Han er netop blevet cand. scient. IT med gamedesign som studieretning og er i fuld gang med at søge job. I mellemtiden bruger han også tid på rollespil, hvor han styrer spillets gang som gamemaster

Nis Kløjgaard vidste faktisk ikke, at der fandtes en uddannelse i games. Helt fra lille har han spillet computerspil. Lemmings, Pokemon m. fl. Han fik også tidligt en gameboy, og i folkeskolen og gymnasiet blev han engageret i klassiske rollespil. Drømmen som barn var at komme til at lave gamespot (Troldspejlet) på DR, når det nu ikke var realistisk at blive brandmand. I dag er han kommet et skridt nærmere drømmen.

Nis Kløjgaard: “Der er ingen grund til at tænke over sit handicap, før det skaber problemer.”

I hvert fald blev Nis, 28 år og fra Hvidovre, færdiguddannet cand. scient IT fra IT-Universitetet i København i januar i år – med gamedesign som studieretning. Forlod eksamensbordet med et 10-tal for sit speciale, hvor han bl.a. har udviklet en model for, hvordan man kan ”rate” et computerspil for sin tilgængelighed i forhold til forskellige brugere med handicap.
Men siden han blev færdig, har han været arbejdsløs som mange af sine studiekammerater og har brugt mest tid på at søge job, skrive ansøgninger og gå til møder i jobcentret. Derfor ligger specialet og hans ”rating-model” stadig kun som et digert værk på hylden i værelset.

Tanken er dog, at det skal omsættes til en akademisk artikel i et fagtidsskrift – forhåbentlig til inspiration for dem, der producerer computerspil, håber han. Men lige nu er der ikke overskud til den slags aktiviteter, og han er ikke typen, der uopfordret sparker døren ind hos firmaer for at fortælle dem om sin gode idé.

Tænker ikke meget på sit handicap

Nis Kløjgaard har muskelsvinddiagnosen Duchennes muskeldystrofi og bruger kørestol. Men hans handicap er ikke noget, der fylder ret meget i hans bevidsthed.

”Selvfølgelig er mit handicap synligt, men det er kun, hvis der er problemer med at få hjælpere med på ferie eller andre ting, at jeg tænker på det. Der er jo ingen grund til at tænke over det, før det skaber problemer,” siger Nis. En holdning, som er meget kendetegnende for hans tilgang til tilværelsen.

Nis Kløjgaard, færdiguddannet fra IT-universitetet i København. Nu søger han job.

Det gjaldt f.eks. også under studiet. Nis tog sin bachelor på Københavns Universitet i film- og medievidenskab og havde ikke spurgt inden studiet om mulighederne for ekstra tid eller særlige hensyn på grund af hans muskelsvind. Selve universitetet var fuldt tilgængeligt.

”Jeg tænkte, at når man kan gå om tre gange i et fag, var der ikke brug for ekstra tid. Og ellers handler det om planlægning,” mener han, selv om han i dag godt kan se, at han måske burde have været lidt mere forudseende og søgt om mere tid.

”I stedet for at vente til det er meget kritisk… Men det er nok typisk mig, at jeg tænker sådan,” siger Nis.

Han brugte to år mere på uddannelsen, end den er normeret til, men det er ikke usædvanligt. Det bruger mange andre også, siger han. Og at han fik 3 måneders udsættelse af sit speciale, skyldtes, at han bruger længere tid på det at skrive og i øvrigt også startede specialetiden med en sygemelding.

Nej tak til førtidspension

Da Nis valgte sit studie, var det ikke en del af en velovervejet langtidsplan. Efter gymnasiet skulle han ikke været noget med håndværk. Så blev det universitetet. Og da bacheloren var i hus, var det et naturligt skridt at fortsætte på kandidat-uddannelsen.

”Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg ellers skulle lave. Og førtidspension – det ville jeg ikke. Så da jeg kunne komme ind på uddannelsen uden problemer, og jeg stadig havde SU tilbage, var det oplagt.”

