For nylig spillede han på et udsolgt Lille Vega i København med sin ven og hjælper fra bandet The Eclectic Moniker. Nu går 26-årige Kasper Houmøller Mortensen målrettet efter at gøre musikken til sin levevej

Der er varmt i Lille Vega. Meget varmt. I næsten en time har The Eclectic Moniker underholdt de 500 begejstrede fans på det københavnske spillested, der i døren kan melde alt udsolgt til aftenens koncert med det syv mand store indiepopband.

Da de sidste toner af setlistens tiende nummer rinder ud, begynder forsanger Frederik Vedersø på en længere enetale. Imens er der hektisk aktivitet bag ham. Et tæppe med elektriske trommer og en bærbar computer på et stativ bliver trukket ind på den trange scene, og i rekordfart bliver de forskellige stik sat i de rigtige steder.

Kasper Houmøller Mortensen Foto: Daniel Buchwald
Kasper Houmøller Mortensen
Foto: Daniel Buchwald

The Eclectic Monikers langskæggede frontfigur vender blikket bagud for at sikre sig, at alt er på plads og introducerer så nummeret ”Silhouettes”:

”Nu kommer en af mine allerbedste venner. Ham har jeg lavet det her nummer sammen med, og det vil vi gerne spille for jer nu,” siger han til det storsvedende publikum, der har klappet og danset sig gennem det meste af koncerten.

Kort efter indtager Kasper Houmøller Mortensen scenen i sin kørestol, og så eksploderer salen i et jubelbrøl. Da nummeret er slut, vælter bifaldet op mod den ukendte musiker, der smilende nyder øjeblikket. Han forlader scenen, men dukker op igen ved det sidste ekstranummer, hvor seancen gentager sig.

Overvældende oplevelse

”Det var overvældende og vildt fedt. Jeg har før spillet på højskoler for et par hundrede mennesker, men slet ikke på samme niveau. Så jeg var spændt før koncerten, men alligevel meget fattet. For vi havde øvet det der skift rigtig meget, så det kunne gøres på under halvandet minut. Vi havde sat mine ting op på forhånd og tapet dem fast til et stort tæppe, som kunne trækkes ind på scenen uden at rykke ved mine instrumenter. Og det lykkedes heldigvis uden forsinkelser,” fortæller Kasper, da vi få dage efter det musikalske eventyr møder ham i hans stuelejlighed på H.C. Andersens Boulevard midt i København.

Det var her, at ”Silhouettes” blev til for nøjagtig to år siden, hvor Frederik Vedersø havde sin allerførste vagt som hjælper. Og det døgn blev altså brugt på at komponere.

”Vi kunne ikke rigtig bruge nummeret i mit eget band, og så sagde jeg til Frederik, at han kunne bruge det sammen med Eclectic, hvis han ville. Så satte han og resten af bandet kløerne i det, og så endte nummeret med at komme med på deres nye plade,” siger den 26-årige musiker og filosofistuderende, der i dag har selskab af hjælperne Andreas Larsen og Anders Winther Prag, som er midt i et vagtskifte.

Hjælpere er musikalske kolleger

Den slags vagtskifte har det med at trække ud. For flere af Kasper Houmøller Mortensens hjælpere er samtidig hans musikalske kolleger. Sammen med Frederik Vedersø, Gustav Niepoort og Andreas Larsen har han lavet bandet Nation Of Astronauts, der er i fuld gang med at skrive sange til deres debutalbum.

”Vi bruger det meste af tiden på musik og øl. Hvis jeg for eksempel har indspillet noget med Andreas, så lægger Gustav måske noget på, når han møder ind, og det samme gør Frederik, når han er på vagt. Normalt er der kun én sangskriver i et band, men her er vi fire, så det er en meget åben og kreativ proces,” siger han og bliver suppleret af en grinende Andreas Larsen:

”Det er ikke engang løgn. Man møder ind og går i gang. 24 timer efter har vi skrevet en sang og har ikke sovet særlig meget og har tømmermænd.”

