Rakel Bøgh Themsen, 17 år, går i 10. klasse på Hardsyssel Efterskole ved Struer. Hun har tidligere skrevet digte i sin dagbog, men digtningen tog rigtig fart, da hun kom på efterskole, og der kom andre perspektiver på hendes muskelsvindsygdom. Mange følelser vældede frem, og hun havde svært ved at sætte ord på, hvordan hun havde det.

Rakel Bøgh Themsen

”Jeg blev rigtig ked af, at jeg ikke kunne være med til det samme som mine kammerater. Jeg skulle lære at prioritere mine kræfter på en anden måde. Det var nyt. I folkeskolen kendte mine kammerater mig. De var tættere på og forstod mig. Her på efterskolen skulle jeg til at forklare det hele forfra. Det var ligesom at rive op i såret,” siger Rakel.

Når hun kigger tilbage, skyldes hendes reaktion formentlig også, at hun ikke tidligere har haft tid til eller givet det plads at være ked af sin diagnose. Reaktionen kom nu, fordi hun netop skulle forklare forhold, som ikke havde fyldt ret meget tidligere.

Og digtene har været et godt middel til at komme videre og komme over på den anden side, mener Rakel, selv om hun stadig kan synes, at det er hårdt.

”Det har hjulpet mig rigtig meget at skrive digte. Det har været lettere at fortælle mine hjælpere, venner og familie, hvordan jeg har det, når jeg først havde sat ord på mine følelser. Det er for mig en virkelig god måde at få følelserne ud på.”

 

———————————-

Uvidenhed kan smerte

Jeg blev kylet ned i jorden og derefter trampet på!
Det er sådan det føles.
Jeg siger ikke, at det er din skyld
Eller at du kan gøre for det.
Du ved det jo ikke!
Du ved jo ikke, at du gør det.
Du ved det ikke.
Men jeg blev kylet ned i jorden og derefter trampet på.
Burde jeg fortælle dig det?
Ville du vide det?
Hvad ville du gøre ved det?
Hvad ville jeg gøre ved det?
Ville jeg blive kylet ned i jorden og blive forladt?
Er jeg klar til det?
Er du klar til det?
Hvem ville jeg såre?
Og hvem ville jeg miste?
Jeg bliver smidt ned i gulvet, trampet på og forladt
Jeg er ikke alene med den følelse, men jeg tør ikke dele den med nogen,
Og derfor føler jeg mig
Kylet ned i jorden og trampet på af dig
Dig er du, og du er den, jeg ikke ved, hvor jeg skal placere.

Gemmeleg

Hvor er du?
Gemmer du dig?
1,2,3 hvor mange lag?
Hvor mange lag?
Hvor mange er der?
Er du der overhovedet?
Du ser så lille og smuk ud
Med og uden alle de lag.
Tag dem af
Lille dig der bag.

Folk

Folk snakker uden deres munde bevæger sig
Folk larmer uden at bevæge sig
Folk kigger uden at have åbne øjne
Folk lytter uden at lytte
Folk nikker uden at nikke
Folk ødelægger uden at gøre noget
Folk glemmer uden at tænke
Folk tænker uden at gøre
Folk opfører sig mærkeligt uden at opføre sig.

Fængselstremmer strammer
Fangede lille mig

Mit alt for store hjerte
Sprænger snart min lille
krop i tusinde små stykker
som vil blive taget med vinden.
Resten vil være mit store
hjerte, der ligger der
helt ensomt, mit store
forvirrede hjerte, som snart
ikke kan rumme flere
mennesker, hvis jeg også selv
skal ha’ en plads i mit
store fyldte hjerte.
Mit store propfyldte hjerte
Og du, du er den, der gør
mit store røde hjerte så
forvirret, så frygtelig forvirret.
Men også dig, der har fået
mit store hjerte til at blive så
frygtelig og forfærdeligt forelsket
SÅ frygteligt og forfærdelig forelsket.

Det lille menneske

Ååhh, hvor jeg dog misunder
det lille menneske
Det lille frie menneske
Det har ikke travlt
Det har ikke stress
Det har kun tid
Masser af tid
Tid til hvad det lyster
Det lille glade og frie menneske
Mennesket der ser tid og frihed
Ikke kaos og fængsling
Mennesket der aldrig føler sig fanget
Der er jo masser af tid.

Livets veje

Jeg er så heldig
Jeg er så glad
Jeg er så spændt
Så spændt
Spændt på hvad der venter mig
i den store runde verden og
i det uendelige univers.
Hvem der står og tænker det
samme og længes efter det
samme som mig, en at dele
det hele med, en at dele
den store runde verden og det
uendeligt univers med.
Er du min nabo eller
står du på den anden side af verden
eller på en anden planet i det
uendelige univers?