I dag melder Muskelsvindfonden og Tuborg også udsolgt til Grøn i Aarhus, som dermed bliver den femte udsolgte by. Billetterne er revet væk på rekordtid.
Her til eftermiddag står det klart, at over halvdelen af Grøn 2024 er udsolgt, hvilket aldrig før er sket så tidligt på året. Afslutningskoncerten i Valby samt koncerten i Næstved kunne begge i slutningen af april melde om alt udsolgt, inden Odense og Tårnby kom med samme glædelige melding.
Indsamlingschef i Muskelsvindfonden, Theis Petersen, har snart ikke flere superlativer at sætte på årets flotte billetsalg:
”Vi er pavestolte af det program vi præsenterer i år, og taknemmelige for den kærlighed som vores gæster viser os. Tak fordi i bakker op. Grøn er en fest der gør en forskel. Både for vores frivillige, vores gæster, artisterne og ikke mindst mennesker med Muskelsvind. Vi glæder os til at se jer”.
Grøn tilbyder livemusik til hele Danmark
På Grøn har Muskelsvindfonden og Tuborg gennem alle årene sat fokus på livemusikken, hvor Grøn for rigtig mange danskere har fungeret som en indgang til at gå til koncert. Her mødes festglade publikummer på tværs af generationer til koncerter med nogle af tidens dygtigste liveartister med det gode forløb for øje.
Til sommer kan publikum på Grøn glæde sig til at opleve både Blæst, Burhan G, HUGORM, Jada, Kesi, Scarlet Pleasure, Tobias Rahim og TV·2. Den grønne koncertkaravane besøger otte danske byer fra den 18.-28. juli.
Du kan købe til Grøn i Kolding, Aalborg eller Esbjerg, se link herunder
Køb billet