29 år, el-kørestolsbruger

Erfaringer: Fly- og bilrejser

Bedste oplevelse: At jeg kunne komme på toilettet på flyet mellem Dubai og Sydney – samt den generelle hjælpsomhed og service fra personalet. Ellers var rejsen til Australien generelt bare den bedste.

Værste rejseoplevelse: For mange år siden var der mange, hvor de alle var situationer forbundet med kørestolen, der enten var smadret eller svær at få fat på i Kastrup. I nyere tid har der ikke decideret været dårlige oplevelser. For selv de dårlige oplevelser er en del af rejsen og en oplevelse i sig selv.

Mit bedste råd: For mange, inklusiv mig selv, har de største udfordringer ved at rejse været mine egne bekymringer. Selvom man forsøger at planlægge sig ud af alt på forhånd, er det ikke altid, at tingene er, som man forventer, når man kommer frem. Mit bedste råd er at prøve at glemme sine bekymringer. Så længe man rejser til civiliserede destinationer, finder man som regel altid en løsning.