Den træthed, der følger med sådan et døgnprogram, har Kasper Houmøller Mortensen for længst vænnet sig til. Og han har heller ingen problemer med at finde energien til at skabe lyde og melodier på sit elektriske trommesæt, som er sat op, så han selv kan nå det hele

”Da jeg startede, blev jeg træt i armene efter et minut. Men nu er jeg med i jams, hvor vi nogle gange spiller i 45 minutter uden pause. Jeg har lært, hvordan jeg kan bruge min krop mindst muligt og få mest muligt ud af det. Det er noget, jeg har nørdet rigtig meget med. Generelt gør muskelsvind ikke noget godt for ens trommespil og er ikke noget, jeg vil anbefale andre at få. Men det er godt for kreativiteten. For man er nødt til at finde andre måder at gøre tingene på.”

Vild med musik siden barndommen

Midt i vores snak ringer det pludselig på døren. Andreas Larsen går ud og lukker op, og kort efter dukker en midaldrende kvinde op i det store køkken.

Kasper Houmøller og forsanger Frederik Vedersø fra The Eclectic Moniker
Kasper Houmøller og forsanger Frederik Vedersø fra The Eclectic Moniker

”Vi sidder lige midt i et interview,” siger Kasper Houmøller Mortensen.

”Undskyld. Jeg skulle bare lige låne en gryde,” siger den overraskede gæst, der hurtigt er væk igen.

”Det var så min mor, der bor på 1. sal. Ikke særlig rock ’n’ roll,” smiler han og får en tår kaffe mere med hjælp fra Anders Winther Prag.

Som de andre hjælpere er han ikke fundet gennem et bureau, men gennem det store netværk i hovedstadens kulturmiljø.

”Man kan lige så godt hyre nogle, som man har det vildt fedt med, og derfor er det for det meste venners venner, jeg ansætter. Det er ofte sådan noget med at møde en eller anden på Vega eller Roskilde Festival, der siger, at jeg endelig skal ringe, hvis jeg mangler en til at dække nogle vagter,” siger den musikelskende københavner, der har været hooked siden den tidligste barndom.

”Generelt gør muskelsvind ikke noget godt for ens trommespil og er ikke noget, jeg vil anbefale andre at få. Men det er godt for kreativiteten. For man er nødt til at finde andre måder at gøre tingene på.”

Her tog hans storebror ham med ned i et øvelokale i en kælder i Vanløse, hvor den lille Kasper fik lov til at tæske løs på trommerne.

”Jeg har altid interesseret mig for musik. Da jeg var helt lille, syntes jeg, at børnemusik var kedelig. Så fik jeg nogle rockbånd med navne som Red Hot Chili Peppers og The Sandmen, og det rykkede på en helt anden måde. Og gennem årene har jeg lært en masse ny musik at kende gennem mine hjælpere, som jeg altid har bedt om at tage cd’er med, når de skulle på vagt.”

Store rockdrømme

I sommer var han på Roskilde Festival for 11. år i træk. Og drømmen er naturligvis, at Nation Of Astronauts selv kommer til at stå på plakaten på et tidspunkt. Men først skal alle numre lige have tekster og færdigmixes. Første succesoplevelse med bandet er dog i hus.

”Vi er blevet spillet i P6 Beat med nummeret ”Chocolate Hill”. Det er også blevet købt nogle gange på nettet, og det har vi faktisk tjent tyve kroner på. Dem kom jeg desværre til at skyde af på en Filur-is,” siger Kasper med et glimt i øjet.

Derudover har det musikalske kollektiv modtaget 10.000 kroner fra Koda til at producere deres debutalbum.

”Vi skal have lavet det færdigt inden juni 2014, ellers mister vi støtten. Så det vil være ærgerligt ikke at have det klar inden da,” siger han og får endnu engang selskabet omkring køkkenbordet til at grine, da han bliver bedt om at forholde sig til, hvor han er om fem år.

”I graven som alle de andre store rockstjerner! Nej, der vil jeg gerne have lavet noget musik, som jeg er tilfreds med. Selvfølgelig ville det også være fedt at have spillet på Roskilde Festival og at have tjent vildt mange penge. Men det vigtigste er at have skabt noget, som kan glæde andre. Sådan tror jeg, alle musikere har det,” siger Kasper Houmøller Mortensen og slutter vores samtale med en konstatering:

”Musik fylder næsten hele mit liv. Det er det, jeg laver, og jeg har svært ved at koncentrere mig om andre ting. Jeg går på universitetet, og det er også fedt. Men det er musikken, der er det vigtigste. Det er mit fuldtidsjob.”