Især da han opdagede, at han kunne tage sin kandidat-uddannelse i games.

”Jeg har jo altid syntes, at film, tv-serier, tegneserier og spil var superfedt, så hvorfor ikke gøre det hele tiden,” siger han.

Sjovere at skrive historier end at programmere

For Nis er det ikke programmør-delen og den tekniske side af spil, der fascinerer ham. Det er teorien bag. Hvad er et spil? Hvorfor spiller folk? Hvordan fungerer spil, og hvordan fortæller man en historie? Alt det, som mange af hans medstuderende fravalgte til fordel for programmering og det tekniske.

”De syntes, det var for flyvsk, men jeg synes, det er megaspændende. Det med at ideudvikle og skrive historien er fedt. At være producer på det og planlægge. Det er det, der er sjovt, og det er også det, jeg er god til,” fortæller Nis.

Star Wars lyder fjollet på dansk

Og det er netop også den del, der optager ham i de to rollespilsgrupper, han er gamemaster for. Hver tredje uge mødes de rundt om et bord med terninger, papir og blyant og spiller ud fra det mysterium, som Nis har forberedt.

”De fleste, der spiller rollespil, vil helst være heltene eller dem, der gør noget. De er rigtig gode til at snakke som deres karakterer, mens det er jeg dårlig til. Jeg vil hellere tale i tredje person og styre spillet,” siger Nis, som nemt kan bruge flere timer på at forberede historien, beskrive scener og baggrund i detaljer og lægge gåder ud, som de andre skal gætte for at komme videre.

Og det hele foregår på engelsk. Som Nis siger: ”Star Wars lyder fjollet på dansk!”

Computerspils tilgængelighed bør oplyses

Da Nis skulle vælge emne til sit speciale, fulgte han sin vejleders råd, selv om det ikke var det, han selv havde forestillet sig.

”Det var det emne, andre forventede, at jeg ville skrive om. Men jeg kunne da godt se, at det kunne være en god idé, fordi der ikke er skrevet om det før, og fordi jeg har en anden indsigt i problemstillingen end andre uden handicap,” fortæller Nis.

Emnet blev en model for at ”rate” computerspils tilgængelighed. Baggrunden var, at Nis selv havde oplevet at købe et spil, hvor det viste sig, at han ikke kunne spille det. Producenten havde ændret noget i styresystemet i forhold til tidligere spil i samme serie, og det betød, at Nis ikke kunne bevæge spilfigurerne. Og det oplyste producenten ikke.

”Det giver jo ingen mening, at producenten udelukker nogle brugere. Firmaet mister kunder, så det er da heller ikke smart for firmaet,” siger han.

Løsningen burde være, at alle spil bliver ”ratet” på samme måde, som film bliver klassificeret i forhold til aldersgrupper. Og det var det, Nis’ speciale kom til at handle om. Han udviklede et klassifikationssystem, der vurderer et spil efter fire hensyn: fysisk, visuelt, auditivt og kognitivt samt nogle generelle anbefalinger, der vil gøre spil mere tilgængelige for en bred kreds af brugere. F.eks. undertekster til alle spil og mulighed for at gå ind i spillets indstillinger og ændre knapper, før man begynder selve spillet.

Et godt emne eller et godt speciale

Nis er meget godt tilfreds med sit speciale, men samtidig lidt ærgerlig over den begrundelse, han fik sammen med sit 10-tal.

”’…fordi det er et godt emne, som ingen andre har skrevet om.’ Var det bare et godt emne, eller var det også godt skrevet,” siger Nis og er tydeligvis ikke tilfreds med den tvivl, kommentaren rejser.

Men nu handler det om at finde et job – måske på fuldtid. Det ved han ikke endnu, for han har jo aldrig haft et arbejde.

”Jeg ved ikke, hvor meget mit handicap kommer til at ”skade” mine chancer. Det problem – eller udfordring – er jeg ikke nået til endnu. Den må jeg tage, når det kommer.”

 

Læs om Duchennes muskeldystrofi her.