Årets Aktiv familieuge på Musholm stod i Tivoliens tegn, hvor 14 familier var tilmeldt med i alt knap 60 mennesker.
En succesfuld lejr, hvor ugens program for familierne bl.a. bød på skattejagt, Casino, EM i fodbold, en klovn, der var sluppet løs på Musholm, Bingo-Banko, tryllekunster, Den Store Bagedyst, Tivoli med bamsekram, candyfloss og meget mere. Der var nok at se til i alle aldre, og der blev skabt nye venskaber på kryds og tværs.
En af ugens højdepunkter var bl.a. Den Store Bagedyst. Det var forventningsfulde familier, der hentede ingredienser til deres lagkage i Musholms aktivtetshus for at komme i gang med at dyste om at blive årets mesterbager.
Der blevet gået til den fra starten. Da familierne ankom sidst på eftermiddagen til hallen med deres mesterværker, var det ikke svært at få øje på, at der var blevet knoklet i køkkenerne med mange kreative ideer og sjove bud på den flotteste Tivoli-lagkage.
Fotograf Bo Nymann oplevede finalen i hallen, da alle skulle præsentere deres bage-mesterværker. På rigtig bagedyst-maner var der dommere, der smagte på kagerne og uddelte en præmie til den flotteste og mest kreative kage – og en præmie til den kage, der smagte bedst.
Vinderen af den kage, der smagte bedst, blev Villum og Valdes familie. De havde tænkt kreativt og brugt forskellige marmelader fra morgenmaden, som gjorde smagsoplevelsen speciel og skilte sig ud fra de andre.
Vinderen af den flotteste og mest kreative kage blev William og Victors familie, som i bedste stil formåede at kombinere deres egen interesse for musik med temaet Tivoli. Det gav en rigtig flot kage.
Andre udvalgte artikler til dig
- 01/07 2021
Årets sommerlejr for børn og unge er i fuld gang
- 12/07 2021
Super uge for myotonikere på Musholm
- 09/07 2019
Børn med muskelsvind på ninja-lejr med Merrild
- 23/06 2021
Kvinde, kom som du er