Grøn præsenterer Suspekt i Parken

Redaktionen

21. jan 2023

Suspekt indtager Parken med et brag af en koncert d. 15. september 2023. Koncerten bliver til i et samarbejde med Grøn i anledningen af Grøns 40 års jubilæum.

Det bliver vildt, når vi inviterer hele Danmark til Suspekts største koncert nogensinde i anledning af Grøns 40-års!  Den unikke koncertoplevelse bliver til i et samarbejde med Grøn, hvor Suspekt debuterede på scenen i 2008.

Ifølge Suspekt er Grøn en vigtig institution i dansk musik, og derfor kulminerer Grøns 40-års jubilæum d. 15. september i Parken sammen med Suspekt.  

Grøn og Suspekt sammen om at skubbe til fordomme

I løbet af de seneste 15 år er der opstået et helt særligt bånd mellem Suspekt, Grøns publikum og ikke mindst alle Muskelsvindfondens frivillige på Grøn.

Grøn er en folkefest der, ifølge Suspekt, hylder folket i alle sine farver og afskygninger på tværs af generationer og sociale lag. På denne ene aften – som desuden bliver den eneste Suspekt-koncert i hele 2023 – drømmer vi om at alle fordomme og bekymringer bliver hjemme og at publikum i stedet giver den op for fællesskab, mangfoldighed, ekstase og en særlig oplevelse, når Suspekt og Danmark bliver til én. 

Om billetsalget

Billetsalget starter d. 1. februar kl. 10, men du får helt eksklusivt adgang til et pre-sale allerede d. 25. januar, hvis du modtager Grøns nyhedsbrev. 

Find Grøns nyhedsbrev

Kontakt Grøn

Vi er Muskelsvindfonden. Vi får ting til at ske. Ved at lytte. Ved at handle. Ved at udfordre. Ved at tage chancer. Ved at inspirere. Ved at råbe op. Ved at blive ved. Og frem for alt: Ved at stå sammen og skabe plads til forskelle og til det gode liv med muskelsvind. Besøg vores sider:

Tilmeld vores nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev cirka to gange om måneden.

Dine data bliver kun delt i Muskelsvindfondens organisation. I øvrigt henvises til Muskelsvindfondens generelle privatlivspolitik, som du finder her.

Kontakt os

Kongsvang Allé 23, 8000
Aarhus C
Tlf 89 48 22 22
info@muskelsvindfonden.dk