæller han.

Hårdt, men det er det værd

Kevin Mejborn Jönsson indrømmer, at det godt kan være meget hårdt at være både familiefar, karrieremenneske og have muskelsvind på samme tid. Alligevel er han ikke i tvivl om, at det er og har været det hele værd.

”Siden jeg var helt lille, har jeg altid været ret målrettet. Hvis man vil noget meget, må man også nogle gange ofre noget i den anden ende. Det har jeg selvfølgelig været nødt til for at nå, hvor jeg er i dag,” forklarer han.

Karriere og træthed går hånd i hånd

Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Når Kevin Mejborn Jönsson, 29 år, ikke tager sig af børnene Linea og Pelle, så arbejder han som ledende revisor i virksomheden Beierholm, som er et af de største revisionshuse herhjemme. I en relativ ung alder er han allerede nået langt, men det har også krævet nogle ofre i de unge år.

”Jeg har arbejdet fuldtid i de fleste af mine studieår, og jeg har taget ekstra fag for at blive hurtigere færdig. Det hænger faktisk ikke rigtig sammen med min muskelsvind, så jeg har også sovet rigtig meget i perioder og valgt en del byture m.m. fra,” fortæller han og griner.

Kevin forklarer, at en del weekender i den tid blev brugt til at sove og hvile, så han kunne være klar til det hårde arbejdspres.

”Med min sygdom er man i forvejen presset på ressourcer, og derfor har søvn altid været ekstremt vigtigt for mig. Sådan er det også i dag. Når en arbejdsdag bliver lang, så koster det næste morgen eller i weekenden,” uddyber han.

Åben over for arbejdsgivere

Af samme årsag har Kevin altid gjort meget ud af at fortælle sine arbejdsgivere, hvordan hans handicap påvirker ham, og at han har brug for fleksibilitet for at kunne levere.

”Jeg vil ikke lade karrieren gå ud over mine børn, og derfor har jeg altid lavet aftaler med mine arbejdsgivere om, at jeg kan møde senere eller arbejde hjemmefra om aftenen, så vi kan nå det hele. Men det betyder selvfølgelig, at jeg nogle gange arbejder, når børnene er puttet,” fastslår Kevin.

Man skal ikke gemme sig

Heldigvis har Kevin mødt meget fortståelse fra både sine arbejdsgivere og kolleger gennem årene, og det har gjort det nemmere at få familie og karriere til at hænge sammen. Selv tror han, at det skyldes, at han ikke har været bange for at stå ved sig selv og sine begrænsninger.

”Selvfølgelig er jeg nået langt trods mit handicap, men jeg har nu altid set mig selv på lige fod med alle andre og ikke som en rollemodel.”

”Jeg kan ikke klare, når folk gemmer sig bag sit handicap eller bruger det som en undskyldning. Jeg tror på, at man skal tale med arbejdsgivere og kolleger om sit handicap. Måske med brug af sort humor eller sarkasme, det virker i hvert fald for mig.”

Jeg ser mig ikke som rollemodel

Selv om Kevin gerne står frem på arbejdsplads og fortæller ærligt, så har han svært ved at se sig selv være en rollemodel.

”Selvfølgelig er jeg nået langt trods mit handicap, men jeg har nu altid set mig selv på lige fod med alle andre og ikke som en rollemodel. Jeg har aldrig selv haft rollemodeller og tænkt: ’Hvis vedkommende kan, så kan jeg også’. Vil man, så kan man oftest uanset andres bedrifter,” lyder det fra ham.

”Men spørger du andre, så kan det da godt være, de ser mig som en rollemodel. Jeg tror måske, at jeg med mit handicap har været med til at skabe en kultur på arbejdspladsen, hvor man ikke pyldrer eller brokker sig, når trætheden melder sig, eller noget går én imod. Ingen er i hvert fald trættere end mig, men sådan vil det nok altid være,” siger Kevin Mejborn Jönsson med et grin.
”Jeg har aldrig selv haft rollemodeller og tænkt: ’Hvis vedkommende kan, så kan jeg også’. Vil man, så kan man oftest uanset andres bedrifter.”

Læs også andre artikler om at være rollemodel i Muskelkraft-temaet om rollemodeller.