Afslappet landsmøde med politiske budskaber

Jane W. Schelde

06. jun 2023

Muskelsvindfondens landsmøde på Musholm skete i en fredelig og afslappet atmosfære og indeholdt både socialt samvær, terrasseliv, børneleg og kritiske udtalelser

Sommeren kom til Danmark netop i den weekend, hvor Muskelsvindfonden holdt sit årlige landsmøde på Musholm. Det understregede blot landsmødets hyggelige og rare stemning, men stod samtidig i skærende kontrast til den virkelighed, som mange medlemmer oplever på handicapområdet i deres hverdag. Landsmødedeltagerne sendte da også skarpe udtalelser og budskaber om deres oplevelser til landets politikere.

Men ellers var tonen meget afslappet og fredelig under landsmødet. Det var tydeligt, at medlemmer nød at kunne mødes, snakke og hygge i det gode vejr ind imellem landsmødets programpunkter.

Som noget nyt var der i år et særligt fokus på medlemmer, der deltog i landsmødet for første gang. Kommunikations- og medlemsafdelingen i Muskelsvindfonden tilbød de nye deltagere at mødes med mere erfarne landsmødedeltagere og medarbejdere, som kunne hjælpe de nye ind i det fællesskab, som landsmødet også tilbyder.

Billederne fra landsmødet er taget af fotograferne Lukas Borre Rasmussen og Jakob Boserup.

Flere børn og unge deltagere

Landsmødeweekenden begyndte fredag eftermiddag den 12. maj 2023 med både børneprogram og voksenaktiviteter og sluttede søndag den 14. maj efter brunch. 200 deltagere var mødt op – noget færre end forventet.

Til gengæld var der flere børn og unge deltagere, end der har været i flere år. Måske fordi Muskelsvindfondens ungeprojekt, YouTube-kanalen Spor23, skulle stå for en del af programmet for unge især om lørdagen.

Vi er Muskelsvindfonden. Vi får ting til at ske. Ved at lytte. Ved at handle. Ved at udfordre. Ved at tage chancer. Ved at inspirere. Ved at råbe op. Ved at blive ved. Og frem for alt: Ved at stå sammen og skabe plads til forskelle og til det gode liv med muskelsvind. Besøg vores sider:

Tilmeld vores nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev cirka to gange om måneden.

Dine data bliver kun delt i Muskelsvindfondens organisation. I øvrigt henvises til Muskelsvindfondens generelle privatlivspolitik, som du finder her.

Kontakt os

Kongsvang Allé 23, 8000
Aarhus C
Tlf 89 48 22 22
info@muskelsvindfonden.dk