Der følger ansvar og ydmyghed med, men også en større byrde, fordi man som rollemodel med et handicap forventes at repræsentere alle med handicap, mener Sarah Glerup

Man kan meget let komme til at blive rollemodel, når man som Sarah Glerup stiller op i X Factor eller kommer i Folketinget. Forklaringen er, at mennesker med handicap ikke er særlig synlige i medierne, og hvis de er, er det oftest i kraft af deres handicap.

”Jeg er godt klar over, at når jeg laver noget, så bliver det meget mere synligt, fordi jeg har kørestol med. Da jeg vikarierede i Folketinget, blev det en kæmpe mediesensation, alene fordi man ikke har set en kørestol dér før. Det samme, da jeg optrådte i X Factor. Og det skyldes jo, at der er mangel på at se mennesker med handicap gøre noget, der ikke har med deres handicap at gøre,” siger 31-årige Sarah Glerup fra Frederiksberg.

Klar til at tage ansvar som rollemodel

Sarah Glerup, der har muskelsvind, bruger kørestol og har respirator, overraskede sidste år dommerne i X Factor, da hun deltog i audition og blev udvalgt til at gå videre i konkurrencen, uden at dommerne vidste, at hun brugte respirator.

”Jeg stillede op til X Factor, fordi jeg ville smadre myten om, at man ikke kan tale eller have et godt liv, når man har respirator. Jeg troede ikke, at jeg ville komme videre til liveshowene, så det blev meget større, end jeg havde regnet med. Men jeg var godt klar over, at der kunne komme noget rollemodels-aspekt i det, og det ansvar var jeg klar til at påtage mig.”

Brænder for politik

Da Sarah Glerup, der også er folketingskandidat for Enhedslisten, kom i Folketinget som vikar for Pelle Dragsted under hans orlov i april 2016, var det ikke for at bevise noget, men fordi hun brænder for politik.

”Men jeg vidste da godt, at der ville komme fokus på det, fordi jeg har et synligt handicap. Men hvis jeg kunne få en eller anden lille pige til at tænke, at så kan jeg da også blive folketingspolitiker en dag – eller forældre, der er deprimerede over udsigten til, at deres barn skal have respirator, kan sige, ’Nå, så kan Hugo da godt gå til samspil’ – så er det da fantastisk.”

”Medlidenhedsbilletten”

Sarah Glerup har fået mange henvendelser både under og efter sin optræden i X Factor. Nogle mente, at hun kun kom med på en ”medlidenhedsbillet”, og at det var synd for hende, men langt de fleste henvendelser har været positive. Og hun kan stadig blive stoppet på gaden af børn, der vil snakke med hende.

”For dem spiller kørestol og respirator ikke ind. Her er jeg kommet i kategori med dem, der har været i fjernsynet, men jeg er sikker på, at det betyder noget, næste gang de møder en med kørestol og respirator. Jeg tror også, at hvis du spurgte 3. klasserne i Danmark, om man kan tale og synge, når man har respirator, så får du mange flere klare svar i dag end for et år siden,” siger Sarah, som mener, at hendes positive budskab om livet med respirator er gået igennem.

Må ikke gøre noget forkert

Bagsiden af at være rollemodel er Sarah også meget bevidst om. Som rollemodel skal man være ekstremt påpasselig med ikke at gøre noget forkert. Og især når man har et handicap, mener Sarah.

Sarah Glerup vikarierede i Folketinget i april 2016. Foto: Scanpix / Keld Navntoft Kristensen

”Hvis det var almindeligt at se mennesker med handicap i medierne, så betød det ikke så meget, hvis en blev taget for narko, men fordi jeg var den eneste, der var i liveshow, og fordi jeg var den eneste politiker i Folketinget i kørestol, så repræsenterer jeg i folks bevidsthed alle mennesker med handicap. Hvis jeg f.eks. holdt en virkelig dårlig ordførertale i Folketinget, så er det lig med, at alle med handicap ikke kan være politikere. Eller hvis jeg sang en dårlig sang i X Factor, så er folk hurtige til at sige, at det er, fordi hun har et handicap. Så synligheden kan både være med til at nedbryde fordomme for en hel gruppe, men den kan også stemple en hel gruppe, hvis man ikke træder varsomt,” mener Sarah, som sammenligner det med reaktionen, da kvinder for første gang kom i Folketinget. Mennesker med handicap skal igennem den samme kamp, indtil det bliver lige så almindeligt at se dem som at se kvinder i Folketinget.

De skærpede krav til mennesker med handicap i forhold til at klare sig i f.eks. politik er også, at mennesker med handicap aldrig vil blive perfekte. Eller som Sarah Glerup beskriver det, bærer de deres uperfekthed uden på tøjet i kraft af deres handicap. Derfor bliver der stillet endnu større krav til, at der ikke skal kunne sættes en finger på det, de laver.

Forbilleder fra fiktionen

Sarah Glerup har selv forbilleder og har også haft det som barn. Både nogle af de andre unge med muskelsvind, som hun var på sommerlejr med, og nogle, hun så i fjernsynet. F.eks. Busters lillesøster fra børneserien Busters verden. Lillesøsteren haltede og havde svært ved at gå på trapper. Det samme havde Sarah som barn, og derfor kunne hun spejle sig i lillesøsteren, som var sej, gik til spejder og turde svare igen.

I dag har Sarah forbilleder inden for politik. Bl.a. Stine Brix fra Enhedslisten.

”Jeg tror, det er vigtigt at have forbilleder for at blive inspireret og få ideer til, hvad vi kan blive. Og der kan være forskellige rollemodeller – både nogle, der er sparringspartnere, som man kan snakke med, og andre – måske også fiktive karakterer fra film og fjernsyn – som kan vise muligheder og noget, du kan stræbe efter. Det handler om at udvide vores forestillinger. Derfor er det ikke ligegyldigt, når vi ser en karakter med handicap i film og tv, om de er seje eller bare vil dø. Det gør en forskel.”

 

Læs også andre artikler om at være rollemodel i Muskelkraft-temaet om rollemodeller.

Kommentarer er lukket.