RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCFM) blev grundlagt i 1976 af Muskelsvindfonden, fordi der manglede viden om muskelsvind; viden om sygdommene og om, hvordan man skabte de bedste levevilkår. Der var behov for specialister, indsatser og viden. Sådan er det stadig mere end 40 år senere.
Interview med Heidi Aagaard, direktør RCFM
Tekst af: Annette Mahoney
Hvordan gør RCFM en forskel for mennesker med muskelsvind?
Vores formål er at gøre det muligt for vores brugere at opnå størst mulig livskvalitet, leve et meningsfuldt liv og deltage aktivt i samfundet. Det gør vi bl.a. ved at forebygge komplikationer af sygdommene. Vi kan ikke forhindre dem i at udvikle sig, men med vores erfaring og ekspertise kan vi forudsige fremtidige behov og derved forsøge at begrænse funktionstab. Og så støtter vi ikke kun brugeren, men hele familien ved at tænke konsekvenser og løsninger ind i hele brugerens livssituation.
Fakta om RCFM
Landsdækkende hospital uden senge med over 3500 brugere
40 medarbejdere fordelt på fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere, familieterapeuter, seksualvejledere, forskere, administrativt personale og kommunikationsmedarbejdere
Hvad gør RCFM til noget særligt i sundhedsvæsnet?
Jeg kender ikke andre hospitaler, der ligesom RCFM er sengeløse og kun har en udkørende konsulentfunktion. Vi kommer helt tæt på vores brugere i deres egne hjem og kan se, hvordan de fungerer i hverdagen. Der er også et meget højt kompetenceniveau blandt vores medarbejdere, som både skyldes, at vi ser mange af samme type brugere, og at vi deltager i forskning nationalt og internationalt.
Hvordan ser du fremtiden for RCFM i forhold til behandling af muskelsvind?
Vi ser ind i en fremtid, hvor der i de kommende 10-20 år kommer medicinske behandlinger til flere diagnoser. Jeg tror ikke, vi kommer til at se helbredende behandlinger, men behandlingerne vil sandsynligvis kunne standse sygdomsudviklingen og måske forbedre funktionsniveauet. Der vil fortsat være brug for rehabilitering, men vi skal blive gode til at tilpasse vores arbejde efter behovet. Heldigvis er vi organiseret på en måde, hvor vi arbejder i små enheder med stor fleksibilitet. Vi kan lettere tilpasse os, end hvis vi var en stor, tung organisation.
Jeg håber, at vi fortsat er en stærk samarbejdspartner for både regioner og kommuner. Det glæder mig, at nærhed og ekspertise nu er centrale begreber i både udspillet til en sundhedsreform og den nye Hvidbog i rehabilitering. Så jeg ser frem til, at lovgivningen i endnu højere grad kommer til at understøtte den måde, vi arbejder på.
