Når Grøn tager på turné til sommer, kan vi fejre 40 år med musik, fest og fællesskaber. De første to navne på plakaten er et af tidens ypperste livenavne Saveus og den legendariske popgruppe AQUA.
Grøn 2023 løber af stablen fra den 20.-30. juli, hvor Jacob Haugaard og Simon TJ traditionen tro er værter på Grøn Scene, mens Mai-Britt Vingsøe og Lars Johansson er værter på NOVA-scenen.
I dag kan Muskelsvindfonden og Tuborg offentliggøre de to første navne, der skal være med til at fejre 40 år med Grøn til sommer. Det er Saveus og AQUA, som er to navne, der både hylder Grøns historie og peger frem mod de næste mange år.
AQUA debuterede på Grøn for 25 år siden og har siden optrådt adskillige gange, mens Saveus hører til blandt de nyere Grøn-navne, som forhåbentlig vil være at finde på plakaten i mange år fremover.
Grøn har et helt specielt DNA
Saveus, med det borgerlige navn Martin Hedegaard, har været med én gang før i 2019, hvor han spillede på NOVA-scenen. Han glæder sig til at være med til at fejre 40 år med Grøn:
”
Grøn har et helt specielt dna, der rummer så meget kærlighed og samhørighed, og i år er det Grøns 40-års fødselsdag. Grøn fortjener at blive fejret med manér, og det glæder jeg mig til at være en del af
Saveus
“Grøn har et helt specielt dna, der rummer så meget kærlighed og samhørighed, og i år er det Grøns 40-års fødselsdag. Grøn fortjener at blive fejret med manér, og det glæder jeg mig til at være en del af,” siger Saveus.
Siden den overraskende debut ved P3 Guld 2015 med kæmpehittet ”Levitate Me” har Saveus etableret sig som en tidens store popmusikere med adskillige radiohits og koncerter på landets største scener. På livescenen er Saveus’ performances både energiske og nærværende, hvilket man kan opleve over hele landet på Grøn til sommer.
“Den fedeste havefest i verden”
Mens Saveus stadig er relativt ny i Grøn-sammenhæng, hører AQUA til blandt de mest etablerede Grøn-navne. AQUA var med første gang for 25 år siden i 1998 og har siden været med tre gange – i 2001, 2008 og 2018. Derfor var de oplagte at invitere med på årets særlige turné, og AQUA ser frem til at fejre 40 år med Grøn:
”
Vi glæder os helt utrolig meget til at se publikum og feste med dem. Vi glæder os til helheden af Grøn, fordi det føles altid som den fedeste havefest i verden - og så har vi et virkelig godt set-up med i år!
AGUA
“Vi glæder os helt utrolig meget til at se publikum og feste med dem. Vi glæder os til helheden af Grøn, fordi det føles altid som den fedeste havefest i verden – og så har vi et virkelig godt set-up med i år!” siger AQUA.
AQUA er vaskeægte legender på den danske musikscene og er stadig en af landets største eksportsuccesser nogensinde. Med hits som ”Turn Back Time”, ”My Mamma Said”, ”Around the World”, ”Doctor Jones” og selvfølgelig ”Barbie Girl” har AQUA leveret utallige hits, som danskerne uden tvivl vil synge med på, når bandet er med på Grøn-turneen for femte gang til sommer.
Artiklen fortsætter efter videoerne
Køb billetter40 år med Grøn
Hos både Tuborg og Muskelsvindfonden glæder man sig til at skabe nye sommerminder og oplevelser sammen med danskerne, når man fejrer 40 år med Grøn og ikke mindst med et godt formål for øje.
Theis Petersen, indsamlingschef i Muskelsvindfonden, udtaler:
“Vi er meget glade for at kunne offentliggøre Saveus og AQUA som de første to artister på årets Grøn-turné. Det bliver en kæmpe fest med masser af energi. Vi glæder os til sammen med danskerne at fejre en karavane der har eksisteret i 40 år og stadig tiltrækker 160.000 danskere hver sommer. Det er unikt. Det er fest. Det er fællesskab.” Om Grøn I fire årtier har Tuborg og Muskelsvindfonden med Grøn skabt musikalske oplevelser og fællesskaber på tværs af handicap, alder, etnicitet, køn, seksualitet og religion. Overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde for et godt liv med muskelsvind Læs om arbejdet
Tourplan 2023
20. juli: Tårnby 21. juli: Kolding 22. juli: Aarhus 23. juli: Aalborg 27. juli: Esbjerg 28. juli: Odense 29. juli: Næstved 30. juli: Valby
Groenkoncert.dk
Christopher Bak Billing, sponsordirektør hos Carlsberg Danmark, udtaler:
“For os har fællesskabet altid været i højsædet, og netop fællesskabet er noget af det helt særlige ved Grøn, som får både frivillige, gæster og artister til at komme igen år efter år. Vi glæder os helt vildt til at fejre 40 år med Grøn sammen med danskerne over hele landet til sommer.”
Se turnéplanen herunder. Billetter og yderligere information om Grøn 2023 kan findes på groenkoncert.dk.
Tourplan 2023:
20. juli: Tårnby
21. juli: Kolding
22. juli: Aarhus
23. juli: Aalborg
27. juli: Esbjerg
28. juli: Odense
29. juli: Næstved
30. juli: Valby
Grøn hitter
- 07/03 2023
Grøn fejrer 40 år til sommer
- 22/07 2022
Grøn 22 skudt godt i gang
- 25/07 2022
Snart udsolgt til Grøn i Odense og Valby